tirsdag den 28. december 2010

Hårde pakker

Tidligere skrev vi lidt om hvilke bøger vi ønskede os til jul, nu er julen efterhånden overstået og vi vil derfor afslører hvilke bøger vi var så heldige at få.

Kathrine
Jeg havde lidt frygtet, at jeg ingen bøger ville få. Især fordi min mor var meget nervøs for om de to bøger jeg havde med hjem på juleferie var nok. Heldigvis var min mors nervøsitet bare et røgslør og jeg fik fornøjelsen af at åbne tre bog gaver. Uendelig verden og Giganternes fald af Ken Follett var begge under træet, grunden var i følge min far at jeg i vores Femina interview havde rost jordens søjler - så han syntes jeg skulle have endnu flere Follett bøger. Bestemt ikke ringe. Derudover var Dødsengel af Sara Blædel også at finde. En bog som jeg brugte min første juledag på at læse, så I kan nok snart forvente en boganmeldelse af den.


Rikke
Jeg fik "kun" 2 bøger i julegave. Den ene var 1001 bøger du skal læse før du dør, den anden var en samling af tre Helle Helle bøger, så jeg er klar til bogklubslæsning i januar. Da jeg stregede de ting jeg havde fået ud på min ønskeseddel var det eneste der var tilbage bøger. Og hele 8 styks er der tilbage på listen! Min familie syntes vidst ikke det er så spændende at give hårde pakker desværre..


Anette
Jeg fik to bøger i Sagaen om Isfolket nr. 19 og 20. Det var ikke den store overraskelse, de sidste par år har jeg fået en enkelt eller to til fødselsdag og til jul, og jeg er nu over halvvejs i en hel saga. Jeg regner med at genlæse serien engang til sommer.
Jeg fik også kogebogen Verdensmad, og den har jeg allerede læst halvdelen af, og jeg glæder mig til at læse resten og gå i køkkenet og være kreativ.


Mona
Jeg tror det er den første gang det nogensinde er sket, men jeg fik ingen bøger. Jeg fik en masse andre fantastiske gaver, som jeg er utrolig glad for - men ingen bøger. Og min første tanke efter gaveåbningen var faktisk - "Hvad skal jeg så skrive på bloggen?". Jeg var lidt overrasket, men mine forældre forklarede deres valg med, at de altid syntes de gav mig bøger, og at de gerne ville finde på noget andet i år. Og det var de åbenbart ikke de eneste, der havde tænkt. ;)

Hvad fik du af "hårde pakker" i julegave?

7 kommentarer:

  1. jeg fik utroligt nok kun to bøger, selvom der står 117 på ønskelisten, og så endda to jeg ikke havde ønsket mig:

    Madsens æøå og Politikens bog om drømme. Håber der er mere held i bogposen til min nærtkomne fødselsdag.

    SvarSlet
  2. Jeg fik heldigvis fire krimier: Jussi Adler-Olsens nr 2 og 3 (jeg ved det, jeg er langt bagud med danske krimier), Arnaldur Indridasons Vinterstaden og Anne Holts Pengemanden.

    Desuden var der et gavekort fra min mor, så jeg kan putte et par stykker i min Kindle, men jeg er slet ikke færdig med at vælge endnu.

    SvarSlet
  3. Næh, ingen bøger til mig. Jeg fik også en masse gode gaver, men ingen bøger. Jeg tror familien synes det er kedeligt med bøger - tsk, tsk, tsk.

    SvarSlet
  4. Jeg fik 2 bøger, hvoraf den ene er en gammel Astrid Lindgren, som jeg har ledt efter de sidste 10 år - var lige ved at tude, da jeg åbnede den!:o)

    SvarSlet
  5. Jeg fik 3: Sommertid af J.M. Coetzee, Decision Points af George W. Bush og Lykke-Per i et oplag fra 1920. Og så fik jeg en bog med opskrifter på cremer, shower gels mv, man kan lave selv, men det tæller vel ikke helt i denne sammenhæng. Er ganske tilfreds :)

    SvarSlet
  6. Heller ikke i år fik jeg bøger. Min julegavegivere er informeret om, at jeg KUN har lyst til at få bøger, hvis de er på eget ønske - og det bliver (næsten) respekteret. Der står i forvejen omkring 35 m bøger, så vi har indført skrappe visumregler!
    Og da fruen og jeg tilbringer tilsammen 67 timer om ugen på bibliotek, så vi skal nok få behovene dækket!!!!

    SvarSlet
  7. Fik lidt. Samme dag næste år af Nicholls (som jeg glææææder mig til!) og Siluet af en synder af Leonora Christine Skov.

    ...og hvis jeg skal være ærlig, så havde jeg på forhånd givet mig selv Dimas drøm af Le Carre. Læste anmeldelser efter jeg havde lavet ønskeseddel, og den så bare for go' ud til at misse.

    SvarSlet