Chick-lit bogen "The Good the bad and the dumped" er et rent impulskøb. Jeg blev fanget af historien på bagsiden, hvor det beskrives, hvordan hovedpersonen Posy forsøger at finde sine ekskærester via Facebook. Det lød jo spændende og som et sjovt eksperiment, og hvem kan ikke sige sig fri for at være meget nysgerrig inde på Facebook?
Posy er i starten af 30'erne, lever i London med sin kæreste Matt. De bliver forlovet, men pludselig bliver Posy i tvivl om, hvorvidt det er rigtigt at gifte sig med Matt, og hun begynder at lede efter sine ekskærester.
Fortællingen er helt klassisk bygget op i chick-lit genren. Vores kvindelige helt må en skrækkelig masse igennem, hun må genopleve fortidens op- og nedture, blive meget fuld, have grimme tømmermænd, vågne op de forkerte steder, træffe forkerte valg, og til sidst går det op for hende, hvad der er rigtigt for hende.
Bogen bragte ikke så meget nyt i forhold til andre chick-lit bøger. Men den var rigtig godt skrevet med flere overraskelser undervejs, der var godt gemt, og det var dejligt forfriskende. Der var også mere dybde og historie omkring Posys familie end i andre chick-lit-fortællinger, og det kunne jeg godt lide.
Det er en god lille fortælling til en afslappet søndag i sofaen.
Jeg er ret glad for Jenny Colgan, og husker stadig hendes "Talking to Adisson" som nok DEN sjoveste chick-lit bøger, jeg har læst.
SvarSletPå en ferie for nogle år tilbage købte jeg et blad i lufthavnen, hvor "Talking to Adisson" var med som gratis gave. Jeg forelskede mig øjeblikkeligt i bogen, men desværre har jeg ikke været helt så betaget af nogle af hendes senere bøger. "Looking for Andrew McCarthy" var mildt underholdende, mens "Working Wonders" bare var slet og ret mærkelig, som jeg husker det.
Men det lyder til, at jeg godt kunne synes om "The good, the bad and the dumped", så det kan være, den skal på listen som min næste chick-lit.
Tak for anbefalingen af Talking to Adisson, sjove chick-lit bøger, kan man ikke læse for mange af.
SvarSletWest End Girls kan også varmt anbefales:-)
SvarSlet