mandag den 6. december 2010

Boganmeldelse: Michael Cunningham: The Hours

The Hours følger på skift tre kvinder i hver deres tidsperioder og steder; forfatteren Virginia Woolf i 1920'ernes Sydengland, husmoderen Laura Brown i Los Angeles i 1949 og Clarissa Vaugn i slutningen af det 20. århundrede og som i New York. Alle kvinder er på en eller anden måde præget af romanen "Mrs. Dalloway" - Virginia Woolf, som er forfatteren, kæmper med at skrive romanen, og kæmper dermed også med sit selvværd, da hun ikke synes hun er god nok. Mrs. Brown er igang med at læse romanen, samtidig med at hun forsøger at finde sig selv i en hverdag som husmor med mand og barn, som hun ikke føler hun er taknemmelig nok for. Clarissa Vaugn forsøger at få stablet en fest til ære for hendes homosexuelle forfatter-ven Richard, som kalder Clarissa Mrs. Dalloway. Clarissa virker som den eneste af de tre kvinder som om hun har fundet den rette hylde, selvom man aner en smule usikkerhed i forholdet til datteren.


Bogens portræt af de tre kvinder viser udviklingen af kvinderollen igennem tiden. De tre kvinder forsøger hver især at gøre folk omkring dem tilfredse - om det så er at huske at spise sin frokost, at lave den perfekte kage eller at arrangere festEN. 


Jeg synes det var en god bog, men til tider virker den lidt søgt. Michael Cunningham har ramt kvinderollen meget godt, men der lå måske også til tider for meget analyse henover. Skiftene mellem de tre kvinder fungerer udemærket, og de kommer til at fungerer godt som mod- og medspil til hinanden. Bogen findes også som film, og jeg tror det er den første gang jeg har været glad for at have nogle billeder fra en film i baghovedet, mens jeg læste bogen. Det gjorde det mere ligetil, at forestille sig Meryl Streep, når jeg læste om Clarissa Vaugn. Bogen gav mig lyst til at se filmen igen, måske for at få historien eller historierne levendegjort på anden vis, så den må vist hellere komme på dvd-afspilleren snart. ;)

2 kommentarer:

  1. The hour er fantastisk som film, synes jeg - og I må ikke snyde jer selv for at læse "Mrs Dalloway", det er en virkelig god bog (slow reading, altså)

    SvarSlet
  2. Intetnytundersolen: Jeg har overvejet om jeg ikke skulle få læst "Mrs Dalloway", især nu hvor jeg skrev anmeldelsen... Så den er blevet sat på min meget lange liste over bøger jeg gerne vil have læst. ;)

    SvarSlet