Min bogverden

I serien "Min bogverden" kommer vi rundt til forskellige bogelskere, som vil fortælle om deres forhold til bøger. I dag vil Katrine fra Vesterbro give os et indblik i hendes bogverden.


Okay, bøger.. bøger.. bøger..

Altså jeg har jo sådan en bachelorgrad i dansk fra Københavns Universitet, som indbefatter sådan noget nordisk sprog og litteratur-halløj, så jeg har virkelig været meget into alt det der med at læse bøger. Jeg vil dog indrømme, at noget af glæden ved at læse bøger rigtig hurtigt forsvinder, når man bliver tvunget ud i sådan noget som Hans Egede Schacks Phantasterne, en bog der skulle forbydes at læse for alle mennesker født efter år 1900. 

Så i en lang periode efter jeg var færdig med mine litteraturhistoriefag, var jeg pretty much færdig med at læse bøger, og skiftede det ud med fjernsyn i stedet for. En vane, jeg nu har lidt svært ved at lægge fra mig igen.

Jeg har dog tidligere i mit liv, været ret glad for at læse bøger. Ikke noget sådan unaturligt, jeg kommer ikke fra et hjem med tunge bogreoler fra gulv til loft, min mor syntes ikke rigtig det passede til indretningen derhjemme, men jeg har da bestemt læst en masse bøger alligevel. 

Jeg tror ikke rigtig, jeg læste bøger som barn, eller jeg var da måske egentlig medlem af Anders Ands bogklub, men den periode at min litterære tilværelse, vil jeg vælge at smutte let henover. 

I min gymnasietid var jeg ret vild med magisk realisme fra Sydamerika, og læste derfor rigtig mange bøger af Isabel Allende og Gabriel Garcia Marquez hjemme i hængekøjen i haven, og jeg vil stadig gerne anbefale alle at læse både Åndernes Hus og Hundrede års ensomhed, for det er satme nogle hyggelige bøger. Det er sådan nogle, man ikke vil have skal slutte, i modsætning til mange andre gode bøger, som jeg godt kan finde på at glæde mig lidt til slutter, så jeg sige, jeg har læst dem og komme i gang med nogle andre. 

I de første år jeg læste på universitetet, havde jeg en periode, hvor jeg besluttede mig for, at jeg ville læse alle de store værker, igen udelukkende så jeg kunne sige, at jeg havde læst dem. Så jeg gik i gang med Don Quijote - vildt sjov!, Proust: På Sporet af den tabte tid - forfærdelig, Ulysses - da jeg lukkede bogen efter at have læst den, gik det op for mig, at jeg ikke havde fattet en skid af hvad den handlede om... osv osv.

Det var virkelig ikke en spændende måde at læse bøger på, og efter omkring 10 dødbiddere, mistede jeg interessen for det projekt, og siden da, har jeg læst lige nøjagtig hvad der passer mig. 

Og det der passer mig i øjeblikket, grundet den megen læsning der er forbundet med mit studie, er det man, i hvert fald i den akademiske verden, vil betragte som lortelitteratur. 

Jeg har netop færdiggjort “How to be famous” af Heidi og Spencer Pratt og er nu i gang med “I hope they serve beer in hell” en selvbiografi af Tucker Max hvori han beskriver hvor stort et røvhul han i virkeligheden er. Det er fantastisk læsning, som jeg gerne vil anbefale til andre læsetrætte universitetsstuderende out there. 

Det kan godt betale sig at lukke computeren og slukke fjernsynet en gang imellem, selvom det ikke er så ofte det sker for mig i øjeblikket. 

God læselyst til alle, eller hvad man nu siger i sådan en situation ;)

Katrine