Jeg slugte "Hushjælp søges" i løbet af en søndag eftermiddag og aften, og jeg elsker simpelthen at dykke ned i en bog og bare blive fanget på den måde, som jeg blev af "Hushjælp søges". Den ene side tog den anden, og selvom bogen egentligt var ret forudsigelig, så kunne jeg bare slet ikke stoppe med at læse igen.
Hovedpersonen Samantha arbejder som advokat og er på vej til at blive partner på sin arbejdsplads. Hun arbejder virkelig meget, og holder sådan set aldrig fri. En dag laver hun en fejl, og hendes liv ændres totalt. Pludselig står hun som husholderelske hos et ægtepar langt ude på landet, og alt, hvad hun kan lave af mad er toast og kaffe. Og ud af det kommer den ene komiske situation efter den anden.
Bogen stiller groft sagt to liv op: Det hektiske advokatliv i London mod det meget stille liv ude på landet, og Samantha må vælge, hvad det er, hun vil med livet, og hvordan hun vil leve det.
Bogen er en hyggelig lille fortælling om livet, og om at vælge for sig selv, og turde gøre det.
jeg eeeelsker også bogen. syns det er meget godt du ikk afslører alt for meget her, for den er virkelig god.
SvarSlet