København læser

I næste uge starter litteraturarrangementet København læser. Ugen er fyldt op af med masser af forskellige arrangementer omkring bøger, litteratur og forfattere. Vi har hver især kigget på hvilke arrangementer vi kunne tænke os at deltage i. Idag fortæller Anette om hendes valg af arrangementer:
Gratis uddeling af bøger. Ved dette arrangement uddeler Købehavns biblioteker gratis bøger til forbipasserende. Her er rig mulighed for at få lidt nyt med hjem til reolen. Særligt sidste år fik jeg nogle rigtig spændende bøger med hjem, som jeg ellers nok ikke ville have læst.
Østerbros klassikere. Arrangementet byder på en lille byvandring i området omkring Østerbro bibliotek og fortællinger fra romantikken til den moderne tid. Jeg synes, det er en god kombination af byhistorie og litteratur.
Bogloppemarked på Islands Brygge. Ja det siger jo næsten sig selv. Jeg kan gå på skattejagt i andre gamle bøger og sikkert gøre et godt kup.
Marathonlitteratur. På litteraturvandringen går man rundt i København, hvor der er oplæsning af forskellige værker på forskellige steder i byen. Jeg synes, det lyder som en spændende måde at få indblik i lidt nyt litteratur samt at komme nogle steder i København, jeg normalt ikke kommer.
Forfatterkaravane. Denne aften læser forskellige forfattere op af deres nyeste bøger.
Jeg har ikke endelig udvalgt, hvilke ting jeg vil deltage i. Det ser jeg på i løbet af ugen.Vil du også deltage i København læser, så kig ind på www.kbhlaeser.dk og sammensæt dit eget program.

Se os i Femina

Som optakt til København læser og BogForum har Femina bogtema i denne uges nummer. I den forbindelse er vi blevet interviewet om bogklubben, så hvis du har lyst til at læse om os og hvordan det er at være i en bogklub kan du løbe ned i kiosken efter det nyeste nummer.

Vi vil også i løbet af november lave indlæg der går mere i dybden om det at have en bogklub og gode råd omkring at starte og have en bogklub.

Min bogverden

I serien "Min bogverden" kommer vi rundt til forskellige bogelskere, som vil fortælle om deres forhold til bøger. I dag vil Katrine fra Vesterbro give os et indblik i hendes bogverden.


Okay, bøger.. bøger.. bøger..

Altså jeg har jo sådan en bachelorgrad i dansk fra Københavns Universitet, som indbefatter sådan noget nordisk sprog og litteratur-halløj, så jeg har virkelig været meget into alt det der med at læse bøger. Jeg vil dog indrømme, at noget af glæden ved at læse bøger rigtig hurtigt forsvinder, når man bliver tvunget ud i sådan noget som Hans Egede Schacks Phantasterne, en bog der skulle forbydes at læse for alle mennesker født efter år 1900. 

Så i en lang periode efter jeg var færdig med mine litteraturhistoriefag, var jeg pretty much færdig med at læse bøger, og skiftede det ud med fjernsyn i stedet for. En vane, jeg nu har lidt svært ved at lægge fra mig igen.

Jeg har dog tidligere i mit liv, været ret glad for at læse bøger. Ikke noget sådan unaturligt, jeg kommer ikke fra et hjem med tunge bogreoler fra gulv til loft, min mor syntes ikke rigtig det passede til indretningen derhjemme, men jeg har da bestemt læst en masse bøger alligevel. 

Jeg tror ikke rigtig, jeg læste bøger som barn, eller jeg var da måske egentlig medlem af Anders Ands bogklub, men den periode at min litterære tilværelse, vil jeg vælge at smutte let henover. 

I min gymnasietid var jeg ret vild med magisk realisme fra Sydamerika, og læste derfor rigtig mange bøger af Isabel Allende og Gabriel Garcia Marquez hjemme i hængekøjen i haven, og jeg vil stadig gerne anbefale alle at læse både Åndernes Hus og Hundrede års ensomhed, for det er satme nogle hyggelige bøger. Det er sådan nogle, man ikke vil have skal slutte, i modsætning til mange andre gode bøger, som jeg godt kan finde på at glæde mig lidt til slutter, så jeg sige, jeg har læst dem og komme i gang med nogle andre. 

I de første år jeg læste på universitetet, havde jeg en periode, hvor jeg besluttede mig for, at jeg ville læse alle de store værker, igen udelukkende så jeg kunne sige, at jeg havde læst dem. Så jeg gik i gang med Don Quijote - vildt sjov!, Proust: På Sporet af den tabte tid - forfærdelig, Ulysses - da jeg lukkede bogen efter at have læst den, gik det op for mig, at jeg ikke havde fattet en skid af hvad den handlede om... osv osv.

Det var virkelig ikke en spændende måde at læse bøger på, og efter omkring 10 dødbiddere, mistede jeg interessen for det projekt, og siden da, har jeg læst lige nøjagtig hvad der passer mig. 

Og det der passer mig i øjeblikket, grundet den megen læsning der er forbundet med mit studie, er det man, i hvert fald i den akademiske verden, vil betragte som lortelitteratur. 

Jeg har netop færdiggjort “How to be famous” af Heidi og Spencer Pratt og er nu i gang med “I hope they serve beer in hell” en selvbiografi af Tucker Max hvori han beskriver hvor stort et røvhul han i virkeligheden er. Det er fantastisk læsning, som jeg gerne vil anbefale til andre læsetrætte universitetsstuderende out there. 

Det kan godt betale sig at lukke computeren og slukke fjernsynet en gang imellem, selvom det ikke er så ofte det sker for mig i øjeblikket. 

God læselyst til alle, eller hvad man nu siger i sådan en situation ;)

Katrine

København læser og Bogforum

I den nærmeste fremtid kommer to store bogarrangementer til København.

Den 5. november starter arrangementet København læser. Det består af mange forskellige arrangementer om bøger, litteratur, forfattere og meget mere. Der er arrangementer på biblioteker, cafeer, byvandringer, oplæsninger, debatter og film. Du kan læse mere om København læser her.

Arrangementerne slutter den 11. november, og det har været en opvarmning til det næste store bogararangerment nemlig BogForum, der finder sted den 12. til 14. november i Forum i København.

På bogForum vil der være forfatterinterview, oplæsninger, forskellige konkurrencer og meget mere. Du kan læse meget mere om BogForum her.


Bogklubben skal naturligvis ud og deltage i forskellige arrangementer. Vi vil hver især fortælle mere om, hvad vi vil deltage i, når vi kommer tættere på den 5. november.

Skal du deltage i København læser og BogForum ? og hvilke ting vil du gerne opleve under de to arrangementer ?

Boganmeldelse: Jacob Vølver: Jydens håndbog til overlevelse i Kbh.

Som jyde bosat i København var jeg ligesom nødt til at læse den her bog, måske kunne jeg lære noget nyt om hvordan hovedstaden er skruet sammen og om jeg går rundt og laver nogle væsentlige fejl. Jeg er dog kommet frem til, at jeg vidst er ret godt integreret hvilke mine indfødte Københavner venner er ret enige i - når vi lige ser bort fra at jeg stadig bruger mine højt skattede vendelbo udtryk. 

Faktisk er jeg så godt integreret at det jeg spurgte en af min nyere venner var han sådan "Ei er du jyde?" og jeg har også oplevet at flere studievenner er kommet med kommentarer som "Det må også være rart at have sin familie så tæt på, min er helt i Jylland" Det er min så også. Det overrasker mig hvergang folk siger sådan noget fordi jeg faktisk snakker ret jysk - men det gør jeg vidst kun når jeg er i selskab med andre jyder i følge flere af mine venner. 

Selve bogen var ret let læselige og skal nok ikke læses i et træk en kedelig aften, men mere bruges som et underholdende indslag engang i mellem. Men jeg var ret godt underholdt, så jeg forsatte. Jacob Vølver formår virkelig, at ramme rigtigt mange gange i hans tolkning af både Jyder og Københavner, nogengange blev det dog ret for meget - men sådan er det jo med fordomme. Jeg fandt det dog ret underholdende og skægt, at sidde og matche mine venner ind i de forskellige kategorier samt at kunne trække ret mange paraeller til min egen start i København. Jeg sad flere gange og små grinte fordi Jacob Vølver ramte så plet i hans udligning af det hele.

Nu har jeg efterhånden boet her i 6,5 år, så jeg burde nok have styr på det meste. Såsom, hvordan byen hænger sammen, hvordan de forskellige kvartere er, hvordan man omtaler diverse steder osv.. Men havde jeg nu stået og skulle flytte herover nu, havde jeg kunne få ret meget ud af byen. Bare de forskellige beskrivelser af kvarterene ville have hjulpet ret meget.

Alligevel vil jo dog anbefale alle jyder at læse den - både dem som overvejer at flytte til hovedstaden og dem som bor her, for jeg tror alle vil føle sig rigtig meget underholdt. I hverfald hvis man ejer en lille smule selvironi. Faktisk kan det nok også anbefales alle jyder bosiddende i Jylland at læse den - så kan de glædes over, at de aldrig flyttede herover.

Forresten må bogen kun læses hvis du kan bekræfte du er jyde. Bare lige sådan de forkerte ikke køber bogen

Boganmeldelse: Jan Guillou: Tempelridderen

Tempelridderen er anden del i Jan Guillous fortælling om Arn. Jeg havde glædet mig til at læse videre i beretningen om Arn og Cecilia, og jeg fik mine forventninger indfriet. Bogen var både særdeles spændende og underholdende.

Handlingen er bygget op om dels Arn's oplevelser som tempelridder i Det hellige land og om Cecilias oplevelser i klosteret under hver deres 20 års bodsperiode.

Arns fortælling er en beretning om krig, tro og venskab. Tempelridderne er en prægtig orden af kristne, der forsøger at vinde Det hellige land til kristendommen over islam. Hændelserne er til tider ret barske, og Jan Guillou ligger ikke fingre imellem, når han beskriver krigshandlinger og ligende. Jeg kunne bedst lide de stunder, hvor Arn virkelig viser, hvor klog og vis en mand han er. Han har sat sig ind i skikkene og filosofien bag de religioner, der hersker i området, og han formår gang på gang at overraske både kristne og muslimer med hans viden. 

Cecilia's dom er 20 år i kloster. Klosteret bliver ledet af ond priorinde. Cecilia må stå igennem frygtelige pinsler, når priorinden lader sin vrede gå ud over Cecilia. Cecilia får to gode veninder i klosteret, og de hjælper Cecilia til se lysere på det hele, og til at få kontakt med verdenen udenfor klosteret. Som Cecilia bliver ældre tager hun flere og flere initiativer til øge hendes værd for klosteret. Samtidig med Cecilias historie fortælles også udviklingen i Sverige mellem de stridende æter. 

Bogen var god, men jeg synes, at der var lidt for store modsætninger mellem henholdvis Arn og Cecilias fortællinger, der ødelagde sammenhængen i bogen. Det virkede næsten som to separate bøger, der var sat sammen til en. Men jeg ser nu frem til læse næste bog i serien. 

Jeg læser

På bogklubben mener er vi vilde med inspiration, derfor vil vi prøve at infører noget nyt; jeg læser. Her vil en af os fortælle hvad vi læser og hvorfor vi læser denne bog. Så håber vi, at vores læsere vil følge trop så vi allesammen forhåbentlig kan få lidt ny inspiration.


Jeg har længe været inde i en periode hvor jeg har haft svært ved at få noget læst, men efterhånden er det begyndt at ændre sig en lille smule, hvilket har været længe ventet. Jeg har igennem perioden startet på den ene bog efter den anden uden at de rigtig har fanget mig. Det ændrede sig heldigvis meget hurtigt da jeg startede på Hærværk af Tom Kristensen.



Jeg er endnu ikke kommet særlig langt i bogen, men jeg tror nok jeg skal komme igennem den. Den tegner i hverfald rigtig godt. Jeg har faktisk haft den stået på min læseliste rigtig lange, jeg har også foreslået den til bogklubben men den er ikke blevet valgt, så nu besluttede jeg endelig at den skulle læses. En ting der hjalp beslutningen på vej var at jeg fornyligt fik bogen i fødselsdagsgave samt at en af mine gode venner lige har læst den og har anbefalet den.

Så jeg læser altså Hærværk af Tom Kristensen - hvad læser du?

Lydbøger

Jeg er blevet meget begejstret for lydbøger. Det er helt anderledes litteraturoplevelse for mig at høre en bog fremfor at læse den. Jeg får alle de små detaljer med i bogen, som jeg måske lige suser henover i en bog, når jeg læser den.

De lydbøger jeg har hørt indtil nu, har været nogle helt andre bøger, end dem jeg normalt læser, og det har været en spændende oplevelse. Jeg har bl.a. hørt Karen Blixen og St. St. Blicher.

Lige nu kan du downloade to klassikere på DR. Den ene er Barbara af Jørgen-Frantz Jacobsen og Skaknovelle af Stefan Zweig.

Se mere på DR's hjemmeside.

Boganmeldelse: Jussi Adler-Olsens krimiserie

Ligesom rigtig mange andre danskere og Anette har jeg også kastet mig over Jussi Adler-Olsens krimiserie om Carl Mørck.

Jeg er stor fan af diverse krimiserier, men alligevel havde jeg lidt svært ved at få startet på denne serie, simpelthen pga. Carl Mørck som har hovedrollen. Jeg havde inden jeg startede en ide om, at han ville være en afdanket politibetjent fra den gamle skole som bare ville lave ballade og være rigtig irriterende.


Jeg fik ret.

Alligevel skete der en udvikling med Carl Mørck som gjorde, at jeg faktisk endte med at holde af ham. Han var ikke bare irriterende, han gjorde faktisk mange ting af god mening og så havde han en dybde som jeg ikke lige havde forventet. Det er egentlig derfor jeg godt kan lide at læse serier, jeg får mulighed for at få et forhold til hovedpersonen (og de andre i bogen). Følge deres udvikling, glædes over dem, blive trætte af dem osv.. Det betyder dog også, at jeg efterhånden har en ret stor samling af personer med hovedvægt på kvindelige krimihovedpersoner som jeg følger - det bliver efterhånden lidt svært at adskille dem. Derfor var Carl Mørck et dejligt friskt pust.

Derudover er persongalleriet i Jussi Adler-Olsens serie lidt mere spraglet og interessant. Det er ikke bare en flok mainstream personligheder der er sat sammen, faktisk har de alle meget skæve personligheder hvilket giver bogen lidt ekstra kant. Der er mange flere spm. end svar angående dem og igennem bogen vil man egentlig bare gerne vide hvad deres hemmelighed er.

Selvom jeg er stor fan af persongalleriet er jeg ikke stor fan af bøgerne. Jeg var vild med Kvinden i buret som jeg hurtigt kom igennem, den fangede mig fra første side og så var det spændende at se hvordan det hele endte. Jeg var vild med, at bogen sprang lidt rundt og man derfor lærte offeret bedre at kende.

Derfor glædede jeg mig også til at læse fasandræberen. Men der blev jeg godt nok skuffet. Jeg havde svært ved at komme igang med bogen og selvom den er opbygget på samme måde som Kvinden i Buret så sagde den mig intet. Jeg blev dog ved med at læse i den, da jeg sagde til mig "Det må da blive godt på et tidspunkt". Det blev det også. Hen i mod slutningen hvor det hele skulle afsløres, der kunne jeg ikke ligge bogen fra mig og endvidere var den faktisk små uhyggelig.

Efter Fasandræberen holdte jeg en forholdsvis lang pause inden jeg startede på Flaskepost fra P og utrolig nok havde jeg samme oplevelse som med Fasandræberen. Jeg kunne slet ikke komme igang med den og derfor endte jeg med at pakke den væk - jeg fandt den dog frem igen og kom igennem den. Igen endte den med at være mest spændende hen imod slutningen. Utroligt nok for selve plottet og historien i treeren minder jo meget om etteren, så jeg havde glædet mig til at læse den.

ALt i alt er denne serie ikke en jeg vil anbefale folk at læse. Jeg synes den er små kedelig og uden spænding - hvis man ser bort fra de sidste ca. 75 sider i hver bog. Det overrasker mig lidt, at jeg har det sådan da jeg har læst den ene gode anmeldelse efter den anden samt at alle andre jeg kender, som har læst serien, også roser den til skyerne. De er vilde med den og glæder sig til den næste bog kommer. Den eneste grund til, at jeg nok ender med at læse nr. 4 bog når den engang udkommer jeg synes jeg har hørt noget om november men jeg kan ikke finde det nogen steder er at jeg rigtig gerne vil vide hvad der sker med Carl Mørcks assistent Assad. Han er nemlig så spændende og jeg venter spændt på hvilken hemmelighed det er han skjuler.

Boganmeldelse: Lone Frank: Mit smukke genom

Ligesom Anette har jeg jo haft fornøjelsen af, at læse Mit smukke genom af Lone Frank og anmelde den for Gyldendal.

I bogen tager Lone Frank læseren med på en tur igennem forskningsverden med fokus på gener, hvad de viser og hvad man kan bruge informationen til. Umiddelbart kunne det godt lyde som en tør og kedelig bog, især for en som mig som ikke har meget forstand på gener og DNA på et teoretisk niveau. Men det var bogen langtfra. Den var yderst spændende og medrivende. Grunden hertil er, at Lone Frank bruger sit eget genom som gennemgang. Det gør bogen meget mere levende.

Mht. formidlingen af et ellers meget, i mine øjne, et tørt emne gør Lone Frank det igen meget spændende ved hendes ligefrem og humoristiske skrivestil. Selve de basale omkring gener forklare Lone Frank undervejs i bogen, men det er heldigvis ikke der fokus er. Det er på forskningsresultaterne og den videre perspektiveringen af resultaterne. Der bliver altså fokuseret på hvem er jeg? Hvordan er jeg blevet den jeg er? Og hvordan ender jeg? Dermed gør Lone Frank andet end at præsentere forskningen, hun levere indsigt og bud på tolkninger. Endvidere har hun fået mig til at tænke over mit menneskesyn, noget som jeg endnu har svært ved at sætte ord på.

Jeg har pludselig fået en helt ny form for interesse for gener og DNA - og selvfølgelig en helt anden viden end jeg havde før. Det er på en måde ret svært at beskrive fordi det føles som om jeg er blevet rystet lidt i mine grundvolde og hele den naturvidenskablige indgangsvinkel jeg alligevel har haft til gener ikke rigtig holder længere. Det er både spændende og grænseoverskridende. Og det er ligenu jeg ville ønske jeg havde læst noget mere relevant for tolkningen af bogen, for så havde jeg nok haft nemmere ved at byde ind.

En interessant ting jeg dog tager med mig er, at det perfekte genom ikke findes, ligesom der ikke findes gode og dårlige gener. Der findes risici og potentieller. Derfor bør vi indstille jagten på det perfekte og stille os tilfreds med det mindst ringe. Se det er faktisk helt modsat af hvordan jeg troede det hang sammen.

Alt i alt var Lone Franks Mit smukke genom en fantastisk læseoplevelse som jeg klart vil anbefale til andre. Der er mulighed for at blive klogere på rigtig mange punkter samt få sat mange ting i perspektiv. En viden, som jeg ligesom Anette, tror er vigtig for en som menneske, men som de fleste nok alligevel ikke skænker mange tanker i deres hverdag.

Boganmeldelse: Lone Frank: Mit smukke genom

Som Kathrine skrev i går, så har hun og jeg læst Lone Franks bog "Mit smukke genom", som vi skal anmelde for Gyldendal.

Bogen handler om den store udvikling, der er inden for forskning af gener, og hvad læger, forskere og andre kan se ud fra generne af en persons fremtidige sygdomme, personlighed og forandringer i generne. Lone Frank opsøger forskerne bag de mange spændende undersøgelser og opdagelser, og hun gennemgår en lang række undersøgelser, hvor hun finder ud af mange ting som sig selv og sine gener.

Bogen er vanvittig spændende og utrolig velskrevet. Jeg er blevet klogere på DNA, RNA, gener og meget mere. Havde jeg haft en formidler som Lone til min biokemiundervisning på universitetet, så havde jeg vist forstået lidt mere, end jeg egentligt gjorde dengang. Det var en stor fornøjelse både at læse om de mange forskellige teknikker samt om de moralske overvejelser, der er ved at undersøge menneskers gener. For hvis alle nyfødte nu får undersøgt deres genom ved fødselen, hvordan kan forældrene så udnytte denne viden? Og vil forældrene kunne skade deres barn mere end at gavne det ved denne viden.

Særligt spændende var afsnittet om det at sætte "det perfekte" menneske i verden, eller i hvert fald et barn, der ikke fødes med særligt risikable mutationer. Ideen er, at man kan fjerne mange risikable sygdomme eller egenskaber ved at lave ægsortering i forbindelse med reagensglasbehandlinger. Man gør det allerede i dag ved særligt kritiske sygdomme, men det at man nærmest kan fravælge fx børn med blå øjne, virker helt grotesk i mine øjne. Det er en bog, der stiller mange kritiske spørgsmål til menneskets gøren og laden, og der bliver behov for mange flere kritiske spørgsmål fremover.

Alt i alt en bog, som jeg er rigtig glad for at have læst på et område som jeg ikke har skænket mange tanker, men som er vigtigt for mig som menneske.

I morgen kan du læse, hvad Kathrine synes om bogen.

Bliv anmelder for Gyldendal

Forlaget Gyldendal giver sommetider læserne mulighed for at anmelde diverse bøger. Det foregår på den måde, at man som læser "liker" deres facebook profil - find den lige her. Når Gyldendal så har en bog de gerne vil have anmeldt skriver de det på Facebook og så gælder det om at være hurtig. Det er nemlig kun de tre første som viser interesse som får lov til at være anmelder.

Hele bogklubben er selvfølgelig fans og klar til at anmelde en bog. Indtil videre er det kun Anette og Kathrine der har haft fornøjelsen. Faktisk på den samme bog, nemlig Mit smukke genom af Lone Frank. En spændende bog som vil blive anmeldt her på bloggen de næste par dage.

Det kan helt klart anbefales at melde sig, hvis man altså kan lide at læse og anmelde bogen bagefter. Det kræver jo lidt mere af en end "bare" at læse en bog. I og med, at anmeldelsen skal udgives på Gyldendals hjemmeside. Det kan godt føles som lektier, fuldstændig ligesom en dårlig bogklubsbog kan, men det er også meget sjovt at få lov til at anmelde.

Bogarrangement: 1001 bog du skal læse, før du dør

Der er kommet en dansk udgave af den engelske bog "1001 bøger du skal læse, før du dør", og i den anledning afholder Politiken et arrangement med redaktøren bag den danske udgave af bogen den 27. oktober.

Kathrine og jeg skal ind til arrangementet, og jeg ser frem til det. Jeg håber at få en masse inspiration med hjem til fremtidige læseoplevelser og særligt inspiration til at læse noget andet end normalt.

Du kan læse mere om arrangementet her.
Og bare ud fra forsiden af bogen, kan jeg jo se, at bogklubben er godt med, da vi jo skal læse "Stormfulde højder" i denne måned. 

Boganmeldelse: Spacemermaid: 1001 tårs tøsetanker

Bag pseudonymet Spacemermaid gemmer Charlotte Heje Haase sig. En helt almindelig blogger, som en dag takker ja til at få udgivet sine blogindlæg som bog. Det er der så kommet 1001 tårs tøsetanker ud af.

Bogen er altså Spacemermaids gamle blogindlæg. Det gør bogen ret lang at læse, for ligesom med Bibelen på bloggen, er indlæggene jo ikke skrevet for at læseren skal læse dem i træk. De er skrevet som et øjebliksbillede af livet og i et noget mere "let" sprog end der normalt anvendes i romaner. Derfor har jeg også været i gang med bogen over en længere periode, jeg har så bare læst lidt i den her og der. En fordel ved en "blog"-bog er jo, at diverse indlæg ikke er særlig lange, så man kan nemt bare stoppe igen hvis man eks. kun har 15 min at læse i.

Bogen er bestemt ikke dårlig. Tværtimod. Den er faktisk rigtig sjov og Spacemermaid skriver helt fantastisk. Flere gange sad jeg faktisk og blev helt misundelig, der er ingen tvivl om at Spacemermaid er formidabel til at formulere sig og dermed til at gøre en blog helt fantastisk. Jeg ville som blogger virkelig gerne selv besidde denne egenskab.

Bogen er fyld med sjove episoder og en god portion selvironi samtidig tager den hul på en masse store problemer en ung (single)kvinde oplever. Vi følger Spacemermaid på date, igennem kæreste sorger, generelle sorger, til diverse familiesammenkomster, i forskellige veninde og job situationer. Det, at det er en blog og dermed en rigtig person man følger, giver en helt anden dybde til bogen.

Jeg kan klart anbefale folk at læse bogen. Godt nok er den efterhånden gammel, men det ændre sig ikke på at læseren forholdsvis nemt kan relatere til diverse problemstillinger som Spacemermaid møder.

Boganmeldelse: Jan Guillou: Vejen til Jerusalem

Rejsen til Jerusalem er den første bog i serien om tempelridderen Arn, der er skrevet af Jan Guillou. Jeg så tv-serien om Arn i foråret, da den blev sendt på tv, så jeg kendte til hovedtrækkene i bøgerne, men det har overhovedet ikke ødelagt min gode oplevelse af bogen.

Rejsen til Jerusalem foregår i Sverige omkring 1150, hvor den katolske kirke er ved at vinde frem i Sverige, og der er stor strid, om hvem der skal være svensk konge.

Arn overlever en ulykke som lille dreng, og som tak lovede hans mor ham væk til Gud, så derfor vokser Arn op i et kloster. I klosteret lærer Arn både at læse, om kristendommen, en masse praktiske håndværk som at mure, smede og sidst men ikke mindst at kæmpe med sværd, skyde med bue og pil og at ride. Hvad Arn ikke ved, er han er en fremragende kriger, der er bedre end næsten alle andre.

Fortællingen om Arn er velskrevet og især godt beskrevet med mange fine detajler. Der er utrolig mange beskrivelser af mennesker og især deres tanker, hændelser og andet, der gør bogen til en stor fornøjelse at læse. 

Det eneste lidt svære at var holde rede i de forskellige svenske ætter, og hvem der nu lige var ven med hvem, og hvem der var fjender. Her kunne det have været rart med en lille oversigt over ætterne, og hvem der var i familie med hvem for at kunne bevare overblikket. 

Alt i alt en rigtig god bog, og jeg glæder mig til at læse de næste bøger om Arn og hans oplevelser ude i verden.

Månedens bog: Bibelen på bloggen

Denne månedes bogklubsbog er; Bibelen på bloggen af Marcus Rubin. Den blev foreslået af Kathrine og resten af bogklubben stemte den enstemmigt ind.

Journalisten Marcus Rubin brugte et år hvor han var bosiddende i Jerusalem på at læse bibelen og samtidig blogge om denne oplevelse. Ideen stammer fra Thøger Seidenfaden og er dermed blevet udgivet som blog igennem Politikken. 

Rubin har formådet at læse hele biblen, ikke en eneste salme el. slægtstavle har han sprunget over og det er der kommet en humoristisk, provokerende og tankevækkende tolkning ud af, skrevet fra et ikke-troende synspunkt med både respekt og glimt i øjet.

Bogen tager læseren med på en tur igennem hele bibelhistorien, der er gensyn med de klassiske historier om Adam og Eva, Noahs ark, Babelstårnet, Jesus fødsel og liv og Kirkens historie i det første århundreder efter hans død. Men samtidig får læseren også en masse af de mindre kendte beretninger fra bibelen, smagsprøver på det bedste fra diverse kapitler og at vide hvilke kapitler som har været en lang pine at komme igennem.

Bibelen på bloggen skal helt klart læses hvis man ønsker at skyde genvej til et basalt bibelkendskab og dermed være fri for at være i tvivl om hvordan det hele hænger sammen. Bogen skal ses som det den er; en hurtig og humoristisk gennemgang af en ellers noget tør læseoplevelse. En bibel kender vil nok godt kunne se, at Rubin ikke er teoretisk stærk indenfor bibelen og derfor ikke har helt styr på hvordan tingene hænger sammen. Et emne som blev diskuteret meget grundigt af bogklubben hvor nogle mente, at tolkningen slet ikke levede op til biblen. Andre havde ikke haft selve det teoretiske udgangspunkt med i deres vurdering af bogen, men mere det at Rubin er ikke-troende og derfor nok forholder sig mere kritisk til gud end en troende vil gøre.

Vi var dog alle imponeret over det arbejde Rubin havde lavet. Der er ingen tvivl om, at han har været ude at udfordre området og kan sammeligne visse steder fra fortiden med nutiden, hvilket giver bogen lidt ekstra. 

Alle bogklubbensmedlemer har fundet bogen rigtig spændende at læse, dog også meget tung at komme igennem. Hvilke førte til en snak omkring læsevenligheden af bogen. Nu er bogen jo skrevet som en blog og dette kan måske have noget at gøre med, at læsevenligheden ikke ligefrem er i top. Altså den er  ikke skrevet med det formål at læseren skal læse den sammenhængende, det er meningen at læseren skal læse et indlæg, fordøje det og så vente på det næste. Bogklubben var derfor enige om, at de nok ikke havde fundet den så tung hvis de havde læst den online dengang den blev udgivet. 

Efter hvet bogklubsmøde giver vi bogen stjerner. I det næste stykke vil I læsere kunne læse stjernerne fra hvert enkelt bogklubsmedlem + en lille tekst om grundlaget for valget af stjerner. 

Rikke:

Jeg syntes ideen bag biblen på bloggen er rigtig god og er også ret veludført af Marcus Rubin. Bogen var rigtig læsevenlig og en god og let måde at genopdage bibelhistorierne, når man ikke selv lige har et år at rive ud af kalenderen og tage til Jerusalem.

Charlotte:

Jeg var vildt glad for at Bibelen på Bloggen blev valgt, for jeg syntes at idéen var fuldkommen genial. Desværre blev jeg bare lidt skuffet. Jeg kan ikke sætte fingeren på noget specifikt, men jeg synes ikke at den ydede Bibelen retfærdighed.

Anette:

Det var rigtig spændende at læse Biblen på bloggen og få genopfrisket mange af bibelhistorierne, som jeg hørte i skolen. Delen med Det gamle testamente var rigtig spændende at læse, mens delen med Det nye testamente var meget tungt at komme igennem.

Mona: 

En god bog, som jeg overordnet vil kalde bibelhistorier for voksne. Den giver et godt indblik i biblen. og er desuden skrevet af en agnostiker, hvilket også sætter sit præg på gennemgangen.

Kathrine

En bog jeg havde glædet mig rigtig meget til at læse og den skuffede egentlig ikke. Jeg synes det var ret lækkert med en hurtig gennemgang af biblen og få sat nogle ting lidt i perspektiv. Det er jo en lidt anden tolkning end den jeg har hørt fra diverse præster og det finder jeg skønt.

Ferielitteratur

Jeg er stukket af på en længere ferie. Og det kræver jo litteratur. Både til flyveren og undervejs på ferien.

Jeg formår altid at pakke for lidt litteratur og jeg ender derfor med andres medbragte bøger (og det kan have både plusser og minusser...) eller at blive enorm rastløs, fordi jeg mangler beskæftigelse, når der skal slappes af. Denne gang er jeg afsted en måned, så det har givet lidt kvaler om, hvor mange bøger jeg skal have med.

Når jeg vælger ferielitteratur, vælger jeg ikke det tungeste materiale. Sådan er det også denne gang, hvor det er blevet til Sara Blædels krimiserie, som jeg glæder mig til at læse på en gang, samt chicklitten Hushjælp Søges (jeg blev jo inspireret af Anettes anmeldelse...). Egentlig skulle bogklubbens November-bog Stormfulde Højder også med, men den kunne desværre ikke fåes i boghandlen. Typisk.
Og så har jeg selvfølgelig også en bunke magasiner og ikke mindst alle rejsebøgerne med. ;)


Hvis (eller nok nærmere når...) jeg løber tør for bøger, så har jeg følgende muligheder:

1. Læse bøger fra kærestens rejsebibliotek. Jeg ved at han medbringer Jo Næsbøs krimiserie - eneste minus er at han er et stykke inde i serien, så de første tre bøger eller lignende kommer ikke med.
2. Tjekke kærestens søsters bogreol ud - vi skal bo hos hende og hendes mand en stor del af ferien, og jeg er næsten sikker på at der kan findes noget læsebart hos hende.
3. Jeg er i et engelsktalende land - mon ikke jeg kan finde bøger i deres butikker, hvis det går helt galt. ;)



Men når vi nu er ved det at løbe tør for bøger under sin ferie, så hørte jeg om en ret genial service på et hotel, hvor mine forældre engang holdte ferie. Her stod der en reol i lobbyen, og på denne reol kunne man sætte de bøger man var færdig med, så andre kunne få glæde af dem. Og så kunne man selv tage andres efterladte bøger. Helt gratis.På den måde fik mine forældre suppleret deres egen medbragte litteratur med andres "kasserede" litteratur.

Boganmeldelse: Sophie Kinsella: Hushjælp søges

Jeg slugte "Hushjælp søges" i løbet af en søndag eftermiddag og aften, og jeg elsker simpelthen at dykke ned i en bog og bare blive fanget på den måde, som jeg blev af "Hushjælp søges". Den ene side tog den anden, og selvom bogen egentligt var ret forudsigelig, så kunne jeg bare slet ikke stoppe med at læse igen.

Hovedpersonen Samantha arbejder som advokat og er på vej til at blive partner på sin arbejdsplads. Hun arbejder virkelig meget, og holder sådan set aldrig fri. En dag laver hun en fejl, og hendes liv ændres totalt. Pludselig står hun som husholderelske hos et ægtepar langt ude på landet, og alt, hvad hun kan lave af mad er toast og kaffe. Og ud af det kommer den ene komiske situation efter den anden.

Bogen stiller groft sagt to liv op: Det hektiske advokatliv i London mod det meget stille liv ude på landet, og Samantha må vælge, hvad det er, hun vil med livet, og hvordan hun vil leve det. 

Bogen er en hyggelig lille fortælling om livet, og om at vælge for sig selv, og turde gøre det.

Sådan vælger vi bøger!

Vi læser en bog hver måned i bogklubben. Da vi startede bogklubben op, havde vi hver især valgt en bog, som vi skulle læse. 


Efter vi var kommet igennem den første omgang bøger, havde vi en snak om, hvordan vi kunne vælge bøgerne, så vi fik lidt mere indflydelse på bogvalget. Derudover besluttede vi også, at en bogklubsbog max må være 500 sider lang, så vi kan nå at læse bogen på en måned, især hvis det nu er en bog, der ikke lige fænger så godt.


Så i dag vælger vi bøger for 5 måneder ad gangen. Vi udvælger hver især tre bøger, som vi gerne vil læse i bogklubben. De andre 4 stemmer så på de den af de tre foreslåede bøger, som de helst vil læse. Og den bog med flest stemmer, vinder. Og skulle det stå lige - altså 2 -2 - mellem to bøger, så er det den, der har foreslået bøgerne, der bestemmer, hvilken bog der skal læses. 


Efterhånden kender vi hinanden så godt, at vi næsten på forhånd ved, om der er nogen bøger, som alle vil læse, mens at der ved andre bøger kan komme meget mere uenighed.


Vi har netop valgt bøger for de næste fem måneder, og bøgerne vi skal læse er de næste fem måneder er:

• Emily Brönte: Stormfulde Højder 
• Jonathan Safran Foer: Alt bliver oplyst
• Helle Helle: Rødby-Puttgarden 
• Karen Blixen: Den afrikanske farm
• Richard Preston: Farezone 4 

Den afrikanske farm blev næsten enstemmigt vedtaget, mens der ved alle de andre bøger blev stemt på alle bøger, så den 4. stemme var afgørende. Og sådan er det sjældent i bogklubben.

Til november skal vi læse Stormfulde Højder

Min bogverden

I serien "Min bogverden" kommer vi rundt til forskellige bogelskere, som vil fortælle om deres forhold til bøger. I denne uge er det bogklubbens medlemmer som fortæller om deres bogverden, og i dag er turen kommet til Rikke

Jeg har altid været glad for bøger. Før jeg selv kunne læse læste min mor og far op for mig og jeg elskede det! Det med at komme ind i andre folks verdener og lure og blive en del af det var fantastisk. Jeg lærte selv hurtigt at læse og jeg kunne slet ikke få nok! Jeg var en flittig gæst på skolebiblioteket og hurtigt kom jeg over i de lidt mindre letlæselige afdelinger hvor de virkelig gode historier var.

Jeg læser for at komme væk fra hverdagen, jeg syntes det er sjovt at man bare med at sætte sig med en bog kan slappe fuldstændig af. Når jeg læser lukker jeg mig fuldstændig inde i en lille boble og kan være svær at komme i kontakt med, det siger min familie i hvert fald, jeg har ikke selv opdaget det!

Da jeg i sin tid meldte mig ind i bogklubben var det af flere årsager. Dels ville jeg gerne udvide mit netværk, dels ville jeg gerne udfordres bogmæssigt, og have nogen at snakke med bøger om. Man kan roligt sige at alle ting blev opfyldt! Genremæssigt har jeg været meget mere omkring siden jeg startede i bogklubben end jeg havde været før og snakket om bøger får vi også gjort en del, selv om nogen bøger er mere diskussionsvenlige end andre.

Den bedste bog vi har læst i bogklubben tror jeg er ”Under en strålende sol”. Historien er simpelthen så gribende og sætter virkelig nogen tanker omkring kvindesyn og hvor heldige og uheldige kvinder er i forskellige dele af verdenen.

Min egen ultimative yndlingsbog er ”Borte med blæsten”. Jeg syntes historien er ret fantastisk og velskrevet, og så kan man jo ikke lade være med at holde af Scarlett, selv om hun jo er bundegoistisk. Det er måske også fordi jeg har set filmen mange gange før jeg selv kunne læse så lang en bog og har været helt vild med filmen (måske noget med de store kjoler?) og så har bogen bare lidt flere lag og endnu mere handling end filmen.

Generelt kan jeg godt lide historiske romaner, men ved historisk faglitteratur eller biografier, som vi også har læst lidt af i bogklubben står jeg af. Det er simpelt hen SÅ hårdt at komme igennem flere hundrede sider i sådan en, men det lykkedes da, og det er kun fordi vi skulle læse det til bogklubben, så nogen gange kan man blive meget udfordret. Jeg læser også mange krimier og har gjort det længe. Min mor havde næsten alle Agatha Christies bøger stående og dem slugte jeg sommer efter sommer som barn. Jeg læste også mange af de gamle serier som Puk, De Fem og Kim-bøgerne. Derudover har leg lige fået ”Desirée” af min mor. Den handler om en ung fransk pige der bliver forlovet med Napoleon og senere bliver dronning i Sverige. Jeg kender ikke mange der har læst den, men den har jeg også læst mange gange som barn, og glæder mig til at skulle i gang med den igen, desværre er den vidst lidt for lang til at foreslå som bogklubsbog.

Mit favoritlæsested er i min røde sofa eller under den varme dyne! Så kan man krølle benene op og forsvinde ind i bøgernes verden. Det sted jeg læser mest ud over derhjemme er når jeg er med bus eller tog, og jeg har derfor altid gang i flere bøger, så jeg altid har noget der egner sig til korte læsepauser. Om sommeren nyder jeg også at sidde ude på min altan og læse mens jeg mærker solen i ansigtet og kan høre vinden i træerne omkring.

Selv om jeg ikke så stor en reol har jeg mange bøger, de står i tre lag og ligger også oven på hinanden. Jeg er ikke længere så vild med at låne bøger på biblioteket, jeg vil hellere have dem selv. Jeg ønsker mig altid mange bøger til jule og fødselsdag og så går jeg meget på loppemarked og kigger efter bøger, der kan man virkelig finde mange billige gode bøger!