Susanne Staun: Døderummet

Jeg har gumlet længe på den her anmeldelse, for jeg har ærlig talt svært ved at finde ud af hvad jeg synes. Jeg vipper simpelthen mellem at synes det er en fremragende krimi til at synes at det godt nok var noget mærkeligt noget.

Jeg har faktisk luret på bogen en del, da den lød meget spændende. Bagsiden af bogen lægger i høj grad op til en typisk femikrimi, dog med et lille twist. Men man får ikke en typisk femikrimi - ganske vist er hovedpersonen en kvinde, Maria Kruse, men hun er ikke som den typiske femikrimis heltinde. Hun er sådan lidt.....mærkelig og har et helt andet tankesæt en de fleste "typiske femikrimi-heltinder". Og det lille twist - det twister på en helt anden måde end jeg ihvertfald regnede med - på en nærmest absurd måde. Og det er nok det jeg ikke kan finde ud af - om jeg kan lide at jeg får noget andet end jeg regnede med eller om det er hamrende træls. På den ene side synes jeg det er fedt - det er jo rart, når man får lidt udfordring, men på den anden side, så er det træls eftersom jeg læser krimier, når jeg skal slappe af - og jeg slapper altså ikke nær så meget af, når set-uppet er "forkert".

Men et eller andet sted synes jeg nok at det er befriende med en heltinde, der er lidt besynderlig og nærmest bizar - og ikke mindst at hun har en mørk side. Og næsten tør stå ved den. Susanne Staun er især kendt for hendes Fanny Fiske serie, som jeg har læst dele af - og hun er måske nok kendt for at have nogle lidt spøjse hovedpersoner. At jeg derfor blev overrasket over denne krimis hovedperson - ja, det må nok stå for egen regning.

Der var en ting, der virkelig irriterede mig i bogen, men jeg kan ikke beskrive det uden at afsløre for meget. Men jeg kan afsløre at det drejer sig om at jeg mener forfatteren bør holde et vis fokus og ikke skifte hovedpersoner undervejs. Det forvirrer simpelthen for meget og man mister overblikket over historiens hvad, hvorfor og hvem.


Når det er sagt, så kunne jeg godt overveje at læse en evt. nr. 2. - for når alt kommer til alt, så fandt jeg det egentlig meget interessant med en noget anderledes hovedperson. Og næste gang vil jeg jo være forberedt. ;)

Senere tilføjelse: Noget, der irriterede mig rigtig meget ved denne bog var at bagside-teksten - den afslørede nemlig rigtig meget. Alt for meget. Faktisk blev nogle af tingene på bagsiden først afsløret omkring siden 150. Det er altså for sent. Det er lidt en kæphest for mig, så derfor lagde jeg rigtig meget mærke til. Og det selvom det viste sig at det beskrevne på bagsiden har en ekstra twist - ja, så var det alligevel noget der skar i mine øjne.