torsdag den 5. maj 2011

Primo Levi: Hvis dette er et menneske

Jeg har i et stykke tid haft Vidnesbyrd af Primo Levi stående i reolen og har ind i mellem haft lidt dårlig samvittighed over ikke at have læst den. Især fordi giveren af bogen har snakket så levende om den og fordi vedkommende flere gange har undret sig over at jeg endnu ikke har læst den. 

Tidligere på året lavede Emily så Min bogverden her på bloggen, hvor hun nævnte bogen som værende en af de bedste hun nogensinde har læst. Dette fik mig til at finde min udgave frem og ikke mindst, at få den læst. 

Primo Levi var en italiensk forfatter, kemiker og ikke mindst Jøde. Han sad under 2. verdenskrig (fra februar 1944 - januar 1945) i koncentrationslejeren Monowitz som er en underlejr til Auschwitz. Efter sin hjemkomst til Italien har Primo Levi udgivet Hvis dette er et menneskeTøbruddet og De druknede og de frelste om sin tid i lejeren og ikke mindst tiden efter. Alle tre værker er, på dansk, samlet i bogen Vidnesbyrd. 

Hvis dette er et menneske er en skildring af hvordan udrydelseslejeren fratager fangerne deres menneskelighed. Levi går med bogen dybere end anden litteratur om emnet, og viser med et usentimentalt sprog hvor total nedbrydningen er. 

Jeg tror aldrig jeg før har haft så mange problemer med at skrive en boganmeldelse, som jeg har haft med at skrive den her. Det er som om, at ligegyldigt hvad jeg skriver så kan jeg ikke forklare hvor fantastisk og enestående fortællingen er. Jeg var rørt fra første side og jeg havde utrolig svært ved at læse bogen fordi den berørte mig så dybt. Samtidig følte jeg, at det var en bog jeg skulle igennem og jeg er glad for at jeg har læst den. 

Noget, af det, som berørte mig stærkest var hvor ærlig og ægte hele fortællingen er. Sproget er, som tidligere nævnt, meget usentimentalt men de historier og billeder Levi fortæller er så levende og så grumme, at jeg næsten konstant græd da jeg læste bogen. Samtidig med, at Levi fortæller en så grum historie formåede han også at få mig til at tænke lidt over livet og hvordan jeg selv ville have ageret i en lignende situation. 

Jeg kan kun anbefale jer, som ikke allerede har læst den, at læse den. Hellere i dag end i morgen, men hvis I ikke har tiden (lysten - som jeg jo selv ikke havde i et stykke tid) så kan den læses til oktober hvor emnet i bogudfordringen er bøger om historiske begivenheder.

Min plan er, at jeg skal have læst de to sidste værker i bogen Vidnesbyrd, men lige pt. har jeg virkelig ikke lyst til at læse dem. Jeg synes stadig hvis dette er et menneske er for tæt på og jeg tror derfor ikke jeg vil kunne give bøgerne den opmærksomhed som de fortjener. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar