Som en ekstra bog fra 1800-tallet til aprils udfordring læste jeg De tre musketerer af Alexandre Dumas. Jeg har vist læst en forkortet udgave engang i min barndom, også har jeg set halve musketerfilm, men jeg har aldrig læst bogen som voksen, så jeg var spændt på den.Handlingen foregår i Frankring i 1600-tallet, hvor den unge D'Artaganan rejser til Paris for at blive musketer. Her bliver han venner med de tre musketerer Aramis, Athos og Porthos. De fire venner kommer ud i masser af farlige situationer midt i en politisk spændt situation mellem kongen, dronningen, cardinalen og englænderne.
Jeg havde forestillet mig en lidt tung bog, men der var knald på handlingen, og jeg var rigtig godt underholdt gennem hele bogen. Jeg havde lidt frygtet en form for drengebog med lange fægtescener, men dem havde bogen heldigvis ikke ret mange af. Jeg var ret overrasket over handlingen, og hvor meget musketernes forhold til kvinder fyldte i bogen. Kvinder var ret ofte årsag til mange af musketernes problemer og slagsmål, og det havde jeg bestemt ikke forventet på forhånd.
Dumas med små kommentarer til handlingen og personernes opførsel i bogen, og de var ret underholdende. Jeg kom også til kende de tre musketerer og D'Artaganan rigtig godt kende, da deres historie og personlighed blev godt beskrevet, og det var en meget positiv oplevelse.
Endelig var det sjovt at læse en bog, hvor der var englænderne, der var de "onde". Den rolle har franskmændene ofte haft i de engelske historiske bøger, jeg har læst, men her var rollerne byttet rundt.
De tre musketerer var en positiv læseoplevelse, og jeg fik meget mere ud af bogen, end jeg havde turdet håbe på.
Jeg læste historien som barn (i den lange udgave) og elskede den! Af samme grund kan det godt irritere mig, at musketerfilm ofte er så happy-go-lucky, for det er selve historien bestemt ikke.
SvarSletDet er sejt, at du læste bogen i den lange udgave som barn!
SvarSletUha endnu en bog der kommer på "skal læse"-listen ;-)
SvarSletSkøn bog - jeg fik helt lyst til at genlæse den :-)
SvarSletDumas' romaner er fabelagtig god underholdning, han er en af mine favoritter. En grund til at der stadig er knald på hans romaner i dag er, efter min mening, at "romanerne" er skrevet som en føljeton til magasiner, dvs. med indbygget cliffhanger i slutningen af hvert kapitel, og, som du nævner, forfatterkommentarene, altså forfatteren kommunikerer direkte med læseren, hvilket ofte er skidesjovt.
SvarSletMen at englænderne er de "onde" i romanen, er måske lidt upræcist? Den engelske regeringsleder Buckinghams kærlighedsaffære med den franske dronning er da det der skal forsvares af de loyale musketerere? Og de "onde" i den intrige, er dem der står i vejen for denne smukke kærlighedsaffære, nemlig Kardinal Richelieu og hans håndlangere, Mylady (som er fransk) og Grev Rochefort, med den franske konge som villig nikkedukke? Krigen mellem Frankrig og England er nærmest blot en kulisse til fortællingen.
De politiske intriger i Dumas' historier er ofte komplicerede, med hofintriger, religions- og tronfølgeopgør Det er ofte nemt at genkende skurkene, personerne, men man kan bare altid gøre det landevis.