Den er skrevet i 1889, men handlingen foregår omkring krigen mod Preussen i 1863-1864.
Hvis ikke det havde været for bogudfordringen havde jeg ikke fået læst bogen før om lang tid. Jeg har haft de stående i reolen længe, men den har ikke rigtig fanget mig, og jeg tror ikke at dens nabo, Stuk, bliver læst lige med det samme. For jeg aner ikke hvad jeg egentlig syntes om bogen, selv om jeg efterhånden har haft et stykke tid til at tygge på den.
De type bøger læste man jo meget af i gymnasiet, og dengang var jeg meget bedre til at få noget ud af bøgerne, men jeg har rigtig svært ved at få en dybere mening ud, og alt det med budskab, samtid og den slags er meget svært at forholde sig til. en ting jeg dog har lært noget om er de historiske fakta om krigen mod Preussen, for jeg havde svært ved at følge med i handlingen, indtil jeg fandt wikipedia om krigen, så var det lidt nemmere at forholde sig til.
Overordnet set kunne jeg godt lide historien, men jeg har svært ved at finde igennem lagene, og har i hvert fald ikke fundet alle de hovedtemaer man ellers læser om i anmeldelser rundt omkring på nettet. Specielt "seksuelt begær" er pakket virkelig godt ind, i hvert fald når man er mere vandt til samtidsromaner.
En ting der dog kom frem til mig er de elendige kår som Tine lever under, og som vel nok er en af hovedpointerne, for der er ikke plads til de følelser hun har, i datidens samfund, hvilket vel også tydeliggøres ved slutningen af bogen (som ikke skal afsløres her, men tårer kan forekomme).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar