På det seneste har jeg tænkt over, om jeg ved visse bøger skruer mine forventninger alt for højt op til bogen, da jeg har et vist kendskab til historien på forhånd. Dette kendskab kan fx komme fra bagsideteksten, anmeldelser og andre omtaler af bogen.
Jeg har oplevet to forskellige situationer med mine forventninger til bøger i forhold til de to seneste bogklubsbøger.
Bogen til april måned Tsil Café havde jeg glædet mig meget til at læse. Bogen handlede om madlavning samt kærlighed og glæde ved mad. Den omtale jeg læste af bogen, lød virkelig bare lige som noget for mig. Og jeg blev desværre en smule skuffet over bogen, da den ikke fangede mig helt så meget som forventet.
Og til maj måned læste vi Morten Sabroes Du som er i himlen, og det var ikke en bog, som jeg ligefrem så frem til at læse. Men læses skulle den jo, så jeg gik i gang uden nogen forventninger overhovedet. Og jeg blev noget så positivt overrasket over bogen. Den var virkelig interessant, og jeg holdt meget af fortællestilen i bogen, og så personlig og ærlig bogen er. På forhånd havde jeg frygtet en bog, som jeg ville sidde og blive trist over at læse, men sådan var det slet ikke, så jeg er glad for at have læst bogen.
I begge tilfælde havde jeg et vist kendskab til handlingen i bogen, men ved Morten Sabroe gav mit kendskab til handling mig ingen store forventninger til bogen, og derved var jeg lettere at imponere over bogen.
Min konklusion på dette lille emne er, at jeg godt kan lide at starte en bog med en meget lille viden om handlingen. Dermed har jeg ingen forudindtagede meninger om bogen, og dermed er jeg bliver jeg nemmere begejstret for en bog.
Hvordan har du det med forveninger til en ulæst bog ? Skal du helst kende lidt til handlingen og personerne på forhånd, eller kan du bedst lide at starte en bog med helt åbne kort ?
Det er et rigtig godt spørgsmål. Jeg vil gerne vide lidt, og jeg plejer aldrig at kaste mig over en bog, uden at jeg som minimum har læst bagsideteksten. Jeg er begyndt i højere grad at læse bøger, som jeg har fået anbefalet af andre - især af andre bogbloggere eller sider om litteratur - for selvom smag er forskellig, så er det sjovt og interessant at læse en bog, som en anden har anbefalet.
SvarSletSom bibliotekar på et folkebibliotek ved jeg engang imellem alt for meget om de bøger, som jeg går i gang med. Ofte, hvis det er nye bøger, er det bøger, som jeg har skullet læse anmeldelser på ved det såkaldte "materialevalg". Så ofte er der allerede sket en udvælgelse dér af det, som jeg kommer til at læse.
SvarSletMen jeg kan heldigvis stadig blive glædeligt overrasket (og skuffet) - heldigvis! Jeg læser så til gengæld ALDRIG anmeldelser af bøger, som jeg har besluttet mig for at læse, og glemslen indtræder heldigvis hurtigt i strømmen af udgivelser...
Jeg skal nok helst have positive forventninger. Hvis blogvenner har skrevet positive anmeldelser, sætter jeg mig godt til rette i sofaen og glæder mig til en god historie. Og det slår ikke ret tit fejl. Professionelle anmeldelser regner jeg derimod sjældent med - de er tit nærmest ondskabsfulde eller mest beregnet på at fremhæve anmelderens høje intelligens.
SvarSletTak for jeres tanker om forventninger til bøger. Og jeg er meget enig med Piskeriset og Dorte i, at der findes mange gode anmeldelser på blogge rundt omkring, og jeg bliver utrolig inspireret af at læse blogge.
SvarSletJeg synes, at forventningerne til en bog har ret meget at sige i forhold til læseoplevelsen. Hvis man har for høje forventninger risikerer man at blive skuffet over en bog, der ellers kan være ret god, mens for lave forventninger - eller slet ingen - kan give en meget positiv læseoplevelse. Jeg prøver altid ikke at have for høje forventninger i hvert fald, men nogle gange er det jo lidt svært at styre :-)
SvarSlet