onsdag den 25. maj 2011

Jussi Adler-Olsen: Journal Q

Journal 64 er den 4. bog i serien om Afdeling Q, hvor kriminalbetjeneten Mørck huserer sammen med sine to assistenter Assad og Rose.

Holdet støder på en 25 år gammel sag, hvor en prostitueret forsvinder sporløst. Det viser sig hurtigt, at en lang række andre mennesker forsvandt samme dag. Samtidig bliver holdet opmærksom på, at nyt politisk parti ikke har helt rene linjer, og at personerne bag partiet har forbindelse til forsvindingssagerne.

Bogen er bygget op som de tidligere i serien, hvor man dels følger Mørcks eftersøgning, samt hvor man er tilbage i tiden og ser, hvad der skete op til forbrydelsen og endnu tidligere.

Jeg har været meget begejsteret for de tidligere bøger i serien, men i denne bog var der for meget af alting. Dels er historien der ligger til grund for forbrydelsen rigtig grim, og det var bestemt ikke nogen fornøjelse for mig at læse. Samtidig var der utrolig meget personfnidder omkring medarbejderne i afdeling Q, som jeg synes skæmmede opklaringen af sagen.

Afslutningen var overraskende, men det er ikke nok til at redde bogen for mig. Jeg føler, at bogen ville alt for meget, og det var for overvældende for mig.

2 kommentarer:

  1. Jeg havde på mange måder lige sådan med "Journalen". Balancen mellem Gøg & Gokke i i Afd. Q og en god alvorlig historie er for skæv denne gang.
    Se hvad jeg ellers har at sige på:
    http://bogbrokken.blogspot.com/2010/12/jussi-adler-olsen-journal-64-2010.html

    SvarSlet
  2. Men jeg glæder mig nu alligevel til et gensyn med afdeling Q i kælderen. Selv en lidt halvkikset Adler-Olsen må være bedre end så meget andet på dansk ;)

    SvarSlet