Til bogudfordringen i juli måned læste jeg Ludvig Holbergs Eramus Montanus. Det er vist første gang, jeg har læst et helt skuespil.
Udgaven som jeg læste var i det orginale sprog fra dengang Holberg skrev komedien, så der var dels mange gamle udtryk og masser af latinske vendinger. Heldigvis var der et bilag til forklaringer til mange udtrykkene, så jeg var ikke helt på herrens mark.
Eramus Montanus handler om studenten Rasmus, der studerer i København. Han skal hjem på besøg hos sine forældre et sted på Sjælland. Forældrene er meget stolte af Rasmus, der er blevet så belæst af studierne i København. Eramus som Rasmus bliver kaldt i København, kommer hjem og straks begynder at han at fremføre sin viden og overbevisninger til dels sine forældre, svigerforældre og andre. Han vil rigtig gerne vise, hvor meget han har lært ved at skulle have videnskabelige diskussioner med bl.a. byens degn.
Han fortæller bl.a. at jorden er rund, og det falder ikke i god jord hos de kommende svigerforældre, så den aftalte forlovelse bliver trukket tilbage. Til sidst må Eramus dog erkende, at han ikke skal komme for godt i gang med være klogere end resten af landsbyen, da de ikke vil finde sig i det.
Komedien var sjov at læse, omend det var lidt omstændigt med de mange latinske udtryk.
Jeg er ikke særlig begejstret for skuespil som læsegenre. Jeg savner de mange beskrivelser af omgivelser, følelser m.m., som en roman kan give, og som er svært at få ud af at læse et skuespil, hvor man kun har dialogen at holde sig til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar