Dario Fo: Marcolfa

I juli måneds bogudfordring læste jeg Marcolfa af Dario Fo. Valget faldt efter at have kigget bogreolen igennem for skuespil (ej, jeg lyver - jeg satte kæresten til det) dagen før vores ferie. Valget kom til at stå mellem Hamlet, nogle græske tragedier og Marcolfa. Jeg besluttede mig for at læse Marcolfa istedet for de andre, da jeg i min gymnasietid læste både Hamlet og et par græske tragedier - jeg ville gerne prøve noget andet og noget nyere.


Et udemærket valg vil jeg sige. Når det skulle være - jeg må indrømme at jeg ikke syntes skuespil var det mest tiltrækkende tema i vores udfordring. Mens jeg læste kunne jeg se stykket blive spillet for mig, mens jeg læste. Egentlig ville jeg foretrække det spillet på en scene - at læse skuespil sat op med replikker og beskrivelser af kulisser, rekvisitter m.m. er en lidt spøjs oplevelse, hvis du spørger mig.

Stykket er mest af alt et forviklingsdrama, hvor alle misforstår alle - og hvor alle snyder alle. Eller forsøger ihvertfald på det. Stykket var morsomt, nemt at læse og det gav mig da helt sikkert mig lyst til at se flere skuespil af Dario Fo - hvilket jeg kun har oplevet et par gange.