Henrik Ibsen: Et dukkehjem

I juli måneds bogudfordring læste jeg Et dukkehjem af Henrik Ibsen. Jeg havde ikke helt de store ideer til hvad jeg kunne læse, men huskede Et dukkehjem fra dansk og det kunne egentlig godt klare en genlæsning. Overvejelserne gik også på Hamlet, men ja, det blev så Ibsen. Måske jeg en dag får begyndt på Shakespeares samlede værker.

Et dukkehjem er jo, ligesom resten af Ibsens fortællinger, meget dystert. Selve historien er jo egentlig fin nok, og det er jo en historie som behandler nogle grundlæggende træk i menneskers forhold til hinanden. Jeg tror dog ikke, at jeg vil genlæse Et dukkehjem endnu en gang, for ligesom i gymnasiet synes jeg stadig stykket var lidt langt og kedeligt. Jeg fik også endnu en gang lyst til at ryste Nora og slå Helmer.

Selve oplevelsen med at læse skuespil var heller ikke noget specielt. Jeg synes, at det på en måde ødelægger min læseoplevelse at det hele er forklaret og jeg ikke kan få lov at danne mit eget indtryk. Derfor går der nok også lidt tid til at jeg vil læse flere skuespil, men jeg vil da ikke afvise at det er noget jeg vil tage frem engang i fremtiden - skal jo igennem Shakespeare.