lørdag den 23. juli 2011

Lotte og Søren Hammer: Svinehunde

To børn finder 5 lig hængt i skolens gymnastiksal. Drabsafdelingen med Konrad Simonsen i spidsen tilkaldes og jagten går nu ind efter morderen - eller er der flere? Sagen får stor politisk og folkelig bevågenhed og pludselig står drabsafdelingen med en befolkning, der modarbejder politiarbejde.

Bogen sætter flere gange spørgsmålstegn til den gængse moralopfattelse. Både igennem kriminalgådens tema, men også med politiets opførelse. Det første giver også læseren mulighed for at stille sig selv en række moralspørgsmål - for hvordan ville man selv forholde sig? Politiets opførelse irriterer mig gang på gang, og det gjorde det også, da jeg læste søskendeparret Hammers 2. bog i serien (ja, jeg har taget dem i omvendt rækkefølge). Måske har jeg en naiv opfattelse af politiets arbejdsmetoder, men uanset hvad så irriterer det mig at "heltene" bevæger sig så meget på lovens grænser - når det er dem, der skal opretholde samme love.

Når det er sagt, så formår Hammer-søskendeparret at skrive en krimi, der er spændende og giver en lyst til at læse mere og mere efterhånden som man vender bogens sider. Bogen virker gennemarbejdet og researchet, men desværre formår de ikke at binde sløjfen på den berømte røde sløjfe til slut. Den personlige historie inde bag krimi-historien får lov til at få en egnet afslutning, men selve krimihistorien står utrolig meget åben. Desværre. Jeg ville gerne have fået en bedre afslutning, hvor politiets arbejde blev fulgt til dørs med tilfangetagelsen af mordenes bagmænd og også fået mere af vide hvad forfatterparret forestiller sig at sandheden vil påvirke den folkelige opbakning. Derudover ville et overblik over bagmændenes personlige historie have været en fin sløjfe, således man kunne sætte det i perspektiv med deres ugerninger. Tilbage står man kun med en egentligt forståelse af enkelte af bagmændenes forhistorie.

4 kommentarer:

  1. Jeg syntes netop at forfatterparret formår at sætte fingeren på den ømme plet. Politiet som mennesker der reagerer og lader sig påvirke ligesom min/befolkningens indre svinehund også får en tur. Hvem har ikke i det stille udtænkt eller værre udtalt diverse skumle og grumme fremtidsønsker for pædofile. Og den barske sag i efterfølgeren sætter jo netop også fingeren på processen - hvor langt vil vi gå - hvor langt må samfundets udsendte gå for at opklare en sag. Forbrydere har uanset ugerningen rettigheder .....

    SvarSlet
  2. Bogen lyder interessant. Jeg kan godt følge din irritation over lovbruddene - det ville også irritere mig, for lovene er jo til for at blive fulgt :-)

    SvarSlet
  3. Ja, i det store og hele spændende, men der var også et par ting der irriterede mig. Det jeg husker bedst nu, er gymnasieeleverne i bogen. Nu underviser jeg den slags til daglig, og jeg kan garantere for, at det absolut ikke er så nemt at oppiske en stemning blandt intelligente, unge mennesker. De tænker faktisk meget længere, end forfatterne tiltror dem.

    SvarSlet
  4. Mette: Det har du selvfølgelig ret i. Jeg tror bare det provokerer mig på et eller andet plan. Selvom jeg synes det er en spændende diskussion.

    Piskeriset: Bogen er også interessant. Og ihvertfald en god krimi!

    Dorte H: Jeg synes også det er synd at gymnasieeleverne tillægges en så letpåvirkelig sjæl. Og jo, selvom vi alle kan påvirkes, så skal der forhåbentligt mere til - uanset alder.

    SvarSlet