søndag den 31. juli 2011

Opsamling på bogudfordringen juli måned

Juli måned er forbi og vi er spændte på at høre, hvilke skuespil I har læst - og endnu mere: hvad I syntes om dem. Da vi besluttede os at sætte skuespil på programmet for den samlede udfordring, så var det absolut også for udfordre os selv. Det er det selvfølgelig for alle månedernes udfordringer, men måske især skuespil vidste vi på forhånd ville give os mulighed for udfordre os indenfor et felt, som vi ikke havde rørt meget ved siden skolebænken.

Men vi gik på med krum hals og dette var hvad vi fik læst:

Anette
Jeg kan ikke huske, at jeg nogen sinde har læst et helt skuespil.Jeg har læst har Ludvig Holbergs Eramus Montanus. Skuespillet var holdt i sproget og stavning, som det var på Holbergs tid. Der var også masser af latinske udtryk i skuespillet. Derfor var det en udfordring at forstå, hvad der egentligt skete. Det bliver ikke skuespil, jeg kommer til at kaste mig over i fremtiden. Jeg savner muligheden for beskrivelse af tanker, omgivelser og stemning, som romaner har, og det oplevede jeg ikke i dette skuespil.

Rikke
Jeg har læst Jeppe på Bierget eller Den forvandlede bonde og Barselsstuen af Luvig Holberg. Jeppe på Bierget fandt jeg i en gammel samling med Holbergs komedier, som jeg en gang har købt på loppemarked, og Barselsstuen fulgte lige bagefter i samlingen, så den røg med, da jeg undrede mig over hvad titlen mon dækkede over. Selv om jeg fik læst to skuespil i juli er jeg ikke lige sikker på at skuespil er noget jeg vil kaste mig så meget over i fremtiden,.

Kathrine
Jeg har læst Et dukkehjem af Henrik Ibsen. Jeg fik det aldrig læst da vi i gymnasiet havde om skuespil, så nu var der jo lige en oplagt mulighed. Jeg bliver aldrig den store fan af at læse skuespil, men altså det var fint at læse og så er det jo meget skægt at læse noget anderledes end sædvanligt.

Mona
Jeg læste Marcolfa af Dario Fo efter anbefaling fra kæresten. Den anbefaling er jeg rigtig glad for, da det var en god oplevelse at læse. Beskrivelser af sindsstemninger, setup m.m kører så klart igennem, at jeg nærmest så stykket for mig, mens jeg læste. Om skuespil om er noget for mig i fremtiden ved jeg nu ikke - jeg foretrækker dem på en scene fremfor at læse dem. ;)

Hvad med jer? Hvad fik I læst? Meld tilbage og vi opdaterer jeres tællere. :)

Har I lyst til at komme med en anmeldelse af jeres skuespil, eller andet I har læst, her på bloggen, så er I meget velkomne til at komme med en gæsteanmeldelse. Skriv en mail til os på bogklubbenmener@hotmail.com

14 kommentarer:

  1. Jeg fik genlæst "Et dukkehjem".
    Det var nu ganske hyggeligt :)

    Frk. Hyms

    SvarSlet
  2. Jeg læste, som Anette, Erasmus Montanus af Holberg. Det var et ganske underholdende og sine steder ret komisk skuespil, selvom de mange dialoger på latin også voldte mig lidt kvaler.

    http://madgladbogorm.blogspot.com/2011/07/erasmus-montanus.html

    Mvh Anna

    SvarSlet
  3. Med en lille fortolkning af opgaven har jeg læst Paul Schraders manus til Martin Scorseses fantastisk film Taxi Driver fra 1976 med Robert De Niro i hovedrollen.
    Se omtalen på Bogbrokken:
    http://bogbrokken.blogspot.com/2011/07/paul-schrader-taxi-driver-1976.html

    SvarSlet
  4. Jeg har også genlæst Et dukkehjem :-)

    SvarSlet
  5. Jeg læste Et dukkehjem af Ibsen - en ganske glimrende læseoplevelse og i øvrigt ret interessant at læse et skuespil: http://denlillebogblog.blogspot.com/2011/07/et-dukkehjem.html

    SvarSlet
  6. Jeg fik læst et mere moderne skuespil - nemlig "De retfærdige" af Camus. Jeg er ikke skuespilslæser, men blev positivt overrasket. Dog tror jeg, at det kan veksle temmelig meget - og de helt gamle kommer jeg nok ikke til at læse, da jeg foretrækker originalsproget.

    Men det var en god udfordring - og som med flere af de andre i denne leg, blev jeg positivt overrasket over min læseoplevelse.

    http://nilleslitteratur.blogspot.com/2011/07/les-justes-albert-camus.html

    SvarSlet
  7. Jeg fik læst Ludvig holbergs Erasmus Montanus, dejligt med opfriskning fra gymnasie tiden :)

    SvarSlet
  8. Jeg læste Woyzeck - det var ok, men den store skuespil læser bliver jeg aldrig!

    SvarSlet
  9. Jeg har læst "Ifigenia i Aulis" af Euripides - et ret dramatisk stykke på vers fra det antikke Grækenland... Men skuespil bliver nok heller aldrig min yndlingsgenre, selv om jeg alligevel ret godt kan lide de gamle græske stykker.

    SvarSlet
  10. Det var en spændende udfordring, jeg har læst 'Et dukkehjem' af Henrik Ibsen.

    SvarSlet
  11. Ja, det var så den udfordring, jeg ikke kom igennem. Jeg gik igangværende med at læse Shakespeares MacBeth, men kom kun til begyndelsen af andet akt. Måtte så desværre kapitulere, da jeg simpelthen ikke gad mere.

    Så godt nok har jeg ikke gennemført denne måneds bogudfordring, men jeg har erfaret, at jeg nok aldrig kommer til at finde glæde i at læse skuespil, og så behøver jeg jo ikke have dårlig samvittighed over at lade Shakespeares samlede vædder finde et nyt hjem ved næste bogbytte på biblioteket. For hjemme hos mig gør den ingen gavn.

    SvarSlet
  12. Jeg havde faktisk også en gammel slidt udgave af Shakespeare's samlede værker stående, så jeg benyttede lejligheden til at få læst The Tempest. Men i lighed med Louise leder jeg efter et nyt hjem til den ret store bog, da jeg nok bare vil låne skuespillene på biblioteket, så jeg kan have dem med i toget og lignende.

    SvarSlet
  13. I denne måneds udfordring læste jeg Karen Blixens eneste skuespil: Sandhedens hævn - en marionetkomedie. Den er skrivet for marionetdukker og forfatteren er selv en aktiv del af dukkernes replikker. Stykket er faktisk ret sjovt - og ikke særlig Blixen-agtigt. Jeg synes det var ret sjovt at læse noget lidt andet fra hendes hånd, så jeg vil helt klart anbefale den lille komedie.

    SvarSlet
  14. Til Louise!
    Lad være med at opgive Shakespeare, men se ham på scenen, det er der skuespil skal opleves. Og desuden kommer det meget an på hvilken oversættelse, du læser. Niels Brunses nye er langt den mest mundrette
    /Marit

    SvarSlet