tirsdag den 19. juli 2011

Jiro Taniguchi: Min fjerne barndomsby

Da jeg skulle beslutte hvilken bog jeg skulle læse til junis bogudfordring, læs en forfatter fra et andet kontinent end europa og nordamerika, var jeg egentlig ret mange forfattere igennem. Flere som jeg længe gerne har ville læse, men jeg synes bare ingen af dem skulle være min bogklubsbog. Jeg stiller måske lidt højere krav til mine bogudfordringsbøger, men de skal gerne udvide min horisont og give mig nye indtryk. 

Nå men enden på det hele blev Jiro Taniguchi, en forfatter en bekendt anbefalede mig. Udelukkende fordi jeg har snakket så pænt om Murakami og han mente denne japanske forfattere havde et ligeså smukt sprog og gjorde et ligeså stort indtryk. Jeg bed ret hurtigt på.

Jeg synes egentlig historien lød okay, og måske en smule langt ude. Den handler om en mand som ved en fejl ender i sin gamle barndomsby og ender med at besøge sin mors grav. Herefter vågner han op som teenager og skal forsøge at ændre nogle ting som sker i familien. 

Jeg glædede mig dog ret meget til at læse bogen og modtog den med store forventninger. Som den store Murakami fan jeg er, håbede jeg jo på en ligeså fantastisk oplevelse. Jeg åbnede den derfor med stor begejstring og blev mødt af dette syn
Det undrede mig lidt med billedet - det er ikke ofte jeg oplever det når jeg læser. Men efter at have bladret en side længere gav det hele lidt mere mening. Jeg mødte nemlig den her side
Jeg havde åbenbart fået fat i en manga bog. Overraskelsen var stor. Efter flere overvejelser besluttede jeg dog alligevel at læse bogen, jeg syntes egentlig det var lidt spændende med manga og jeg ved godt, at jeg nok ikke ville få den læst senere. 

I begyndelsen var bogen dog virkelig svær at læse, det kommer sig nok af, at jeg overhovedet ikke er den store tegneserielæser og derfor slet ikke har rutinen i at læse på den måde. Men efter at være kommet igang blev jeg grebet af den fine historie og ikke mindst de utrolig fine illustrationer. Kombinationen af illustrationerne og teksten var virkelig fangende og meget smuk. 

Så måske jeg en anden gang vil give mig i kast med mere manga, men lige nu er jeg nu mest til "normale" bøger. Jeg kan godt lide den mulighed min fantasi har for at udvikle sig når jeg læser. Det mister jeg lidt ved billederne, for pludselig skal jeg ikke forrestille mig universet jeg kan se det foran mig.  Og eftersom forestillingen af universet er noget af det jeg holder aller mest af ved at læse, så sandsynligheden for at jeg bliver stor manga læser er nok minimal. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar