lørdag den 30. april 2011

Opsamling på april måneds udfordring

Så nåede vi sidste dag i april. April måneds udfordring var at læse en bog fra 1800-tallet, en relativt åben udfordring, så vi glæder og til at høre hvordan I klarede den og hvad i valgte at læse.

Anette:
Jeg så april måneds udfordring med bøger skrevet i 1800-tallet som en god mulighed for at få læst nogle af de bøger, der har stået ulæst i min bogreol i mange år. Jeg har læst to fortællinger af Mark Twain nemlig The adventures of Tom Sawyer og The adventures of Huckleberry Finn. Og lige nu læser jeg Dumas' De tre musketerer. 

Kathrine:
Jeg har læst Stolthed og fordom af Jane Austen. Jeg har længe overvejet at læse den, men har aldrig fået taget mig sammen, så nu tvang jeg mig selv til at komme igang med den.

Mona:
Jeg har læst The Watsons og Sandition af Jane Austen. De var en del af en samling med ufærdige romaner af Jane Austen - samlingen indeholdt også Lady Susan, men den tæller ikke med i denne måneds bogudfordring, da den er skrevet i 1700-tallet. Valget af Jane Austen blev taget, da jeg forsøger at komme igennem hendes forfatterskab i løbet af 2011.

Rikke:
Jeg har læst Tine af Herman Bang, ikke af nogen speciel grund, det var bare den først bog skrevet i 1800-tallet jeg så i reolen, og da jeg har en udfordring med mig selv om primært at læse bøger fra reolen var det jo oplagt!

Og nu vil vi gerne høre hvad I har fået læst af bøger skrevet i 1800-tallet!

Skriv en kommentar til dette indlæg eller send os en mail på bogklubbenmener@hotmail.com. Husk at det er muligt at kommentere anonymt her på indlægget, selvom I ikke har en blog - bare husk at underskrive med jeres navn, så vi kan få rettet den rigtige tæller. Vi vil gerne høre fra jer senest d. 9. maj, hvorefter jeres tællere vil blive opdateret.
I løbet af maj måned vil vi hver især anmelde de bøger vi har læst i april måneds udfordring.
Imorgen kommer der et inspirationsindlæg til maj måneds bogudfordring.
Der er 58 deltagere i bogudfordringen men der er stadig plads til flere. Så har du ikke tilmeldt dig, kan du stadig nå det. Skriv enten en kommentar på dette indlæg eller send en mail til bogklubbenmener@hotmail.com. Du kan læse mere om udfordringen lige her: bogudfordringen 2011.

21 kommentarer:

  1. Jeg har læst Alice's Adventures in Wonderland - en rigtig skæg historie, der faktisk er ret anderledes en de filmatiseringer jeg har set. Mest fordi selve Alice er en lidt anderledes karakter, hvis tanker man får mere adgang til i bogen.

    SvarSlet
  2. Og jeg er krøbet til korset, efter at jeg hoppede på aprilsnarren, og har så læst Livsens Ondskab af Gustav Wied. Skøn bog..
    Se anmeldelse på Bogbrokken:
    http://bogbrokken.blogspot.com/2011/04/gustav-wied-livsens-ondskab-billeder.html

    SvarSlet
  3. Jeg har læst Skatteøen af R.L. Stevenson. Den er blevet læst højt for børnene og de har hygget sig. Forstod den også på trods af det "gamle" sprog og en masse andre ord. En okay oplevelse, men kommer ikke på yndlingslisten :)

    SvarSlet
  4. Jeg læste 'Forbrydelse og straf' af Dostojevskij: http://denlillebogblog.blogspot.com/2011/04/forbrydelse-og-straf.html

    En af de bedre klassikere, jeg har læst, selvom den indholdsmæssigt overraskede mig ved ikke at være så barsk og ubehagelig, som jeg forventede.

    SvarSlet
  5. Jeg har læst "Stolthed og fordom" af Jane Austen:)

    SvarSlet
  6. Jeg har læst Gustave Flauberts "Madame Bovary". Det var en glimrende roman, som i høj grad levede op til mine forventninger efter at læst "Følelsernes opdragelse" for et par år siden.

    SvarSlet
  7. jeg har læst Alice's adventures i wonderland, den var ok.

    SvarSlet
  8. Jeg har læst "The Tenant of Windfell Hall" af Anne Brontë.

    SvarSlet
  9. Jeg har læst "Lady Audley´s Secret", viktoriansk krimi af Mary Elizabeth Braddon. Interessant, men helt bestemt populærlitteratur. (Ifølge wikipedia skrev hun sidste halvdel af den lange roman på to uger).

    SvarSlet
  10. Jeg har i denne måned læst Jane Austen og hørt 'Tine' af Herman Bang på lydbog =)

    SvarSlet
  11. Jeg har læst Stormfulde højder - højt for den 12årige - og hun kunne godt lide den!

    SvarSlet
  12. Jeg har læst Great Expectations af Charles Dickens. God klassiker, som jeg manglede at læse.

    SvarSlet
  13. Har læst Madame Bovary...

    SvarSlet
  14. Jeg har også læst Madame Bovary og ville egentlig også have læst Døde sjæle af Nikolaj Gogol, men den nåede jeg ikke igennem inden måneden pludselig var slut ;-)

    SvarSlet
  15. Austens Emma...og den er læst via min iPhone (der er nemlig ret mange gratis Austen bøger at få den vej rundt - og tænkte også at det skulle prøves af at læse via iPhone. Det gik faktisk også helt OK. Skal godt nok bladre ret ofte!).

    SvarSlet
  16. Jeg har læst 'Stolthed og fordom' af Jane Austen.

    SvarSlet
  17. jeg har læst mansfiels park

    SvarSlet
  18. Jeg havde store ambitioner, som desværre ikke helt blev indfriet. Til gengæld blev det til en dansk 1800-tals klassiker - Fru Marie Grubbe:

    http://nilleslitteratur.blogspot.com/2011/04/fru-marie-grubbe-j-p-jacobsen.html

    SvarSlet
  19. Jeg har læst store forventninger af Charles Dickons

    SvarSlet
  20. Jeg har hørt Tine af Herman Bang på lydbog.

    SvarSlet
  21. Jeg har læst Pontoppidans 'Nattevagt' i en smuk og velduftende 1. udgave. Det er en fantastisk lille bog skrevet af en af vore største forfattere:)

    SvarSlet