Jeg har genlæst Michael Laudrups Tænder af Majse Njor og Camilla Stockmann. Bogen er deres mailkorrespondance i det års tid hvor Majse var på barsel med sin tredje datter, og Camilla for første gang flyttede sammen med en kæreste.
Jeg har læst bogen et par år efter den udkom, og huskede den som en af de bøger jeg har grinet mest af. Det gjorde jeg igen, men samtidig har jeg tænkt langt mere over emnerne i bogen end første gang jeg læste den. Sikkert fordi jeg er blevet ældre, men nok også fordi jeg har læst efterfølgeren Charlie Hotel Oskar Kilo, for så ved man at det hele ikke ender lykkeligt, så samme måde som Michael Laudrups tænder gør.
Jeg elsker Majse og Camillas skrivestil, og den måde de udleverer sig selv på, og har også læst begges klummebøger flere gange. Jeg lever mig virkelig meget ind i begges liv, og beskrivelserne gør at man næsten føler man har set det selv.
Hvis man ikke har læst noget af Majse Njor og Camilla Stockmann før kan det varmt anbefales, bøgerne er dog ikke så egnede til tog og bus, hvis man er sart over at folk sidder og kigger mærkeligt på en når man kluk-ler, har jeg hørt..
Jeg er normalt ikke til den type bøger, men da jeg hørte Vicki Berlin læse "Du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster' op (lydbog), så blev jeg alligevel nysgerrig på, hvad Majse ellers havde skrevet, og så hørte jeg også de to ovenstående som lydbøger - og de var bedre end ventet og egnede sig i øvrigt ganske godt til lydbogsmediet.
SvarSlet