Månedens bog: Thomas Fox Averill: Tsil Café

April måneds bog i bogklubben bød på madlitteratur i form af Thomas Fox Averill's Tsil Café, hvor vi følger drengen Wes' opvækst i en særdeles madglad familie. Både moderen og faderen har hver sit firma omkring mad, faderen driver restauranten Tsil Café og moderen har et cateringfirma. Forældrene laver mad med forskellige ingredienser og fra hhv. den nye og gamle verden. Især faderen holder sig meget strengt til råvarer fra den nye verden, som bl.a. er masser af chili og majs i alle mulige afskygninger. Wes vokser op i dette virvar af mad og kærligheden til maden, familien og familiens venner.

Bogen indeholder opskrifter på en del af de forskellige retter, der bliver omtalt i bogen, og i bogklubben var vi meget ueninge om, det var godt eller skidt med opskrifterne, og om de skabte forstyrrende pauser i læsningen. Sammen med opskrifterne var der også uddybende forklaringer på mange forskellige ingredienser, fx om ananas og mange forskellige slags chili. Disse uddybende forklaringer var vi også ueninge om, om de gav mere indsigt eller blot var en kilde til endnu mere forstyrrelse.

Flere af os sad tilbage med en lidt underlig følelse, da vi var færdige med bogen. Skuffede er ikke det rigtige ord, men helt opløftet over bogen blev vi heller ikke.

Som sædvanligt vil vi hver især give sætte vores egne ord på månedens bogklubsbog samt give bogen stjerner.

Rikke:


Bogen var ikke helt, hvad jeg havde forventet. Jeg kunne godt lide blandingen af historie og opskrifter, og den meget billedlige beskrivelse af smagsindtryk, men som helhed fangede bogen mig overhovedet ikke.

Mona:

Jeg havde ikke store forventninger til bogen og jeg var heller ikke særlig begejstret for bogen. Det var en fin historie, men læsningen blev efter min mening forstyrret af opskrifter og madforklaringer.

Anette:

Jeg havde glædet mig meget til at læse bogen, og jeg synes Wes' fortælling var spændende og meget indlevende. Jeg kunne godt lide de mange opskrifter i bogen og de mange forklaringer på råvarerne, det gav lige et ekstra input. Men trods det sad jeg bagefter og følte mig lidt tom over bogen.