onsdag den 2. februar 2011

Min bogverden

I serien "Min bogverden" kommer vi rundt til forskellige bogelskere, som vil fortælle om deres forhold til bøger. I dag vil Marianne fra Intetnytundersolen give os et indblik i sin bogverden. 



Hvad læser du i øjeblikket?
Jeg er lige startet på Renselse af Sofi Oksanen, den lover godt. Bagefter skal jeg læse fortsættelsen af Karitas uden title – den skal jeg mødes med min læseklub om.

Derudover læser jeg hele tiden fagbøger i forbindelse med mit kandidatstudie i pædagogisk filosofi.

Din yndlingsbog?
At fremhæve en bog er noget nær en umulig opgave for en bogelsker som mig. Der har været så mange gennem årene – bøger, der på en eller anden måde har efterladt mig en smule forandret, men her er et lille dyk ned i hjertekammeret:

Jules Vernes Kaptajn Grants børn var en øjenåbner for mig, da jeg var barn – der er en verden derude!
Alexandre Dumas’ Greven af Monte Cristo var fascinerende og skræmmende, De tre musketerer var hæsblæsende morsom.
Tolkiens Hobbitten åbnede en ny verden for mig – aldrig havde jeg læst noget lignende, jeg var helt ør.
Ringenes Herre var selvfølgelig en naturlig efterfølger, som jeg har læst flere gange – bl.a. begge gange jeg har været gravid, fordi jeg synes, mine børn skulle møde eventyret, allerede inden de var født!!!
Wergeland-trilogien af Jan Kjerstad er inden for de senere år en læseoplevelse af de helt store.
Harry Potter-bøgerne har givet mig nogle store oplevelser sammen med mine børn.
Jonathan Safran-Foer, her sidder jeg bare og trommer fingre og venter…

- og så er det i øvrigt ofte den sidste bog jeg har læst, der er yndlingsbogen. Lige nu er det Karitas uden titel af Kristín Marja Baldursdóttir!




Yndlingsgenre?
Her må jeg melde pas. Jeg læser sjældent biografier og jeg er ikke blæst fuldstændig bagover af krimier. Jeg har dog læst både biografier og krimier, der har begejstret.

Hvad får du ud af at læse?
Oplevelser og erfaringer som jeg i det virkelige liv aldrig vil få. Jeg bliver en smule klogere på verden og på mig selv – jeg rystes, beriges, belæres, underholdes…


Hvor er dit favoritlæsested/plads?
Jeg læser altid i sengen, men er ofte for træt til at det virkelig rykker, så sofaen, terrassen eller en madras i haven er nok favoritstedet.



Dine yndlingsbøger som barn?
Puk-, Jan-, Kim-, Flemming- bøgerne
De 5
Det mystiske
De sorte brødre af Lisa Tetzner
- altså indtil jeg mødte Dumas og Verne og et par stykker mere

Hvad betyder bøger for dig i hverdagen
Afslapning, oplevelse, fællesskab (min læseklub, mine børn)

2 kommentarer:

  1. Dejligt indlæg. Det glæder mig altid at møde andre bogelskere, og forældre, som gerne vil give glæden over en god historie videre til deres børn.

    SvarSlet
  2. Tak Dorte - kærlighed til bøger og læsning er noget af det bedste man kan give videre, synes jeg.

    SvarSlet