Jeg havde faktisk lidt svært ved at beslutte mig for min udfordringsbog. Jeg havde egentlig planlagt at læse Dan Turéll, men fik istedet hevet Leif Davidsen ned af bogreolen. Den læste jeg en side af - og så fik jeg øje på en krimi af Agatha Christie. Åh, alle de valg.... Jeg startede derfor på Agatha Christie - men den fangede mig slet ikke....så tilbage til Leif Davidsen. Ja ja, en dag lærer jeg vel at kunne tage en beslutning. ;)
Limes billede handler om Peter Lime, som er paparazzi-fotograf. Han bor i Madrid sammen med sin kone og børn, og efter et fotoshoot, som ikke går helt efter planen, så ruller lavinen. Mere har jeg ikke lyst til fortælle om handlingen for ikke at ødelægge bogen for folk, der gerne vil læse den.
Jeg har lidt problemer med at fortælle hvad jeg synes om bogen. Jeg kunne faktisk rigtig godt lide den, men da jeg læste den var min læselyst ikke den største og bogen kom til at virke som pligtlæsning. Og det er altså ikke den bedste motivation for at læse en bog - og det afspejler sig hurtigt af éns opfattelse af den pågældende bog. Men når det er sagt, så gør Leif Davidsen det han kan - sætter en krimi sammen, som hele vejen igennem overrasker og ikke mindst virker gennemført og gennemresearchet. Selvom bogens handling virker så langt væk fra éns egen virkelighed, så er man nærmest ikke i tvivl om det virkelig godt kunne lade sig gøre i virkeligheden.
Hej
SvarSletJeg er lidt overrasket over at han har skrevet en bog, der hedder "Limes billeder", sjovt. Jeg har læst alle de andre af hans bøger, så den skal bestilles fra biblioteket straks;-)
Jeg har lige læst "sporfund" af Patricia D. Cornwell;-)
kh Lone.g
Lone.g: Jeg ved heller ikke om det er en af de mest kendte bøger fra Leif Davidsens hånd, så måske er det derfor? Men god læsning!
SvarSletJeg kender ikke Patricia D. Cornwell - hvilken genre er det?