onsdag den 30. november 2011

Opsamlingsindlæg november


Så er november måned slut og mon ikke også I er færdige med at læse bogen for november måned? Udfordringen var at læse en bog fra éns fødselsår og vi håber at vores indlæg i starten af måneden kunne hjælpe jer lidt på vej. I bogklubben valgte vi at læse følgende:

Anette: jeg valgte at læse Sophies valg af Michael Styron. Bogen er en skildring af en ung kvindes overlevelse i en koncentrationslejr under anden verdenskrig samt om venskabet mellem tre mennesker. At skulle læse en bog fra mit fødselsår var en svær opgave, Sophies valg var stort set den eneste bog, der faldt i min interesse.

Rikke: Jeg valgte at læse Dansen med Regitze af Martha Christensen. Bogen handler om Regitze der er uhelbredeligt syg, og hendes mand der hedder Karl Aage. Undervejs har Karl Aage en række flashbacks til deres liv sammen. Lige som Anette syntes jeg det var svært at skulle læse en bog fra sit fødselsår, de eneste jeg overvejede var denne, og så de sataniske vers, men det var lidt uoverskueligt, da november for mig er store afleverings- eksamensstartmåned.

Mona: Jeg valgte at hive en af mine bøger fra teenage-tiden ned fra hylden, nemlig Pige-Liv af Tine Bryld. Det er en af de bøger jeg forbinder Tine Bryld allermest med, og en af de bøger jeg læste et par gange, da jeg var teenager. Det var et fint og lidt sjovt gensyn - med en kærlig tanke til Tine Bryld.

Kathrine: Jeg valgte ligesom Mona at gå tilbage til teenage tiden. Jeg har nemlig også læst Tine Bryld, det var så bare Befri dit Liv som er er fra mit fødselsår. Jeg læste de bøger mange gange da jeg var teenager, så det var et meget hyggeligt gensyn. Udover Tine Bryld har jeg også læst Danielle Steel, Nyt Forår. Jeg havde nemlig også en Danielle Steel periode i teenage årerne, så det var jo oplagt også at genlæse hende.

Men hvad har I valgt at læse i denne måned? Det er helt frivilligt at afsløre jeres fødselsår. ;) (Vi kan jo bare google bogtitlen ;) )

9 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Jeg er årgang '84 og endte derfor med J.G. Ballards Solens Rige - kan huske filmen fra min barndom, den var jeg glad for. Bogen var bestemt også en læsning værd! Fin skildring af livet i en krigshærget land og hvad man gør for at overleve!

    SvarSlet
  3. Som en af de bedagede deltagere i udfordringen har jeg læst Anders Bodelsens satire over "boulevardpressen", Villa Sunset, fra 1964. Den føltes absolut også ret bedaget! Men som læser af BT's spisesedler og forsider er der nok lidt, der stadig holder i satiren. Men tiden er ikke gået let hen over Villa Sunset.
    Nogle vil nok sige "I lige måde" til mig....
    Du kan se, hvad jeg har skrevet om Villa Sunset på:
    http://bogbrokken.blogspot.com/2011/12/anders-bodelsen-villa-sunset-1964.html

    SvarSlet
  4. Jeg har læst Astrid Lindgrens Ronja Røverdatter. Læste den højt for min datter, virkelig et hit.


    Karina

    SvarSlet
  5. Jeg havde de bedste hensigter, men burde have vidst at november ikke er til lystlæsning, selv pligtlæsningen er jeg bagud med. Så jeg står over og ser hvad december måned vil bringe.
    Marit Haugaard - Bøgernes labyrint

    SvarSlet
  6. Jeg har læst en masse Dragonlance bøger af Tracy Hickman. Flere af dem var fra 1988 :)

    SvarSlet
  7. Frk. Hyms! Damn you, din heldige rad :-D

    Jeg er fra 1978, så jeg læste 'Creme fraiche' af Suzanne Brøgger. Det var så ikke lige mig...!

    SvarSlet
  8. For mig blev det til en tegneserie i anledning af Tintin-filmen - et album fra 1968!

    http://nilleslitteratur.blogspot.com/2011/11/vol-714-pour-sydney-herge.html

    SvarSlet
  9. "Beloved" af Toni Morrison. Jeg havde tænkt på at læse Norwegian Wood, men den er slet ikke til at skaffe på bibliotekerne pga. filmatiseringen. Og så var jeg faldet over den her i stedet.

    SvarSlet