København læser finder sted i den her uge, og et af punkterne på deres program er en audiowalk på Vesterbro. Jeg besluttede ret hurtigt, at den skulle jeg da ud på. Jeg bor på Vesterbro og elsker det, så tænkte at det var en god mulighed for at komme ud og se noget andet af Vesterbro samt høre om litteraturen og historien om Vesterbro.
Turen starter ved Reventlowsgade/Istedgade (bagved hovedbanen) og går så ned gennem Istedgade med små svingture ned på Halmtorvet og skydebanen og Westend, inden den slutter på Enghaveplads.
På turen hører man om Vesterbros historie, kultur og befolkningssammensætning samt en smule om litteratur. Jeg kunne godt have ønsket mig, at der var mere fokus på litteratur men jeg blev da inspireret til at ville læse en enkelt novellesamling, nemlig BÅV. På trods af den manglende litteratur, synes jeg turen var ret fantastisk. Jeg synes det var sjovt at høre om historien og kulturen, og de små historier fra folk som enten bor på Vesterbro eller kommer her ofte. Der er fokus på alt fra prosituerede, narkomaner, børnefamilier og hipsters samt alle de andre som bor her.
Hvis man er en lille smule interesseret i byen, kulturen og ikke mindst Vesterbro kan jeg kun anbefale folk at tage på den. Det tager omkring 45 min., og er ret lærerigt. Jeg kunne især godt lide, at jeg så ting jeg ellers ikke ville have lagt mærke til og at jeg hørte lidt om hvordan bydelen har ændret sig.
I kan downloade audiowalkén her. Den ligger der under Kbh.læser, så det kan måske anbefales at downloade og gemme den, bare hvis man ikke lige har tid i de her dage.
Hej Bogklubben
SvarSletVi faldt lige over denne anmeldelse af vores audiowalk, og vil høre om det er i orden, at vi linker til indlægget på vores hjemmeside www.mitvesterbro.dk?
Og hvor er det dejligt med god omtale. Tusind tak for det :)
Hej.
SvarSletDet må I meget gerne. Ville da kun være rart at opmuntre andre til at tage på turen :D