Ondskaben bygger på Jan Guillous egen barndom og opvækst fuld af vold. Drengen Erik, som bogen handler om, vokser på med en voldelig far, i skolen kæmper han for at bevare magten i sin bande, og volden forsvinder ikke ud af Eriks liv da han bliver sendt på kostskole.
Bogen er meget barsk at læse og jeg brugte lang tid på den, fordi der skulle noget tid til at fordøje de voldsomme scener i bogen. Jan Guillou skriver meget medrivende og detaljeret, så man næsten føler handlingen på egen krop, eller i hvert fald kan leve sig meget ind i, hvordan Erik har det.
Bogen var bogklubsbog til august måned og der var både første- og andengangslæsere blandt os. Det virkede til at bogen helt klart gør mest indtryk første gang, men den del af det fængslende er også den helt forfærdelige behandling Erik bliver udsat for, og den kommer naturligvis ikke som en overraskelse anden gang man læser bogen.
Jeg var meget glad for at læse Ondskaben og historien havde virkelig fat i mig da jeg læste den, men jeg er ikke sikker på det er en bog jeg tager ned af hylden igen lige med det samme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar