Bøger i det offentlige rum

Har du nogensinde taget en bog frem din taske i toget, bussen eller et andet offentlig sted, og været flov over dit valg af litteratur? Måske har du også prøvet det modsatte og følt en smule stolthed at du læste noget bestemt – måske har du endda skiltet en lille smule med bogen?

Det sidste prøvede jeg for nyligt, da jeg på en togtur havde medbragt en politisk biografi. Jeg gjorde ganske vist ikke noget direkte for at fremhæve mit valg af litteratur, men følte da en form for stolthed, da jeg hev bogen frem. Og det selvom at jeg ikke fik læst særlig meget i den, fordi det var sent om aftenen, og jeg var træt – og så var det ikke den politiske biografi, der trak mest.

Jeg har også prøvet det modsatte. Som udgangspunkt er jeg egentlig ligeglad med, hvad folk tænker, hvis jeg trækker chicklit eller litteratur, som for nogen er ”forkert” at læse. Jeg er ikke flov over mine valg og desuden ved jeg jo, at jeg læser forholdsvist bredt. Men på en bestemt togtur var jeg ærlig talt ikke glad for mit valg af mit læsestof. Det var faktisk lige før, at jeg var flov. Det drejede sig ganske vist ikke om en bog, men om et magasin. Det er ikke usædvanligt, at jeg tager sådan et med på mine
togture – men usædvanlige var, at min underviser fra mit uni-studie sad lige ovre på den anden side af gangen (vi havde selvfølgelig begge gangpladser). Jeg var temmelig aktiv på mit studie, så han vidste godt hvem jeg var – vi hilste da også pænt på hinanden. Vi kunne dog ikke så meget andet, da vi sad i en stillekupé. Tilbage til mit valg af læsestof: Jeg fik mest af en følelse af at jeg nok burde læse noget mere fagligt end mit magasin. Nede i min taske lå der rent faktisk en studiebog, og jeg sad længe og overvejede hvad jeg skulle gøre. Jeg orkede dog ikke studierelevant læsestof på det tidspunkt, så magasinet vandt. Og jeg forsøgte at lade som om ham underviseren  ikke sad lige derovre og kunne følge med i alle de artikler jeg valgte at læse (og at han sad og læste en faglig artikel...).

Jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til folks læsestof, når jeg kører med offentlig transport, men jeg tror aldrig jeg har ”dømt” nogen på deres læsestof. Mest af alt kan jeg godt få en trang til at spørge dem, hvorfor de har valgt at læse det og om de kan anbefale det. Engang har jeg været ved at prikke en pige på skulderen og spørge ”Synes du ikke bare den er gooood?”, fordi hun var ved at læse en bog, som jeg netop havde læst og havde været ret vild med.

Hvordan har du det med litteratur i det offentlige rum? Kan du være flov eller måske stolt over dit læsestof? Og lægger du mærke til andre folks litteratur – og kan du finde på at dømme folk på baggrund af deres bogvalg?