Boganmeldelse: Debutantens Dagbog

Debutantens dagbog er skrevet af Chris Anker Sørensen (I ved, ham den søde jyde fra Team Saxo Bank) og Dennis Ritter. Her følger man - etape for etape - Le Tour de France 2009. Chris fortæller om hvad der sker ude på etaperne; som regel krydret med sladder, morgenbordsdiskussioner med de andre ryttere og hans egne holdninger til hvad der sker omkring ham.

Indimellem fortæller Dennis Ritter om Touren set fra kommentatorboksen, hvad der tidligere er sket på et givent bjerg/i en bestemt by/osv. Desuden er der også et tredje spor, hvor Chris´ biografi oprulles. Umiddelbart skulle man tro, at der ikke er så meget at fortælle om en 24-årig knægt, men det er interessant at følge hans rejse imod Touren.

Hvis man er bare det mindste interesseret i cykelløb, så er Debutantens dagbog en Must reade! Det er simpelthen så underholdende at følge med bag kulisserne og Touren vil aldrig blive helt det samme igen. - Man er simpelthen kommet lidt ned under facaden og man vil ikke helt kunne abstrahere fra at Chris synes at Armstrong har grimme sokker, Linus Gerdemann er en idiot eller at Mark Cavendish er en grobrian...

Min bogverden

I serien "Min bogverden" kommer vi rundt til forskellige bogelskere, som vil fortælle om deres forhold til bøger. I denne uge er det bogklubbens medlemmer som fortæller om deres bogverden, og i dag er turen kommet til Mona.

Ligesom de andre medlemmer af bogklubben har jeg elsket bøger fra jeg var barn. Jeg var hende, der slæbte bunker med bøger hjem fra skolebiblioteket hver uge - og havde læst dem til ugen efter. Bibliotekarerne elskede at finde nye bøger til mig - åbenbart så meget at en af dem engang skældte mig ud, fordi jeg var røget i en periode, hvor jeg ikke fik læst særlig meget (fordi jeg kun lånte to bøger den uge....).


Da jeg i sin tid fandt ud af at det der med at være i en bogklub, det måtte da være meget sjovt, så var der ikke mange tilbud. De fleste tilbud fandtes på bibliotekerne, hvor det gerne var kvinder på 55+ som mødtes. Ikke særlig attraktiv for en kvinde midt i 20'erne. Men jeg fandt idéen rigtig god, da jeg tit oplevede at jeg gerne ville snakke og diskutere bøgerne noget mere, når jeg havde læst dem. Og ikke mindst blive udfordret på mit valg af bøger. Heldigvis fandt jeg sammen med de andre i bogklubben - og det har helt levet op til mine forventninger.

Jeg har tidligere erklæret Jane Austens Stolthed og fordom som min ynglingsbog - og jeg da også har læst den et sted mellem 5 og 10 gange, og har ikke læst den for sidste gang, så det er vist  ikke løgn at det er yndlingsbogen. Næste gang den skal læses, så bliver det på originalsproget. Jeg ved ikke, hvorfor jeg endnu ikke har fået læst den på engelsk, men det må jeg jo få lavet om på. Jeg har ihvertfald ladet mig fortælle at det skulle være en stor oplevelse.

Der har været flere bøger blandt vores bogklubsbøger, som jeg har været rigtig glad for at læse. Jeg husker nok især dem, som skabte stor debat - og debatten har tit betydning for mit forhold til bogen bagefter. F.eks. var ingen i bogklubben vildt begejstret forRobert Zola Christensens Jysk Fitness, men hold da op, hvor skabte den debat! Det blev en ren Sjællændere vs. Jyderne debat, hvor alle lige fik luftet deres fordomme og skudt dem i sænk igen. Og taget betragtning af at det var vores første bogklubsmøde, så gik bølgerne højt - men så fik vi da sat ansigter på hinanden. ;)

Men hvis jeg skal pege på en bogklubsbog, som jeg også var glad for at læse, så må det blive Undtagelsen. Det havde så mange forskellige elementer i form af krimi, voksenmobning, verdens problemer osv. i sig at den bog bare blev bedre for hver gang man vendte en side.

Når jeg skal læse, så bliver det oftest i mit sofahjørne eller i min seng. Men det ultimative bedste læsested for mig er i huset i Sverige. At sidde inde i sofaen med en dyne, en kop te, ild i pejsen og en god bog, ja, så ryger der en del bøger på næsten ingen tid.

Min bogverden

I serien "Min bogverden" kommer vi rundt til forskellige bogelskere, som vil fortælle om deres forhold til bøger. I denne uge er det bogklubbens medlemmer som fortæller om deres bogverden, og i dag er turen kommet til Kathrine

Når man træder ind på mit lille kollegieværelse er der vidst ikke den store tvivl - bøger betyder rigtig meget for mig. Min reol er det største møbel på værelset og den er fyldt til bristepunktet. Billedet af reolen er en smule gammelt, men min reol er lige nu dækket af et lille projekt jeg har gang i. Sådan har det altid været, bøger har haft en meget central placering i mit hjem og mit liv. Jeg har altid elsket at bruge mange timer i boghandlen med at tjekke nye bøger ud, min ønskeseddel består altid af omkring 40 bogtitler og jeg har sågar overvejet at læse bibliotekar udelukkende fordi så kunne jeg være tæt på bøgerne konstant.

Sådan blev det dog ikke. Men selvom jeg på studiefronten valgte en anden retning - så har jeg bestemt ikke mistet interessen for bøgerne. Tværtimod. Jeg er bare kommet til at nyde endnu mere når jeg havde tid til at læse en bog. Sætte mig i det perfekte læsehjørne med benene oppe og bare forsvinde ind i en seriøst spændende verden.

Hvordan jeg har fået denne store interesse for bøger er mig lidt uvis. Jeg er nemlig ikke opvokset i et hjem hvor der bliver læst sindsygt meget, jeg havde dog en mormor og farfar som læste rigtig meget. Jeg har heller ikke haft veninder op igennem skoletiden og gymnasietiden som har læst super meget. Alligevel har jeg ligeså længe jeg husker pløjet den ene bog igennem efter den anden. Jeg har haft svært ved at finde bøger på skolebiblioteket som jeg ikke allerede havde læst osv.

Faktisk var det jsom eg hadede allermest i skolen når vi skulle læse romaner - I ved på den der måde, hvor man skulle læse et kap. til hver dansk time og så skulle det diskuteres. Seriøst hvem kan nøjes med at læse et kap. af gangen? Jeg havde altid læst bøgen indenfor den første uge og så fik jeg skæld ud når jeg 2 måneder efter ikke kunne huske alle detaljerne. Uf hvor jeg hadede det.

Jeg synes selv jeg har en ret bred smag indenfor bøger. Jeg kan lide det meste og så længe bogen på den ene eller anden måde rør mig, så er jeg glad og tilfreds. Altså historien skal også være god, men en bog som kan få mig til at grine, til at græde, til at heppe og til at blive sur - og hvor jeg kan ikke vente med at læse hvad der står på næste side. Ja, det er for mig en super bog. Så rimelig lette krav, ik?!

Nogle af mine ultimativ favoritter er dog de følgende

Det lille hus på prærien husker jeg fra mine ungdomsår. Jeg sad ofte oppe hele natten for at læse i dem fordi de var så gode. Jeg har netop genlæst dem og jeg blev bestemt ikke skuffet.


Marklund var den første krimi serie jeg nogensinde læste (og langtfra den sidste) og den vil nok altid stå for mig som værende den bedste serie. Netop fordi jeg ikke havde noget at sammenligne den med har jeg ikke siddet og sammenlignet da jeg læste - nu bliver alle femikrimier sammenlignet med Marklund :P

Jordenssøjler er uden sammenligning den bedste bog ever. Lidt hård at komme igang med, men så var hver side altså bare en stor forelskelse bagefter. De næste mange bøger jeg læste kunne slet ikke leve op til den glæde jeg oplevede da jeg læste den her.

Drageløberen er en af de mest spændende og interessante bøger jeg har læst indenfor de sidste par år. Den kom virkelig ind under huden og jeg kan stadig huske diverse scener fra bogen meget tydeligt. Den er bestemt værd at læse.

Derudover må jeg også nævne Undtagelsen. Fantastisk bog. Den er næsten altid udlånt fordi jeg tvinger mine bekendte til at læse den og bagefter skal vi så diskutere den. De fleste er enige med mig, den er fantastisk. Faktisk har jeg også tvunget bogklubben til at læse den.

Jeg har mange flere favoritter, men altså indlægget skal jo ikke bare være en lang opremsning af forskellige bogtitler - det bliver nok lidt for kedeligt!

Da jeg for næsten 3 år siden sagde ja til at være med i bogklubben, gjorde jeg det udelukkende fordi jeg gerne ville læse lidt mere varieret og syntes det kunne være spændende at diskutere bøger med andre end mig selv. Begge forventninger er blevet mere end indfriet, jeg har læst bøger som jeg aldrig ellers ville have læste - nogen var ligeså slemme som forventet mens andre har fået mig omvendt. Et godt eksempel på en omvendelse var Åsne Seierstad: Hundrede og en dag. Nøj jeg havde det første mange sider i den bog, men pludselig ændrede det sig - og jeg har sidenhen helt frivilligt læst endnu mere Åsne Seierstad. Det var nok ikke sket hvis det ikke var for bogklubben.

At skulle vælge en bogklubsbog som har været den bedste er ret svært. Jeg har ret mange favoritter - hmm fornemmer I også, at jeg har svært ved at fatte mig i korthed?!

Her er nogle af favoritterne - det er ikke udelukkende fordi det har været en kæmpe læse oplevelse, men bestemt også fordi vi bagefter har kunne have nogle spændende diskussioner. Det er jo egentlig det bogklubben handler om for mig; diskussionerne

Øhm det er altså ikke bevidst at jeg har valgt en masse feministiske bøger. Men det viser nok ret godt hvad et af mine store interesse områder er.

Jeg er faktisk ret glad for, at det snart er efterår. For jeg synes altså efterår og vinter afterne er de bedste at læse i. Bare sidde derhjemme med stearinlysene tændt og så en god bog foran sig. Det elsker jeg. Nogle af de bøger jeg planlægger at læse indenfor de næste par måneder er disse - det kan dog hurtigt ændre sig. Jeg kan jo falde over noget mere spændende på et af mine besøg hos boghandleren.

Til slut vil jeg bare lige vise jer, hvad jeg har gang i at læse lige nu - så kan I også få en ide om hvilke anmeldelser I i fremtiden kan få fornøjelsen af at læse

Jeg håber at I klarede jer igennem hele indlægget. At forfatte mig i korthed er ikke en egenskab jeg ejer når det kommer til bøger.

Boganmeldelse: Helle Helle: Ned til hundene

For nyligt læste jeg Helle Helles Ned til hundene. Og det var en anbefalelsesværdig oplevelse!




Bogen fortæller om Bente, der ved et tilfælde kommer til at bo hos Putte og John. Her kommer hun til at indgå i en naturlig dagligdag, hvor familie og venner kommer forbi i tide og utide. Helle Helle bruger Bente til at observere Putte og Johns liv, så vi andre får et indblik i et liv, som går sin helt naturlige gang.

Der er ikke meget action i bogen - faktisk så lidt, at da jeg lukkede bogen efter endt læsning, så undrede jeg mig meget. For jeg manglede en pointe. Men jeg har senere fundet ud af, at sådan skriver Helle Helle. hun giver et indblik i folks liv - og forlader det lige så brat, som hun kommer ind. Og når man har det i baghovedet, så giver historien meget bedre mening. Og man mister egentlig lysten til en egentlig pointe.

Det er ikke den sidste bog jeg har læst af Helle Helle. Jeg har planer om at læse hendes tidligere bøger og ved desuden at hun snart kommer med en ny bog - som jeg helt sikkert også vil læse.

Min bogverden

I serien "Min bogverden" kommer vi rundt til forskellige bogelskere, som vil fortælle om deres forhold til bøger. I denne uge er det bogklubbens medlemmer som fortæller om deres bogverden, og i dag er turen kommet til Charlotte:

Jeg har altid elsket bøger. Da jeg var helt lille fik jeg min mor og mormor til at læse for mig i timevis og da jeg blev større sad jeg selv krøllet sammen i sofaen med en bog. Jeg synes stadig at det er lige fantastisk, hvordan et nyt univers kan åbne sig, når man sidder med en velskrevet bog. Fortællinger om Carl Hamiltons missioner, hvordan Holly forsøger at leve uden Gerry og Pevensie-børnenes oplevelser i et forunderligt, magisk land har fået mig igennem mange aftener, tilbragt alene på sofaen. 

Faktisk, så elsker jeg at kunne sidde i sofaen med benene oppe under mig, en krus dampende varm the i hånden og blafrende stearinlys i vindueskarmen og bare forsvinde ind i et andet univers.

I begyndelsen var mit formål med bogklubben, at få udvidet min horisont. Jeg læser mange krimier og jeg ville egentlig gerne få læst nogle andre genrer også. - Det er jeg i hvert fald også kommet til, i en klassiker-elskende bogklub som vores.;o) Arbejdet har ikke været spildt, jeg er blevet positivt overrasket mange gange og det er da også ofte en anden type bøger jeg læser nu, end det var for nogle år siden.
Af alle de bøger, som vi har læst igennem årene, så er Åsne Seierstad´s Boghandleren i Kabul nok en af mine yndlings. Den barske historie og den levende fortællemåde rørte mig dybt.

Min bogverden

I serien "Min bogverden" kommer vi rundt til forskellige bogelskere, som vil fortælle om deres forhold til bøger. I denne uge er det bogklubbens medlemmer som fortæller om deres bogverden, og idag er turen kommet til Anette.


Bøger har fulgt mig hele mit liv. Mine forældre læste højt for mig, da jeg var lille, og fra jeg selv kunne læse var jeg en flittig gæst på skolebiblioteket, og jeg læste mangt og meget.

Jeg har altid været meget begejstret for historiske fortællinger, lige fra "Det lille hus på prærien" til "Jordens søjler" over historier om Jordens første folk som fx indianere og andre naturfolk. Jeg er meget glad for at læse bøger, hvor jeg både får noget historisk input og får fortalt en god historie. 

En god bog for mig er en bog, der er skrevet i et godt og levende sprog, så jeg kan have en lille film kørende på nethinden. Bogen skal også fange mig, og nærmest hive mig med ind i historien. Det er umuligt for mig kun at vælge en bog, som min yndlingsbog, da jeg har læst mange utroligt gode bøger. Men bøger som Jordens søjler og Uendelige verden faldt lige i min smag, der var masser af underholdning, det historiske aspekt, også er bøgerne velskrevne. 

Jeg valgte at komme med i bogklubben af to grunde: Dels for at have nogen at tale med bøger om, og dels for at blive udfordret til at læse noget helt andet, end det jeg plejer at læse. Og særligt delen med at blive udfordret er i den gang blevet opfyldt. Jeg er virkelig blevet udfordret, og det er jeg meget glad for. Det er virkelig godt, at jeg bliver tvunget til at læse noget helt andet end normalt.


Af de mange bøger, som vi har læst i bogklubben, er "Under en strålende sol" af Khaled Hosseini en af mine farvorietter. Det var en bog, der gjorde et stort indtryk på mig med dens grumme og barske historie. 

Mit yndlingslæsested er i min sofa, hvor jeg kan sidde i mange timer med et tæppe over benene og en kop te i hånden, mens jeg er langt væk i bøgernes vidunderlige verden. 

Mit yndlingslæsehjørne

Bøger i det offentlige rum

Har du nogensinde taget en bog frem din taske i toget, bussen eller et andet offentlig sted, og været flov over dit valg af litteratur? Måske har du også prøvet det modsatte og følt en smule stolthed at du læste noget bestemt – måske har du endda skiltet en lille smule med bogen?

Det sidste prøvede jeg for nyligt, da jeg på en togtur havde medbragt en politisk biografi. Jeg gjorde ganske vist ikke noget direkte for at fremhæve mit valg af litteratur, men følte da en form for stolthed, da jeg hev bogen frem. Og det selvom at jeg ikke fik læst særlig meget i den, fordi det var sent om aftenen, og jeg var træt – og så var det ikke den politiske biografi, der trak mest.

Jeg har også prøvet det modsatte. Som udgangspunkt er jeg egentlig ligeglad med, hvad folk tænker, hvis jeg trækker chicklit eller litteratur, som for nogen er ”forkert” at læse. Jeg er ikke flov over mine valg og desuden ved jeg jo, at jeg læser forholdsvist bredt. Men på en bestemt togtur var jeg ærlig talt ikke glad for mit valg af mit læsestof. Det var faktisk lige før, at jeg var flov. Det drejede sig ganske vist ikke om en bog, men om et magasin. Det er ikke usædvanligt, at jeg tager sådan et med på mine
togture – men usædvanlige var, at min underviser fra mit uni-studie sad lige ovre på den anden side af gangen (vi havde selvfølgelig begge gangpladser). Jeg var temmelig aktiv på mit studie, så han vidste godt hvem jeg var – vi hilste da også pænt på hinanden. Vi kunne dog ikke så meget andet, da vi sad i en stillekupé. Tilbage til mit valg af læsestof: Jeg fik mest af en følelse af at jeg nok burde læse noget mere fagligt end mit magasin. Nede i min taske lå der rent faktisk en studiebog, og jeg sad længe og overvejede hvad jeg skulle gøre. Jeg orkede dog ikke studierelevant læsestof på det tidspunkt, så magasinet vandt. Og jeg forsøgte at lade som om ham underviseren  ikke sad lige derovre og kunne følge med i alle de artikler jeg valgte at læse (og at han sad og læste en faglig artikel...).

Jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til folks læsestof, når jeg kører med offentlig transport, men jeg tror aldrig jeg har ”dømt” nogen på deres læsestof. Mest af alt kan jeg godt få en trang til at spørge dem, hvorfor de har valgt at læse det og om de kan anbefale det. Engang har jeg været ved at prikke en pige på skulderen og spørge ”Synes du ikke bare den er gooood?”, fordi hun var ved at læse en bog, som jeg netop havde læst og havde været ret vild med.

Hvordan har du det med litteratur i det offentlige rum? Kan du være flov eller måske stolt over dit læsestof? Og lægger du mærke til andre folks litteratur – og kan du finde på at dømme folk på baggrund af deres bogvalg?

Boganmeldelse: Jan Guillou: Ondskaben

Ondskaben bygger på Jan Guillous egen barndom og opvækst fuld af vold. Drengen Erik, som bogen handler om, vokser på med en voldelig far, i skolen kæmper han for at bevare magten i sin bande, og volden forsvinder ikke ud af Eriks liv da han bliver sendt på kostskole.

Bogen er meget barsk at læse og jeg brugte lang tid på den, fordi der skulle noget tid til at fordøje de voldsomme scener i bogen. Jan Guillou skriver meget medrivende og detaljeret, så man næsten føler handlingen på egen krop, eller i hvert fald kan leve sig meget ind i, hvordan Erik har det.

Bogen var bogklubsbog til august måned og der var både første- og andengangslæsere blandt os. Det virkede til at bogen helt klart gør mest indtryk første gang, men den del af det fængslende er også den helt forfærdelige behandling Erik bliver udsat for, og den kommer naturligvis ikke som en overraskelse anden gang man læser bogen.

Jeg var meget glad for at læse Ondskaben og historien havde virkelig fat i mig da jeg læste den, men jeg er ikke sikker på det er en bog jeg tager ned af hylden igen lige med det samme.

Bogudfordringen 2010

I 2010 har vi i Bogklubben udfordret os selv til en udfordringen - kaldet Bogudfordringen 2010. Udfordringen går ud på at læse 52 bøger på 52 uger. Formålet med udfordringen er at presse sig selv til at læse mere end blot månedens bogklubsbog og til at prioritere bøgerne og læsningen højere, end det måske tidligere har været her.

Kan du læse 52 bøger på 52 uger?

Kathrine var hovedkvinde bag udfordringen, og hun og vi andre vil hver især fortælle, hvorfor vi valgte at være med.

Kathrine
Jeg fik ideen til at lave bogudfordringen for mig selv da jeg så, at Anette og Charlotte begge havde læst ret mange bøger i 2009. Jeg tænkte lidt "Det kan jeg da også" og satte mig selv målet. Grundlaget var egentlig bare, at jeg i stedet for at se fjernsyn måske ville læse lidt mere. Bare ca. 30 min om dagen, så burde jeg snildt kunne læse en bog om ugen.
Jeg overvejede det måske alligevel ikke så nøje, der er alligevel noget af et spring fra ca. 30 bøger om året til de 52. Især når man også har sine studiebøger ved siden af, de tager jo ret meget af ens tid og efter en hel dag på læsesalen er det måske ikke lige endnu en bog som trækker når jeg kommer hjem. Det har da også betydet, at jeg har været lidt frustreret over ikke at få læst nok især fordi det jo blev til en konkurrence i bogklubben. Men så har jeg trukket vejret og indset, at min udfordring jo gik ud på, at jeg skulle læse noget mere end jeg gjorde i 2009- og det har jeg gjort. Jeg har ALTID gang i en eller anden bog og jeg har fået udvidet min horisont en lille smule fordi det kræver noget at konstant skulle finde på nye bøger. Jeg når måske ikke de 52 bøger på 52 uger - jeg har dog stadig en lille drøm om at nå dem - men i sidste ende har jeg læst mere end jeg gjorde sidste år, og det er jo egentlig det som det hele handler om.

Mona

Jeg gav det ikke store tanker før jeg greb udfordringen, såsnart Kathrine annoncerede hendes udfordring. For det første, så nåede jeg at tænke at en bog om ugen, da ikke kunne være så vanskelig (jeg blev hurtigt klogere...) og for det andet så tænkte jeg at det var en god mulighed for at få læst alle de bøger jeg så gerne ville have læst. Jeg havde på forhånd ingen idé om, hvor mange bøger jeg egentlig læste i løbet af et år - men det har helt sikkert været en sjov øjenåbner at opdage, hvor meget jeg læser. Og selvom jeg ikke når 52 bøger, så er jeg sikker på at jeg har fået mere i løbet af 2010 end tidligere - og har oveni fået læst bøger jeg længe har tænkt på at jeg skulle få læst og desuden fået opdaget nye bøger, forfattere og genrer, når jeg indimellem løb tør for inspiration.

Rikke

Selv om jeg aldrig har læst noget der ligner 52 bøger på et år var det lille konkurrencemenneske inde i mig straks tændt da Kathrine kom med udfordringen og de andre også hoppede på. Hvis de kan, kan jeg også!

Jeg gik med i bogudfordringen for at få læst noget mere i min fritid, i stedet for bare at ende foran computer eller fjernsyn når jeg kom hjem. Det har vist sig at være en større udfordring end forventet, men jeg håber på at nå de 52 bøger alligevel, og hvis ikke, så har jeg stadig fået læst langt mere end jeg plejer..

Charlotte

En konkurrence? Jeg er på! - Det var i hvert fald min første tanke, da jeg hørte om Bogudfordringen. I 2009 fik jeg læst 53 bøger, så jeg tænkte at det ville være nemt nok at gøre igen. - Jeg havde bare ikke lige tænkt over at jeg altså var ledig de første par måneder i 2009, hvor jeg fik læst en helt masse bøger, så selvom jeg har gjort det før, så er det lidt af en udfordring i år!

Anette

Jeg kunne ikke lade være med at tage udfordringen op og være med til at have en lille konkurrence med resten af bogklubben. I 2009 læste jeg dog over 60 bøger, så jeg var allerede inde i en god rytme med at læse regelmæssigt, og det har jeg fortsat i 2010. Jeg er meget ihærdig med at læse lidt hver dag, enten en halv time om eftermiddagen, når jeg kommer hjem fra arbejde, eller inden jeg skal sove.

Her kan du se, hvordan det går for os hver især i bogudfordringen. Vil du læse mere om, hvad vi har læst gennem udfordringen kan du læse mere på vores individuelle blogs.

Anette har læst 48 bøger og mangler 4 bøger

Charlotte har læst 43 bøger og mangler 9 bøger

Kathrine har læst 33 bøger og mangler 19 bøger

Mona har læst 25 bøger og mangler 27 bøger

Rikke har læst 24 bøger og mangler 28 bøger

Dette indlæg bliver også lagt op som en side øverst på bloggen, så det er let at følge med i bogudfordringen 2010.

Boganmeldelse: Jussi Adler-Olsen: Flaskepost fra P

Velkommen til den første boganmeldelse på "Bogklubben mener". Her vil vi hver især skrive, hvad vi mener om bøger vi har læst. Da vi taler meget om bøger og inspirerer hinanden, vil der med tiden sikkert komme gengangere mellem anmeldelserne, men da vi er meget forskellige bliver det også til forskellige anmeldelser.

Flaskepost fra P er endnu en genial krimi fra Jussi Adler-Olsens hånd i serien om politikommissær Carl Mørck. Spændingen starter på første side, og den bliver ved til sidste side. Der bliver ikke lagt fingre imellem, når barske hændelser bliver beskrevet, og ingen liv bliver sparet. Kort sagt: Handlingen er til tider meget hård og brutal.

Jeg vil ikke gå ind i detaljerne i handlingen, udover at fortælle, at hovedpersonen fortsat er politikommissær Carl Mørck, der bestyrer den lille afdeling Q på Købehavns Politigård. Han får overdraget en flaskepost, hvor der er et brev fra P. Og der starter jagten på at finde ud af hvem P er, og hvad der er sket med ham.

Der er mange fortællere i bogen. Det er spændende at vide, hvad der sker oppe i hovedet på den, der jagtes af Mørck, og hvad alle de andre personer foretager sig, før politiet får nys om sagen. Jeg har ikke været fustreret over de mange forskellige fortællere. Og jeg har ikke følt, at jeg som læser blev snydt for nogle oplysninger i Mørcks opklaring, som jeg har oplevet det i andre krimier. Til gengæld har jeg vidst meget mere om, hvad der foregik end Mørck selv.

Det er ikke kun en barsk krimi, der er også plads til masser af sjove indslag særligt fra Mørcks to assistenter Assad og Rose, der bestemt ikke gør Mørcks arbejdsdag kedelig.

Flaskepost fra P får masser af roser fra mig. Jeg kunne næsten ikke lægge bogen fra mig, og bogen stoppede nærmest for hurtigt.

Velkommen

Bag bloggen, Bogklubben mener, står fem meget forskellige kvinder som alle deler en stor interesse; Bøger. Denne fælles interesse var grundlaget for, at vi i februar 2008 mødtes for første gang, vi ville nemlig starte en bogklub. Baggrunden for bogklubben var, at vi alle på den ene eller anden måde følte, at vi manglede nogen at dele vores store interesse med. Nogen som kunne forstå hvor fantastisk en verden bøgerne åbner og som havde lyst til at diskutere de bøger som bliver læst.

Vi har efterhånden haft vores bogklub i 2,5 år og har på den tid læst ca. 30 bøger. Hvilket svarer til en bog om måneden, som også hele tiden har været vores plan. Eftersom at vi er meget forskellige har vi selvfølgelig en meget forskellige smag indenfor bøger. Derfor har vi været igennem næsten alt fra klassikere til svenske femi-krimier samt chicklit/dicklit. Den samlede liste kan ses under fanen, bogklubben har læst

Igennem tiden har vi ofte snakket om, at det kunne være meget spændende med en fælles blog, så vi kunne dele vores interesse med mange flere. Derfor besluttede vi endeligt for et stykke tid siden, at nu skulle det være. Nu er vi så endelig klar til at sige VELKOMMEN. En dag vi alle har glædet os rigtig meget til og vi glæder os over vores nye titel som bogbloggere.

Meningen med bloggen er, at vi vil skabe dialog med vores læsere. Dette ønsker vi skal ske igennem bogdebatter samt anmeldelser af diverse bøger. Vi vil både anmelde de bøger som vi hver især læser samt bogklubsbøgerne som vi har døbt "månedens bog". Derudover er det vores plan at tage fat i de emner og arrangementer som rører sig indenfor litteraturen her og nu.

Vi håber meget, at I allesammen har lyst til at blive en del af vores bogunivers og tage aktiv del i vores mål om at skabe dialog.

Med boghilsner

Anette, Charlotte, Kathrine, Mona og Rikke