onsdag den 7. december 2011

Spacemermaid: Skydykker uden faldskærm



Jeg fik ikke Skydykker uden faldskærm sidste jul, selv om jeg ønskede mig den. Den er desværre blevet udsolgt fra forlaget, men da jeg fandt ud af at man kunne købe den direkte hos Charlotte skyndte jeg mig at gøre det.



Jeg har tidligere læst hendes første bog, 1001 tårs tøsetanker, og slugte den på en eftermiddag. Kathrine har også læst den, og anmeldt den her.

Lige som 1001 tårs tøsetanker er Skydykker uden faldskærm en weblogroman, altså en samling blogindlæg, som Charlotte har udgivet under webaliaset Spacemermaid, før hendes identitet blev kendt, og dermed også før hun udgav sin første bog.

I skydykker uden faldskærm har Spacemermaid (det føles altså mærkeligt at kalde hende Charlotte, når nu det hele er udgivet som Spacemermaid, og hun omtaler sig selv som Spacemermaid i indlæggene) mødt en virkelig sød fyr, Entusiasten, som hun bliver voldsomt forelsket i, og indlæggene handler primært om denne forelskelse, krydret med lidt dagligdag på jobbet og med veninderne, hvor Entusiasten selvfølgelig også har en stor betydning for hendes gøren og laden.

Begge bøger kan læses selvstændigt, men jeg vil klart anbefale at læse dem begge. Jeg syntes Spacemermaid skriver rigtig godt og velformuleret. Det tog mig under et døgn at læse den, for jeg kunne ikke rigtig lægge den fra mig, men fordi det er en samling af blogindlæg er den også rigtig god at læse i mindre bidder, da afsnittene så ikke er så lange, og jo heller ikke er skrevet sammenhængende.

Fordi jeg købte bogen direkte hos Charlotte kom der også en lille personlig hilsen i, det syntes jeg er rigtig fint :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar