Til august måneds udfordring kiggede jeg min reol igennem for at finde inspiration. Der faldt jeg over Erling Jepsens Kunsten at græde i kor, som jeg for længe siden har købt på et loppemarked. Jeg har set filmen der bygger på bogen, og den rørte mig meget, så mine forventninger til bogen var store, og de blev bestemt indfriet.
Kunsten at græde i kor handler om en sønderjysk familie. En meget speciel sønderjysk familie. Familien har en lille købmandsbutik, og desværre svinger omsætningen i butikken meget, hvilket kan gøre faderen meget trist. Faderen er begavet med et stort talent for at holde taler, og han tager ofte den yngste søn ved hånden, når der er begravelser i byen. En god og rørende tale skaber nemlig kunder i butikken, i hvert fald i tiden efter begravelsen. Hvis der er længe mellem begravelserne, og det er småt med kunder i butikken bliver faderen ked af det. Det er der imidlertid en løsning på. Sønnen har nemlig opdaget af faderen kan blive i godt humør igen, hvis han ligger en nat på sofaen, sammen med søsteren Hanne. Det lyder rigtig mærkeligt, men forfatteren får det, på den måde han forklarer det hele gennem sønnen, til at lyde helt almindeligt.
Da familiens ældste søn kommer hjem på besøg og finder ud af hvad der foregår prøver han at hjælpe Sanne, selv om den yngste søn ikke kan se problemet. Sanne ryger frem og tilbage til lægen, og ender med at komme ud på et hospital og bo.
Inden Sanne kommer på hospitalet sker der nogle meget mærkelige dødsfald i byen. Det er øjensynligt Sanne der står bag, og igen får forfatteren det til at lyde som en helt naturlig ting.
I mellemtiden går det dårligere og dårligere derhjemme, og den yngste søn sætter sig for at hente Sanne hjem, og så kan de besøge den ældste bror. De kommer selvfølgelig begge hjem igen og hvad det hele ender med skal jeg ikke afsløre her.
Kunsten at græde i kor indfriede i den grad mine forventninger. Historien er så bizar, og alligevel er den skrevet på den måde, så det hele på en eller anden måde virker helt naturligt. Kunsten at græde i kor er helt klart en bog jeg vil anbefale andre at læse.
Erling Jepsen har skrevet efterfølgeren Med venlig hilsen som foregår 9 år senere, den vil jeg helt klart læse når jeg finder den. I mellemtiden har jeg fundet Frygtelig lykkelig, som jeg snart vil kaste mig over.
Uh, den er rigtig spændende ja. Jeg har netop læst den i forbindelse med mit studie, hvor jeg skulle holde oplæg og skrive opgave om den. Virkelig en interessant bog.
SvarSletHar du set interviews med Jepsen? Rigtig meget af det, der sker i bogen, er nemlig noget, der også er sket i Jepsens eget liv. Ret scray men også vildt spændende at beskæftige sig med.
For resten er du et sted kommet til at skrive 'Hanne' i stedet for 'Sanne' ;)
Bizar? Den lyder bestemt som noget, jeg må prøve på et tidspunkt.
SvarSletJeg har også læst "Kunsten at græde i kor" og var ret begejstret for den lidt bizarre stil samt den meget loyale måde hovedpersonen fortæller om sin familie på, fordi han er et barn. Desværre blev jeg noget så gevaldigt skuffet over fortsættelsen "Med venlig deltagelse"..
SvarSletMvh Anna