Verden ifølge Garp af John Ivring var bogklubsbogen til juli måned. Bogklubsmøderne i juli og august blev aflyst pga. først sygdom og derefter ferie, så det var først her i september, vi fik talt om bogen. Den lange ventetid på at diskutere bogen betød desværre, at vi havde glemt ret meget af handlingen i bogen, så derfor bliver anmeldelsen også lidt kortere end normalt.
Vi var helt enige om, at bogen var rigtig god. Det havde været en rigtig god oplevelse at læse Verden ifølge Garp, og bogen var rigtig underholdende. Vi kunne lide John Ivrings måde at beskrive Garp og alle de sjove og mærkelige oplevelser, som Garp har gennem livet.
Kort fortalt så handler Verden ifølge Garp om Garps verden fra før han bliver født til hans død som 33-årig. Garp vokser op med en enlig mor, der ønskede et barn men ikke en mand, så hun sørgede for at blive gravid på egen hånd. Som voksen bliver Garp forfatter og flere af hans værker er også gengivet i bogen. Det virker ret godt at Garps værker er med i bogen som en ekstra fortælling i fortællingen.
Da vi som sagt er enige om, at bogen er rigtig god, har vi valgt ikke at skrive individuelle kommentarer til bogen denne gang.
Vi vil give bogen fire til fem stjerner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar