Jeg var egentlig ikke særlig meget i tvivl om at jeg skulle
læse Jørgen Leth i August måneds bogudfordring. Jeg må indrømme at jeg er
temmelig meget fascineret af Jørgen Leth. Jeg kan ikke sætte en finger på hvad
det er – men jeg besluttede mig i hvert fald for at det var for dårligt at jeg
aldrig havde læst noget af ham, men at jeg egentlig kun kendte ham fra som
kommentator ved cykelløb (hvor han er fantastisk!). Jeg valgte at læse hans
selvbiografi, Det Uperfekte Menneske, fordi jeg gerne ville se hvad alt uroen
omkring bogen dog var for noget.
Jeg blev nok lidt overrasket, da jeg begyndte at læse bogen.
Og det forstår jeg egentlig ikke, sådan set i bakspejlet. Det, der overraskede
mig, var hans sprog. Han er enormt poetisk i sin skrivemåde – jeg havde nok
forventet en mere ”almindelig” biografi-skrivestil….og det er måske lidt
mærkeligt – det ér jo Jørgen Leth. Så selvfølgelig skal det være poetisk. ;)
Undertitlen ”Scener fra mit liv” er på mange måder rammende.
Jørgen Leth beskriver ikke sit liv fra A til Z. Eller han starter ved A og
bevæger sig kronologisk fremad, men efterhånden som vi kommer frem i bogen, så
hopper han frem og tilbage i tiden, og beskæftiger sig i højere grad med temaer
end med kronologien. Det kan til tider være ret forvirrende – især når han lige
har beskrevet hvordan han går fra sin kone for at være sammen med en anden
kvinde, og derefter bevæger sig fremad – og mange kapitler efter pludselig går
tilbage til hændelsen, hvor han flytter sammen med den nye kvinde.
Jørgen Leth er jo ikke kendt for at sætte sit lys under en
skæppe – og det gør han heller ikke sin selvbiografi. Han er utrolig
selvsmagende og han elsker at fortælle om alle de folk han har mødt og har
arbejdet med. Og så elsker han lange beskrivelser. Sådan lidt ala, når folk
bare godt kan høre sig selv tale. F.eks. kan det som læser måske blive lidt
langtrukken, når han beskriver cykelløb i nærmest alle detaljer. Han er også
utrolig ærlig – om alt og alle. Og jeg håber godt nok at han har spurgt sig
omkring inden han fortæller ting som at hans ven er utro eller at hans kone
blev lejet ud som escort som en del af deres fælles sexlege.
Og så til det, som mange måske vil spørge om. Og som jo
egentlig også var derfor jeg valgte selvbiografien. Nemlig afsnittet om Kokkens
Datter. Ærlig talt, så er der ikke meget fugls føde på den sag. Ja, hun er ung,
meget ung, og han er ikke særlig ung. Og det er på mange måder et skævt forhold
i og med at han er arbejdsgiveren. Men da jeg læste de følgende kapitler, så
sad jeg overvejede hvem, der mon udnytter hvem? Han de unge kvinder til sex
eller dem til de materielle goder? Jørgen Leth er en livsnyder, ja, jeg vil
næsten kalde ham hedonist. Det er nydelsen, der er i højsæde – både erotisk, men
også hvordan han ellers indretter sit liv. Mange af bogens scener er nærmest en
optakt til hvordan han er endt på Haiti, hvor han lever det ”søde liv”. Det er
gennem beskrivelserne af hans ægteskab og hvordan de opløses, og også igennem
beskrivelserne af hans arbejde, som ikke altid former sig som han vil. Men på
Haiti får han det som han vil – på alle mulige måder.
Skal du læse bogen? Tjo…hvis du synes Jørgen Leth er en spændende
person, så læs bogen. Hvis ikke – så lad være. Så tror jeg bare du vil finde bogen utrolig uinteressant - men sådan er det måske nok med alle biografier. Men en lille ting – hvis du vil
læse afsnittet om Kokkens Datter, så skylder du både dig selv og Jørgen Leth at
læse hele bogen – for afsnittet kan ikke stå alene.
Kathrine har også på et tidspunkt anmeldt Jørgen Leths Det
Uperfekte Menneske – læs anmeldelsen
lige her.