lørdag den 10. marts 2012

Ken Follett: Giganternes fald

Hele januar og en stor del af februar brugte jeg på at læse Fall of Gigants af Ken Follett. Det er en bog, som jeg havde glædet mig til at læse, da jeg synes godt om Jordens søjler og Uendelige verden.


Handlingen i Fall of Gigants foregår i årerne op til Første verdenskrig, under Første verdenskrig og slutter i årene efter krigens afslutning. Verdenskrigen er knudepunktet for historien. Bogen har et stort persongalleri, og handlingen finder sted både i Wales, England, Tyskland, Rusland og USA, og med et stort afsnit fra krigen i Frankrig.

Bogen indledes med en liste over alle personer i bogen. Jeg syntes, det så helt umuligt ud at få styr på alle personer, men da jeg kom i gang med bogen gav det stille og roligt sig selv. Mange af personerne fra de forskellige lande mødes undervejs i bogen, og venskaber, kærlighed og had opstår gennem bogen. Jeg kan godt lide den måde, som Ken Follett har strikket persongalleriet sammen på og deres indbyrdes forhold. Men af og til sad og jeg nærmest og ventede på at læse, hvordan det gik med forskellige personer, når der var så mange personer at følge.

Der er lange beskrivelser fra krigen i både Frankrig og Tyskland og lange sceancer fra den russiske revolution, og det blev rigtig kedeligt for mig at læse. Så der var et par lange kapitler at komme igennem.

Overordnet set syntes jeg godt om bogen. Den er båret af et stærkt persongalleri med spændende personligheder og modige mænd og kvinder, der er med til at ændre verdenshsitorien. Jeg er glad for at have læst bogen, da den også har givet mig et lille indblik i første verdenskrig, kvinders rettigheder i England og den russiske revolution.

Jeg skal bestemt læse bogen nr. to, når den udkommer engang i år.

3 kommentarer:

  1. Jeg venter også spændt på nummer 2.

    SvarSlet
  2. Helt enig i anmeldelsen. Jeg lærte en hel del om 1. verdenskrig.

    SvarSlet
  3. Den er nu bestilt! Glæder mig til at den lander i min postkasse.

    SvarSlet