Bogklubben mener

Dy Plambeck: Gudfar

2012-02-11T13:00:00.001+01:00

I januar måned læste vi Gudfar af Dy Plambeck i bogklubben. På forhånd havde jeg meget høje forventninger til bogen, da den havde fået meget ros af anmeldere og anden positiv omtale.

Jeg blev meget overrasket, da jeg gik i gang med bogen. Den første del af bogen var slet ikke, som jeg havde forventet. Jeg vil ikke skrive noget om handlingen, da jeg ikke vil afsløre den.

Bogen består af tre dele, hvor tre forskellige personer er fokus for handlingen. Som sagt blev jeg noget overrasket over bogens start og handling, og jeg havde svært ved at blive ved med at læse i bogen. Men da jeg så kom i gang med anden del af bogen blev jeg fanget af bogen og fortællingen. Og i tredje del af bogen blev det hele bundet smukt sammen.

Jeg er glad for, at jeg blev ved med at læse for alt det lidt mærkelige i første del af bogen gav pludselig mening til sidst i bogen. Dy skriver fint og smukt, sproget glider let, og rent sproligt er bogen en fornøjelse at læse.

Jan Guillou: Arven efter Arn

2012-02-04T11:00:00.001+01:00

Arven efter Arn er en selvstændig efterfølger til Jan Guillou's triologi om den svenske tempelridder Arn.

Hovedpersonen i Arven efter Arn er Arn's barnebarn Birger. Bogen starter, hvor den sidste bog i triologien slutter. Folkungerne har deltaget i et stort slag, og har mistet mange medlemmer af ætten. Kongen sidder svagt i troen, borgerkrige truer, og sveerne og folkungerne kæmper om magten.

Birger er på dette tidspunkt en ung mand på ca. 18 år. Han er uddannet kriger fra Forsvik, Folkungernes "krigerskole". Bogen følger Birger og udviklingen i det svenske rige gennem fire perioder: Enkernes tid, Gamlingerns tid, Niddingernes tid og Jarlens tid.

Bogen var meget spændende og fængende. Jeg skulle lige have styr på, hvem der nu var hvem, men derfra var bogen en stor fornøjelse at læse. Det var meget spændende at læse, hvad der skete med det svenske rige, og hvordan forskellige personer forsøger at påvirke Kongen og dermed magten.

Personerne i bogen og deres handlinger, tanker og ideer er beskrevet så smukt, og selvom meget af bogen handler om krig er den ikke kedelig. Jan Guillou formår hele tiden at holde mig fanget af bogen.

Jeg havde forventet en lidt mat firer i en serie, men sådan var det slet ikke. Bogen er en smuk afslutning på serien om Arn, og den får min varmeste anbefaling.

Camilla Läckberg: Fyrmesteren

2012-01-28T11:00:00.001+01:00

Jeg har netop læst Fyrmesteren af Camilla Läckberg, der er den syvende bog om forfatteren Erica og hendes mand Patrick, der er politibetjent.

Parret bor i Fjälbacka, der er en lille by i Sverige. En mand findes myrdet, også starter politiets arbejde med at opklare mordet. Samtidig kommer en kvinde, der er opvokset i byen tilbage, og flytter ud på en lille ø, hvor der er et fyrtårn og spøgelser.

Bogen består af ultrakorte afsnit, hvor man fx følger politiets arbejde, derefter kvinden på øen, derefter den myrdedes mands forældre osv. Der er altså mange sideløbende handlinger på en gang. Samtidig er der mange forskellige personer i bogen, og jeg måtte koncentere mig for at finde ud af, hvem det nu man fulgte. Der var også et par historier, der dybest set ikke havde noget med mordet at gøre. Nu hvor jeg er færdig med bogen, så virker de historier som et røgslør, så man som læser ikke kan gætte, hvem morderen er.

Jeg kan rigtig godt lide bogen. Jeg slugte den på et par dage, og jeg var rigtig godt underholdt. Bogen var rigtig god både som krimi, men også som roman, da krimidelen kun fyldte lidt. Bogen handlede ligeså meget som Erica og hendes søster Anna, politibetjenen Paula og hendes familie og kvinden på øen. Det fungerede rigtig godt og bandt historien rigtig godt sammen.

Det er længe siden, jeg sidst har læst en krimi, og denne har givet mig lyst til at læse flere bøger af Camilla Läckberg, så jeg overvejer at starte forfra på hendes krimiserie om Erica.

Bogudfordringen 2012

2012-01-27T16:59:00.000+01:00

Nu er bloggen Bogudfordring 2012 klar til brug.

Det er på denne blog, at vi vil afholde bogudfordringen for 2012.

Vi har valgt at oprette den selvstændige side for bogudfordringen for at have et særligt fokus på bogudfordringen samt for at lette vores arbejde med at opdatere tællere. På den nye side kan du selv opdatere, når du har læst en bog i et emne.

Har du allerede tilmeldt dig bogudfordringen 2012, er du blevet tilmeldt på den nye side. Ønsker du at tilmelde dig udfordringen kan du gøre det her.

Vi håber, I får stor fornøjelse med udfordringen.

Helle Helle: Dette burde skrives i nutid

2012-01-14T11:00:00.001+01:00

Til bogudfordringen i december læste jeg Helle Helle's roman Dette burde skrives i nutid. For et lille års tid siden læste vi Rødby-Puttgarden i bogklubben og siden da, har jeg villet læse mere Helle Helle. Og nu var det så tid til at læse hendes nyeste roman.

Romanen handler om Dorte, der flytter i et lille hus i Glumsø. Dorte er indskrevet på universitetet i København, men hun læser ikke meget. Samtidig med at man følger Dortes liv i Glumsø, fortælles Dortes tidligere liv sammen med eks-kæresten og der skete indtil, hun flyttede ind i huset i Glumsø.

Det er ikke hæsblæsende handling, der kendetegner Helle Helles bøger. Og i denne bog er der heller ikke fart over feltet, men Helle Helle formår at binde mig noget så intenst til bogen, for jeg måtte bare vide, hvordan det dog gik Dorte.

Romanen er lille og fin, og undervejs tænkte jeg meget på hovedpersonen.

Joanna Rubin Dranger: Frøken Mærkværdig & Karrieren

2012-01-07T14:21:00.000+01:00

Frøken Mærkværdig og Karrieren er en billedroman for voksne. Romanen handler om Frøken Mærkværdig, der har det hele: en kæreste, et godt kreativt job og store planer for fremtiden. Men et monster trænger sig ind på hende, og Frøken Mærkværdig må helt ned og vende.

Historien er rigtig fin, og en god påmindelse om at huske at slappe af og leve livet. Da bogen er en tegneserie er den hurtig læst, og ville man kunne man nok gøre det i løbet af en eftermiddag. Jeg læste bogen over et par aftener, og det var rigtig fint.

Tegningerne er sjove og rigtig gode til at illustrere, hvordan Frøken Mærkværdig har det. Det er første gang jeg har prøvet at læse en billedroman, og det var rigtig sjovt at have både tekst og billeder at danne historien ud fra.

Opsamlingsindlæg december

2012-01-02T11:17:00.001+01:00

Der gik vidst juleferie i den, så vi fik glemt opsamlingsindlægget for december, men her er det! I december var udfordringen at læse en bog udgivet i 2011, i bogklubben valgte vi at læse følgende:

Anette:

Jeg læste Helle Helle: dette burde skrives i nutid. Bogen var rigtig god og levede fuldt op til mine forventninger til bogen.

Kathrine: Jeg gik lidt amok i at læse i December, og flere af de læste passer faktisk ind i bogudfordringen for måneden. Så I får dem lige allesammen.

Jeg startede med at læse Ukulele Jam af Alen Meskovic efter inspiration fra Superhelten, som læste den til en tidligere udfordring og roste den meget. Jeg kan kun give hende ret, den var rigtig god.

Derudover har jeg læst de to novellesamlinger Begyndelsen og Slutningen af Steen Kaalø og Nu tuder jeg igen af Jacob Berner. Hvis ikke ligefrem to novellesamlinger som jeg var i målgruppen til, og jeg synes faktisk også de var rigtig dårlige.

Endvidere fik jeg også læst to af mine julegaver, de to nyeste krimier af Liza Marklund og Sara Blædel. Henholdsvis Sort hvid og De glemte piger. Begge bøger var fine, men nok mest fordi jeg godt kan lide at følge Annika Bengtson og Louise Rick. For ellers ville jeg nok ikke anbefale folk at læse dem.

Der blev faktisk også plads til Patterson - Sort ko, hvid mælk af Kasper Syhler. En hurtigt læst og underholdende bog.

Rikke: Jeg har læst Man spørger da ikke om penge på facebook af Anne Deppe. Bogen er en beretning om hvordan Anne finansierede sin drømmeuddannelse, ved hjælp af en indsamling (og banken). Bogen er en samling af indlæg som Anne har skrevet på nettet. Jeg tænker stadig meget over det jeg har læst, og kunne godt overveje at genlæse den igen i 2012.

Hvad med jer, hvad har i valgt at læse i december?

Emner til bogudfordringen 2012

2012-01-01T18:40:00.000+01:00

Godt nytår!

Her præsenterer vi de 12 emner til bogudfordringen 2012:

Tid
Kultur
Mode
Ude og Hjemme
2012
Livsfaser
Tro
Natur
Farver
Sport
Politik
Hovedstæder

Emnerne kan fortolkes smalt eller bredt, som man nu selv synes.

Der er ikke et bestemt emne til en bestemt måned. Så du bestemmer selv, om du vil læse en bog om måneden eller 4 bøger en måned også holde fri et par måneder. En bog kan kun dække et emne.

Vi arbejder i øjeblikket på en blog, hvorfra vi vil afvikle bogudfordringen 2012. Det bliver på denne blog, at I skal opdatere læste bøger, og I kan se, hvem der ellers deltager i bogudfordringen.

Vi giver besked, når bogudfordringsbloggen er færdig.

Har du lyst til at deltage i bogudfordringen 2012, så skriv en kommentar til dette indlæg eller send en e-mail til bogklubbenmener@hotmail.com

God læselyst

Glædelig jul

2011-12-24T10:00:00.003+01:00

Husk Bogudfordringen 2012

2011-12-19T18:05:00.000+01:00

Har I husket at tilmelde jer Bogudfordringen 2012?

Det kan gøres lige her, som kommentar til indlægget, eller på mail til bogklubbenmener @ hotmail . com, så sørger vi for at skrive jeg på deltagerlisten.

Vi glæder os til at blive udfordret sammen med jer!

Tællerne er opdatede

2011-12-17T22:23:00.001+01:00

Tællerne efter November Måneds bogudfordring er nu opdaterede.
I må meget gerne gå ind og se om jeres tællere er fuldt opdaterede - ellers giv et pip her i kommentarfeltet, så skynder vi os ind og retter :)

Kaspar Colling Nielsen: Mount København

2011-12-15T15:57:00.001+01:00

Min lyst til at læse Mount København af Kaspar Colling Nielsen startede allerede sidste år til en litteraturquiz og så var den i overvejelsene til februars bogudfordring, læs en novellesamling. Men det var først da Rikke skrev sin anmeldelse af den, at jeg besluttede nu skulle det være.

Bogens 17 noveller foregår allesammen omkring Mount København. Et kunstigt bjerg som Danmarks regering har besluttet at bygge. Bjerget har en størrelse på 3500 højde meter, en omkreds på 55 km. og en samlet overfladestørrelse på størrelse med Bornholm. Bjerget er bygget over en 200 årig periode, og er verdens største kunstige bjerg.

Novellesamlingen er bygget op på den måde, at der i mellem novellerne er skrevet en kort tekst om bjerget. På den måde får man løbende mere og mere viden om bjerget. Hvilke konsekvenser bjerget har for Danmarks økonomi, branding, demografi, natur osv.. Novellerne handler så om de forskellige ting, men foregår ikke absolut på Mount København. Mange foregår faktisk langt derfra, men har alligevel en forbindelse til bjerget.

Novellerne er efter min mening meget mystiske og jeg sad ofte og tænkte "What" når jeg var færdig med en. Men de var allesammen meget gode og velskrevne og ikke mindst fantasifulde. Grunden til at jeg nok står lidt af, er at novellerne netop er så fantasifulde og derfor langt ude. Jeg har meget svært ved helt at følge det hele, og sidder og tænker "Øh det der kan jo ikke lade sig gøre".

Jeg er dog stadig meget imponeret over det univers som Kaspar Colling Nielsen får opbygget og måden hvor bjerget løbende bliver beskrevet gør, at jeg sidder og virkelig kan forestille mig hvordan sådan et bjerg på Avedøreholme ville se ud.

Så på trods af de lidt langt ude noveller vil jeg stadig anbefale folk at læse den. For den er slet slet ikke dårlig, den er bare så anderledes end det jeg normalt læser.

William Styron: Sophies valg

2011-12-13T11:00:00.002+01:00

I november måned skulle jeg læse en bog fra mit fødselsår til bogudfordringen. Mit valg faldt på William Styrons Sophies valg.

Sophies valg foregår i New York i 1947. Sydstatsfyren Stringo er for nylig flyttet til byen. Han flytter ind i et pensionat i det jødiske område i Brooklyn. Her møder han Nathan og Sophie, der har et forhold fyldt med op- og nedture.

Bogen består af to sideløbende fortællinger. Den ene foregår i 1947, hvor Stringo fortæller om sit liv i New York, hvor han skriver på en bog. Stringo fortæller om sit venskab med Nathan og Sophie, sit kærlighedsliv, forelskelsen i Sophie og særligt Nathan og Sophies stormomsuste forhold.

Samtidig fortæller Sophie om sine oplevelser under Anden Verdenskrig. Sophie er polak, og kom i Auschwitz i april 1944. Sophie beskriver meget levende, hvordan hun levede både før og under Anden Verdenskrig i Warsawa, og hvordan hun overlevede i Auschwitz, og de svære valg hun blev stillet overfor i koncentrationslejren.

Jeg blev meget fanget af bogen. Både Stringos fortælling om sit liv med Nathan og Sophie er velfortalt og indlevende. Men det er Sophies beretning, der virkelig gør denne bog speciel og noget helt særligt. Beretningen er så grusom og hård, og af og til måtte jeg lige ligge bogen fra mig for at fordøje fortællingen.

Bogen overrasker undervejs med handlingen. Der var flere hændelser, som jeg ikke havde kunnet forestille mig, der skete, og det var en positiv overraskelse.

Svar på fredagslegen

2011-12-11T17:58:00.000+01:00

I denne fredagsleg skulle I gætte, hvem denne forfatter er:

Som I har gættet, er der tale om Astrid Lindgren.

Danielle Steel: Nyt forår

2011-12-11T10:52:00.001+01:00

Det er lidt små pinligt, og vi bevæger os nu ind på det felt af bøger, som jeg ikke har stående fremme - men som jeg ejer. Ligesom jeg i mine teenage år læste Tine Bryld, havde jeg også en periode hvor jeg læste rigtig meget Danielle Steel. Derfor har jeg også en ret stor samling Danielle Steel, og da jeg så at hun faktisk havde skrevet Changes i 1983 - på dansk Nyt forår - og jeg havde den i samlingen, fik jeg lyst til at læse den i november. Så det gjorde jeg.

De fleste har nok gjort en form for bekendtskab med Danielle Steel. Men hvis ikke kan jeg fortælle, at hendes bøger næsten altid handler om en kvinde og mand der bliver forelsket, men som skal igennem en prøvelse inden de kan få hinanden. Nogengange er det ægteskab med andre, eller bare nogle ret problemfyldte år. Der er altså ikke så meget kød på bøgerne.

Nyt forår handler om nyhedsjournalisten Mel fra New York, som skal til LA for at lave en udsendelse om hjertekirugi. Her møder hun jo så hjertekirugen Peter, og selvfølgelig bliver de forelsket i hinanden. Det er bare meget problematisk med hver sin store karriere på hver kyst og derudover har de også allerede børn. Mel har været alene med tvillingerne siden hun var 19 og Peter har tidligere været gift med Anne. Sammen fik de 3 børn, inden Anne døde af en hjertesygdom.

Som I nok kan fornemme står Mel og Peter overfor nogle store forhindringer og kan deres kærlighed overleve. Jeg vil selvfølgelig ikke afslører resultatet her, men jeg kan fortælle at der er mange kampe især med børnene men også mellem Mel og Peter pga. Peters tidligere perfekte kone.

Da jeg var teenager æd jeg dem rådt. De fleste kommer vel igennem en periode hvor kærlighed er rosenrød, nogen bliver så i den og tror stadig på Danielle Steels drømmende og perfekte liv, andre gør nok ikke. Jeg høre så til sidste gruppe, så flere gange måtte jeg grine af bogen. Den er simpelthen for rosenrød og langt ude. Men tilgengæld er den hurtigt læst, jeg har dog ikke planer om at genlæse flere Danielle Steel.

Er chick-lit ved at dø?

2011-12-10T10:00:00.001+01:00

I bogklubben har vi haft en snak om chick-lit, og hvor meget chick-lit vi læser og hvorfor. Snakken var inspireret af en artikel i Politikens bogsektion for en lille måneds tid siden.

Artiklen handler om chick-lit'ens status og popularitet i dag sammenlignet med for 10 år siden. Chick-lit bøgerne er ikke så populære nu, som de var tilbage i 1990-erne og starten af 2000'erne.
Grunden til dette, at de oprindelige læsere af chick-lit er blevet ældre, og er nu er andet sted i deres liv. Samtidig har verdenen forandret sig meget, lige nu har vi en økonomisk krise, og dermed virker det forkert at læse bøger om et stort forbrug osv.

Ifølge artiklen er chic-litten blevet erstattet af to ting: Blogs og femikrimier:

Blogmediet er blevet rigtig stort de seneste par år. En del af disse blogs kan sammenlignes med chick-lit, da blogforfatteren skriver om sit eget liv, fjollede oplevelser, mærkelige tanker og ting, som man normalt ikke taler om, altså det samme som de traditionelle chick-lit'bøger fortæller om.

I femikrimierne er der et strejf af hverdag og kærlighed. Der er gerne en kvindelig hovedperson, der kæmper med at få arbejde og familieliv til at gå op i en højere endhed. Femikrimierne har dog ikke samme ironi som chick-lit har.

Bogklubbens medlemmer er 23 til 32 år, så de ældste har været med siden chick lit'ens fødsel med Bridget Jones.
Vi har alle læst en del chick-lit gennem årene. Da vi startede bogklubben for næsten fire år siden læste vi af og til en chick-lit bog i bogklubben. Når vi talte om bøger og anbefalede bøger til hinanden var det ofte chick-lit bøger.
I dag læser vi meget færre chick-lit bøger. Da vi talte om det, viste det sig, at vi er ret ens lige på det punkt i vores læsning.
Vi søger alle meget bredere i vores læsning, og har mod på at læse nye genrer. Af og til ryger der stadig en chick-lit bog med i tasken, da den er god, hvis man er gået i stå med læsningen, eller hvis man har en presset periode, hvor man har brug for let læsning.

Femikrimierne, der bliver dømt til at være chick-lit'ens afløser, har vi alle i bogklubben også læst meget. Men indenfor det sidste års tid har vi alle taget en lille pause fra femikrimierne.

Så alt i alt er chick-lit'en og femikrimierne blevet nedprioriteret af bogklubbens medlemmer i forhold til andre bøger.

Hvad med jer? Har I læst meget chick-lit? Gør I det stadig? Hvis ikke, hvad er jeres erstatning for disse bøger?

Fredagslegen

2011-12-09T21:24:00.000+01:00

Nu er det blevet tid til endnu en omgang fredagsleg.

Denne gang skal I gætte, hvem denne forfatter er:

Som sædvanligt får I også et par ledetråde til at hjælpe jer lidt på vej:

Hun er svensker
Hun er født i 1907 og døde i 2002
Hun har skrevet masser af børnebøger og mange af dem er lavet til film, serier og tegnefilm.
Forfatterens første bog startede, da hun fortalte historier for sin syge datter.

Kom med dit bud på, hvem forfatteren er i kommentarfeltet. Vi har slået kommentarmoderation til, så alle kan gætte med på lige vilkår.

På søndag afslører vi hvem forfatteren er.

Tine Bryld: Liv og Alexander trilogien

2011-12-09T10:49:00.000+01:00

Til november månedsbogudfordring skulle vi jo læse en bog fra vores fødselsår. Mit år er 1983 og jeg fandt ret hurtigt ud af, at der ikke ligefrem var skrevet meget spændende litteratur i det årstal. Eller i hverfald ikke noget jeg lige higede efter at læse. Jeg kunne dog konstatere at Befri dit Liv af Tine Bryld var skrevet i året. Da det er en af de ungdomsbøger jeg nok har læst flere gange, og ofte har overvejet at genlæse, så var chancen jo oplagt.

Befri dit Liv er anden bog i trilogien og jeg var derfor nødsaget til at læse etteren først og efterfølgende treeren. Sådan er det jo. Derfor vil min anmeldelse og handle mere generelt om serien - end lige specifik Befri dit Liv.

Trilogien består af Pigeliv, Befri dit Liv samt Liv og Alexander. Til dem som ikke kender ungdomsbøgerne, så kan jeg fortælle at de handler om Livs udvikling fra en stille forsagt pige til en ung forholdsvis selvstændig kvinde.

Bøgerne følger kronologisk hvordan det er gå fra at være barn til voksen. Liv oplever indenfor en kort periode af sit liv svigt fra veninder, den store kærlighed, kampe med forælderne, deres skilsmisse og nye familier, kampe med skolen og følelsen af ikke helt at passe ind. Nok noget de fleste teenagere kan nikke genkende til. Men ud over at høre rigtig meget fra Livs side, så har bogen også fortalt lidt fra forældernes side. Måske en måde at prøve at få de unge til at tænke over deres handlingers påvirkning på forælderne.

Det var meget hyggeligt at genlæse bøgerne, selvom jeg ikke syntes Liv, og især Alexander, var helt så sej længere. Jeg kan huske hvor meget jeg så meget af mig selv i Liv og forstod mange af hendes reaktioner. Det var lidt sjovt at genlæse og kunne se lidt mere nøgternt på det og måske lidt bedre forstå hvorfor jeg så, så meget af mig selv i Liv. Men ligesom da jeg var teenager sluttede sammenligningen meget brat i bog nr. 3. Her kunne jeg slet ikke forstå Liv længere, og da jeg genlæste bøgerne kunne jeg stadig ikke helt lide bog 3. Egentlig lidt sjovt.

Jeg kan dog huske at jeg som teenager syntes det var sejt, at Liv flyttede fra Vendsyssel til København og jeg drømte bestemt om at gøre hende kunsten efter. Ikke ligefrem for at blive besætter - men det er jeg nok også født lidt for sent til at blive :P - men mere for at starte på en frisk og komme væk fra den alle kender alle mentalitet. Det har nok også derfor jeg egentlig så godt kunne lide Liv og Alexander trilogien samt Louise trilogien af Hanne Vibeke Holst. Her var der nogle mennesker som sad fanget i Vendsyssel heller ikke gad den mentalitet og som flyttede til København. Sådan som jeg selv så gerne ville - og gjorde.

Hvis du dengang du var teenager også kunne lide bøgerne, kan jeg anbefale at genlæse dem - det er jo meget hyggeligt. Hvis du ikke har læst dem engang, så bare glem dem. De er altså ikke noget fantastisk mesterværk.

Spacemermaid: Skydykker uden faldskærm

2011-12-07T11:33:00.005+01:00

Jeg fik ikke Skydykker uden faldskærm sidste jul, selv om jeg ønskede mig den. Den er desværre blevet udsolgt fra forlaget, men da jeg fandt ud af at man kunne købe den direkte hos Charlotte skyndte jeg mig at gøre det.

Jeg har tidligere læst hendes første bog, 1001 tårs tøsetanker, og slugte den på en eftermiddag. Kathrine har også læst den, og anmeldt den her.

Lige som 1001 tårs tøsetanker er Skydykker uden faldskærm en weblogroman, altså en samling blogindlæg, som Charlotte har udgivet under webaliaset Spacemermaid, før hendes identitet blev kendt, og dermed også før hun udgav sin første bog.

I skydykker uden faldskærm har Spacemermaid (det føles altså mærkeligt at kalde hende Charlotte, når nu det hele er udgivet som Spacemermaid, og hun omtaler sig selv som Spacemermaid i indlæggene) mødt en virkelig sød fyr, Entusiasten, som hun bliver voldsomt forelsket i, og indlæggene handler primært om denne forelskelse, krydret med lidt dagligdag på jobbet og med veninderne, hvor Entusiasten selvfølgelig også har en stor betydning for hendes gøren og laden.

Begge bøger kan læses selvstændigt, men jeg vil klart anbefale at læse dem begge. Jeg syntes Spacemermaid skriver rigtig godt og velformuleret. Det tog mig under et døgn at læse den, for jeg kunne ikke rigtig lægge den fra mig, men fordi det er en samling af blogindlæg er den også rigtig god at læse i mindre bidder, da afsnittene så ikke er så lange, og jo heller ikke er skrevet sammenhængende.

Fordi jeg købte bogen direkte hos Charlotte kom der også en lille personlig hilsen i, det syntes jeg er rigtig fint :D

Månedens bog: To kill A Mockingbird af Harper Lee

2011-12-03T11:15:00.000+01:00

Til oktober måneds bogklubsmøde skulle vi læse To Kill A Mockingbird/Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee.

Romanen handler om en relativ kort periode i Scouts barndom. En periode hvor hendes far forsvare en sort mand som er anklaget i en voldtægtssag. Bogen foregår i slutningen af 1930érne i sydstaterne, USA. Dermed ikke en tid eller sted hvor sorte mennesker beregnes som særlig meget, faktisk har de næsten ingen værdi. I romanen følger vi altså de udfordringer som Scout og hendes bror Jem udsættes for pga. deres fars valg.

Alle i bogklubben havde forventet en bog med fokus på raceintrigerne dengang og hvor retsagen mod den sorte mand havde et stort fokus. Det var dog ikke helt det vi fik indfriet. Bogen handler primært om Scouts liv som lillesøster og kampe som pige og med en enlig far. Derfor var der stor grund til at blive skuffet, da vi skulle læse mere om Scouts kærlighedskvaler, venneproblemer, familieproblemer osv. Nogle gange glemte man lidt at Scout ikke var andet end et barn på 7-8 år i bogen.

På trods af at bogen var noget anderledes end forventet var de fleste i bogklubben meget grebet af bogen. Den er yderst flot skrevet, og som læser bliver man meget nemt rørt over Scouts historie og handlinger. Dem der ikke var så store fan af bogen, havde primært den anke at der ikke sket nok i bogen. Så hvis man forventer en bog med masse af spændingskurver er det nok ikke den her bog man skal læse. Der er nemlig primært fokus på selve historien, og historien foregår over et par år og det kan mærkes at det er en øjeblikshistorie der beskrives.

Alle i bogklubben var dog glade for at have læst bogen, og ingen fandt den decideret dårlig. Vi var primært skuffet over at race forskelsbehandlingen på mange måder fulgte så lidt i bogen. Vi vil dog stadig anbefale folk at læse den.

Inspirationsindlæg december

2011-12-01T14:49:00.003+01:00

Så er det blevet december og vi skal have gang i årets sidste udfordring! I december er udfordringen af læse en bog der er udgivet i 2011.

Som sædvanlig har vi fundet lidt inspiration frem, men der er jo kun en lille liste, ud af alt den litteratur der er udgivet i år, og listen omhandler primært danske bøger, så hvis man har lyst til at finde en udenlandsk bog er det også helt i orden.

Helle Helle: Dette burde skrives i nutid
Pære perker dansk
Lone Hørselv: Sorg og camping
Lone Aburas: Den svære toer
Erling Jepsen: Hovedløs sommer
Dy Plambeck: Gudfar
Puk Damsgård Andersen: Ulvehjerter
Sara Blædel: De glemte piger
Liza Marklund: sort hvid
Camilla Läckberg: Änglamakerskan
Kirsten Hammann: Se på mig
Mathilde Walter Clark: Grumme historier

Hvad har I tænkt jer at læse i denne måned?

Den 31. december udkommer opsamlingsindlægget for månedenm hvor vi vil fortælle hvad vi har læst og I har mulighed for at fortælle hvad I har læst.

Og har du husket at tilmelde dig bogudfordringen for 2012? Udfordrignen er anderledes end i år, og vi glæder os til at lege mere med jer!

Opsamlingsindlæg november

2011-11-30T14:48:00.000+01:00

Så er november måned slut og mon ikke også I er færdige med at læse bogen for november måned? Udfordringen var at læse en bog fra éns fødselsår og vi håber at vores indlæg i starten af måneden kunne hjælpe jer lidt på vej. I bogklubben valgte vi at læse følgende:

Anette: jeg valgte at læse Sophies valg af Michael Styron. Bogen er en skildring af en ung kvindes overlevelse i en koncentrationslejr under anden verdenskrig samt om venskabet mellem tre mennesker. At skulle læse en bog fra mit fødselsår var en svær opgave, Sophies valg var stort set den eneste bog, der faldt i min interesse.

Rikke: Jeg valgte at læse Dansen med Regitze af Martha Christensen. Bogen handler om Regitze der er uhelbredeligt syg, og hendes mand der hedder Karl Aage. Undervejs har Karl Aage en række flashbacks til deres liv sammen. Lige som Anette syntes jeg det var svært at skulle læse en bog fra sit fødselsår, de eneste jeg overvejede var denne, og så de sataniske vers, men det var lidt uoverskueligt, da november for mig er store afleverings- eksamensstartmåned.

Mona: Jeg valgte at hive en af mine bøger fra teenage-tiden ned fra hylden, nemlig Pige-Liv af Tine Bryld. Det er en af de bøger jeg forbinder Tine Bryld allermest med, og en af de bøger jeg læste et par gange, da jeg var teenager. Det var et fint og lidt sjovt gensyn - med en kærlig tanke til Tine Bryld.

Kathrine: Jeg valgte ligesom Mona at gå tilbage til teenage tiden. Jeg har nemlig også læst Tine Bryld, det var så bare Befri dit Liv som er er fra mit fødselsår. Jeg læste de bøger mange gange da jeg var teenager, så det var et meget hyggeligt gensyn. Udover Tine Bryld har jeg også læst Danielle Steel, Nyt Forår. Jeg havde nemlig også en Danielle Steel periode i teenage årerne, så det var jo oplagt også at genlæse hende.

Men hvad har I valgt at læse i denne måned? Det er helt frivilligt at afsløre jeres fødselsår. ;) (Vi kan jo bare google bogtitlen ;) )

Helle Stangerup: Spardame

2011-11-29T19:55:00.000+01:00

Det var lige før det var pinligt, min uddannelse taget i betragtning (jeg er historiker), men jeg var simpelthen tom for idéer til hvilken bog jeg dog skulle give mig i kast med til oktober måneds udfordring; læs en bog om en historisk begivenhed.

Men jeg fik kigget min bogreol igennem og valget faldt på (gen)læsning af Helle Stangerups Spardame. Af flere årsager - jeg huskede Helle Stangerups bøger som ret gode og fordi lige præcis den her bog beskæftiger sig med personer og begivenheder, som jeg arbejder med i min hverdag.

Bogen følger Christian 4.s svigermor Ellen Marsvin, Christian 4.s anden hustru Kirsten Munk, disse tos datter Leonora Christine, Christian 4.s elskerinde Vibeke Kruse og Frederik 3.s dronning Sophie Amalie. Alle tre kvinder nær magten i en eller anden form i 1600-tallet - og alle forsøger de på hver deres måde at hægte sig på magten.

Og jooo, det var en fin oplevelse at læse bogen igen, men så heller ikke mere. Helle Stangerup skriver et fint sprog og for underholdningens skyld, så er det en fin bog. Men som historiker bliver jeg nok nødt til at hæve pegefingeren og sige at man skal altså ikke tro på alt i bogen. Der er ihvertfald nogle spøjse bøvser her og der, hvor jeg blev forvirret, fordi det burde foregå i en anden rækkefølge end tilfældet.

Men hvis man er ude efter en roman om stærke kvinder i en helt anden tid - så læs bogen og få en god og beskrivende underholdning. Og lad historielektionen blive på hylden. ;)

Metrolitteratur

2011-11-27T18:03:00.001+01:00

I nogle uger har stander som den på billedet stået på flere metrostationer i hovedstadsområdet. Små hæfter med en eller flere noveller, som metropassagerne kan tage med på deres tur og derved få lidt underholdning på turene. Novellerne er valgt efter en konkurrence, hvor man har kunne sende egne noveller ind.

Jeg kan rigtig godt lide idéen - men alligevel har jeg ikke fået taget et hæfte med mig i toget. Måske fordi kører en forholdsvis kort rute og ikke mangler underholdning. Måske fordi jeg glemmer at stoppe op og tage et hæfte. Eller måske fordi, at den ene dag, hvor jeg stoppede op, opdagede at der ikke var beskrivelserne af novellerne - og det er svært at vælge noveller, når man ikke ved hvad de handler om.

Hvad med jer - har I testet fænomenet? Og hvad synes I? Er jeg gået glip af noget, når jeg ikke har taget mig et hæfte? Og har I nogle noveller I kan anbefale?

Christian Mørk: De ti herskere

2011-11-24T11:00:00.001+01:00

De ti herskere er en krimi af Christian Mørk. Jeg har tænkt over bogen i et par dage, og hvad jeg egentligt synes om den. Derfor er det heller ikke helt nemt at skrive denne anmeldelse.

Bogen starter med en prolog, hvor en skuespilfamilie bliver slået ihjel i 1300-tallet i Venedig. Familien havde et smykke, der nu får nye ejere. Smykket dukker op igen i 1970'erne.

Bogens hovedhistorie handler om den amerikanske forsker Victor, der har udviklet en risplante, der er stærkere end den, der allerede findes. Den nye risplante kan klare oversvømmelser og andet, der normalt ødelægger store rishøster. Victor bliver inviteret til Venedig for at holde foredrag om sit arbejde med risplanten. Herfra tager handlingen fat, for hvem er det der forfølger Victor? Hvem vil stoppe ham? Hvem kan Victor stole på, og hvem er De ti Herskere?

Bogen består af tre dele. Den første del var jeg helt vild med, handlingen var intens, fængnede og til tider ret uhyggelig. Desværre faldt kvaliteten af bogen i den anden del, handlingen blev meget forudsigelig i denne del af bogen. Heldigvis kom intensiteten og spændingen tilbage i den tredje del af bogen, hvor alle de løse tråde bindes sammen.

Da jeg havde læst prologen, forventede jeg, at smykket ville fylde en stor af bogen, men det gjorde den ikke, og det overraskede mig, da der er brugt meget energi på prologen.

Overordnet set synes jeg godt om bogen, den var rigtig spændende, men jeg synes, den var for lang. Der var proppet lidt for meget handling og episoder ind i bogen. Jeg kan ikke helt sætte ord på det, men der var flere steder i bogen, hvor det bare føltes som for meget.

Christian Mørk skal have stor ros for hans beskrivelser af omgivelserne i hhv. Venedig og New York. Jeg kunne sagtens sætte mig ind i, hvordan det så ud i de to byen, når Victor bevægede sig rundt der. Selve plottet i bogen er også rigtig spændende, men som jeg skrev ovenfor, er der stoppet lidt for mange episoder ind i bogen.

Desværre blev mine høje forventninger til bogen ikke helt indfriet. Men historien var god og til tider meget intens.

Tilmelding til Bogudfordringen 2012

2011-11-21T20:57:00.003+01:00

I bogklubben er vi klar med en bogudfordring for 2012, og vi vil gerne invitere jer til at være med.

2012-udfordringen bliver mere fri end 2011-udfordringen var, da vi har valgt at have 12 forskellige emner, men ingen begrænsninger på hvornår emnerne skal læses.

Det er altså frit om man vælger at læse en bog om måneden, eller læser fire bøger i en måned, og ingen de efterfølgende måneder. Igen er ideen med udfordringen at få udvidet vores læsehorisont og få læst nogen andre bøger end vi plejer. Forhåbentlig bliver du også udfordret!

De forskellige emner vil blive offentliggjor den 1. januar.

Vi vil stadig have en form for opsamlingsindlæg i slutningen af måneden, for at fortælle hvad vi har fået læst i løbet af den pågældende måned, og for at høre hvad I har fået læst, og hvilket emne I mener bogen hører ind under.På den måde kan den bog I har læst, også fungere som inspiration for dem der endnu ikke har læst det emne.

Eksempler på emner (som ikke nåede at blive blandt de endelige 12 emner) kunne være Musik, Mad eller Teknik, og det er så op til egen fantasi at finde ud af om man vil læse en bog hvor ordet indgår i titlen, eller hvor et tema i bogen er det pågældende emne.

Udfordringen har ikke til formål, at vi skal læse mange bøger inden for hvert emne. Man har gennemført udfordringen, når man har læst én bog indenfor det givne emne. En bog kan desværre ikke tælle inden for flere emner.

Under Bogudfordringen 2012 i toppen af bloggen kan du undervejs følge med i bogudfordringen. Her kan du finde emner og se hvem, der deltager i udfordringen. Forhåbentlig er mange med på den lille leg. ;)

Har du lyst til at være med i Bogklubbens bogudfordring 2012 så skriv en kommentar eller send en mail til bogklubbenmener@hotmail.com, med det navn du ønsker at deltage med. Benytter du et fornavn vil vi for nemheds skyld meget gerne have en forbogstav på efternavnet med. Har du en blog må du meget gerne smide linket til den, så linker vi til bloggen på deltagerlisten. Vi opdaterer listen med deltagere ugentligt, så hav en smule tålmodighed med os.

Vi glæder os til at komme i gang med bogudfordringen 2012 sammen med jer!

2011-11-15T15:14:00.000+01:00

Til oktober måneds bogudfordring, læs en bog om en historisk begivenhed, læste jeg Tøbruddet af Primo Levi.

Tøbruddet er en del af Trilogien, Vidnesbyrd. Siden jeg i foråret læste den første, hvis dette er et menneske, har det været min plan at få læst resten. Jeg fandt bare den første så grotesk, at jeg gerne ville vente lidt med at forsætte. Oktober var derfor den oplagte måned at forsætte mit bekendt skab med Primo Levi.

Tøbruddet finder sted efter anden verdenskrig. Primo Levi er en italiensk jøde, som har været i koncentrationslejr unden anden verdenskrig. Det er tiden i koncentrationslejren som Hvis dette er et menneske fokusere på. Tøbruddet starter da russerne kommer og Primo Levi derfor har mulighed for at forlade lejren. Bogen handler derfor om hvordan det er at komme ud af koncentrationslejren og finde hjem og ikke mindst skulle overleve i et fattigt samfund.

Efter at være helt vild med Hvis dette er et menneske, så fandt jeg slet ikke Tøbruddet ligeså god. Den havde stadig nogle fine og meget grumme skildingerne af mennesket og overlevelsesinstinktet. Men jeg måtte kæmpe lidt med at få den læst, så det ærger mig ret meget. Jeg vil dog stadig anbefale folk at læse Primo Levi, for især Hvis dette er et menneske er en grum og smuk historie.

Dennis Christiansen: Far alene hjemme

2011-11-12T12:00:00.002+01:00

Far alene hjemme af Dennis Christiansen er en mands fortælling om tre måneder på barsel. Min kæreste fik bogen i fødselsdagsgave, som en form for forberedelse til, at han skal på barsel til næste år. Jeg lånte bogen og læste den, for jeg var lidt nysgerrig efter at høre, hvordan en anden mand havde oplevet en længere barsel end de sædvanlige 14 dage, som de fleste mand tager.

Dennis fortæller i en form for dagbog om tilværelsen inden barn, om graviditeten, lidt om hvordan det var, da hans kone var på barsel og den største del af bogen handler om de tre måneder, han var på barsel.

Jeg kunne nikke genkendende til så mange af de ting, han skrev, og jeg tænkte af og til, at havde en kvinde skrevet bogen, så ville den aldrig blive udgivet, for masser af kvinder oplever sådan en barselshverdag som Dennis beskriver.

Til gengæld var det rigtig interessant at læse om, hvordan forholdet mellem Dennis og hans kone ændrede sig, da det var manden der gik hjemme med barnet og kendte alle dets signaler, og at det blev konen der pludselig ikke kendte alt til barnet.

Også var der en sjov og tankevækkende anekdote fra et babysvømningshold for fædre. Alle de andre mødre var med HVER gang, hvor de sad ved bassinkanten og så på at far og barn var til babysvømning. Som det blev præsenteret i bogen, var det for at tjekke at manden ikke var ved at drunke barnet.

Endelig fortalte Dennis meget ærligt om, hvor alene han følte sig som mand på barsel. Han mødte stort set kun kvinder på barsel, og han var ved at få pip af alle de kvinder.

Bogen er hurtig læst og den kræver ikke det store at komme igennem. Jeg vil forsøge at få min kæreste til at læse bogen, så han kan få en lille ide om, hvordan det er at være mand på barsel.

Jeg læser

2011-11-10T14:15:00.000+01:00

I bogklubben er vi vilde med inspiration til nye læseoplevelser. Derfor fortæller vi i bogklubben engang imellem, hvad vi læser, og I læsere kan også fortælle om, hvad I læser lige nu. I dag vil Kathrine fortælle om, hvad hun læser.

Jeg er lige startet på Renselse af Sofi Oksanen. Siden folk for alvor begyndte at tale om Sofi Oksanens romaner tidligere i år har jeg haft planlagt at læse dem. Nu er jeg så startet med Renselse og hvis den er god, får jeg nok også læst Stalins køer.

Jeg har, eftersom andre har snakket rigtig godt om bogen, nok nogle ret store forventninger til den. Så jeg håber de vil blive indfriet.

Jeg er endnu ikke kommet så langt i bogen, og jeg er faktisk en smule i tvivl om den er noget for mig. synes ikke den har fanget mig helt her fra starten, men det kan jo godt skyldes jeg ikke er så langt + de ret store forventninger jeg har til den. Jeg er dog ikke på et punkt hvor jeg overvejer at stoppe med at læse, så det er ikke fordi den er dårlig.

Hvad læser du lige nu?

Anne Franks Dagbog

2011-11-08T10:00:00.008+01:00

Til bogudfordringen i oktober måned, der var historiske begivenheder, læste jeg Anne Franks dagbog.

Anne Franks dagbog i en udgave fra 1961,
som jeg har fået af min farmor og farfar

Det er nok en af de mest berømte dagbøger i verden. Anne Frank er 12 år gammel, da hun får en dagbog i 1942. Anne er jøde og bor i Amsterdam, hvor hun og hendes familie er flygtet til fra Tyskland for at slippe for Nazi-Tysklands jødeforfølgelse.

Anne og hendes familie går under jorden i 1942, og Annes dagbog beskriver familiens dagligdag under jorden, de mange skænderier som indespærringen medfører, diskussioner og venskaber. Også er dagbogen fyldt med Annes tanker om livet, fremtiden, fortiden og kærligheden.

Dagbogen er så smuk at læse. Anne er virkelig god til at skrive, og hun beskriver så nøgtern, hvordan livet er "under jorden" i baghuset, hvor de bor. Jeg havde lidt svært ved at nyde dagbogen fuldt ud, da jeg på forhånd vidste hvordan, det ville gå Anne og hendes familie.

På forhånd havde jeg forventet, at Anden Verdenskrig ville have fyldt mere i dagbogen end den reelt gjorde. Men det var en glædelig overraskelse at Annes tanker om alt muligt andet fylder mest. Og særligt opløftende er det at læse om hendes håb og drømme om fremtiden. Hun er sikker på, at befrielsen snart kommer, så familien kan slippe ud af deres tilværelse under jorden.

Har du ikke læst Anne Franks dagbog endnu, så gør det. Bogen er smuk og livsbekræftende.

Kbh læser: Audiowalk på Vesterbro

2011-11-06T15:30:00.000+01:00

København læser finder sted i den her uge, og et af punkterne på deres program er en audiowalk på Vesterbro. Jeg besluttede ret hurtigt, at den skulle jeg da ud på. Jeg bor på Vesterbro og elsker det, så tænkte at det var en god mulighed for at komme ud og se noget andet af Vesterbro samt høre om litteraturen og historien om Vesterbro.

Turen starter ved Reventlowsgade/Istedgade (bagved hovedbanen) og går så ned gennem Istedgade med små svingture ned på Halmtorvet og skydebanen og Westend, inden den slutter på Enghaveplads.

På turen hører man om Vesterbros historie, kultur og befolkningssammensætning samt en smule om litteratur. Jeg kunne godt have ønsket mig, at der var mere fokus på litteratur men jeg blev da inspireret til at ville læse en enkelt novellesamling, nemlig BÅV. På trods af den manglende litteratur, synes jeg turen var ret fantastisk. Jeg synes det var sjovt at høre om historien og kulturen, og de små historier fra folk som enten bor på Vesterbro eller kommer her ofte. Der er fokus på alt fra prosituerede, narkomaner, børnefamilier og hipsters samt alle de andre som bor her.

Hvis man er en lille smule interesseret i byen, kulturen og ikke mindst Vesterbro kan jeg kun anbefale folk at tage på den. Det tager omkring 45 min., og er ret lærerigt. Jeg kunne især godt lide, at jeg så ting jeg ellers ikke ville have lagt mærke til og at jeg hørte lidt om hvordan bydelen har ændret sig.

I kan downloade audiowalkén her. Den ligger der under Kbh.læser, så det kan måske anbefales at downloade og gemme den, bare hvis man ikke lige har tid i de her dage.

100 hemmeligheder om at være mor

2011-11-04T11:00:00.001+01:00

100 hemmeligheder om at være mor er en samling af hemmeligheder fra danske mødre. Bogen er redigeret af Maren Uthaug.

Hemmelighederne er delt op i tre afsnit, de hvide, de grå og de grumme. Og de grumme er virkelig grumme, og af og til tænkte jeg, nej det kan man da ikke.

Mødrene fortæller om hemmeligheder om alt fra bestikkelse af børnene, over skoldning af sutter til genbrug af bleer.

Nu har jeg kun været mor i kort tid, så det var ikke alle hemmelighederne jeg kunne forholde mig til endnu, men flere af dem kunne jeg sagtens nikke genkendende til.

Bogen er hurtig læst og god underholding på en søndag eftermiddag, hvor man trænger til at grine lidt og ikke føle sig som den eneste ikke alt for tjekkede mor i verdenen.

Respons på bogudfordringen 2011

2011-11-02T13:22:00.002+01:00

På Bogklubben mener arbejder vi på en bogudfordring for 2012. Der vil være nogen ændringer i forhold til Bogudfordringen 2011, og emnerne vil også være nogen helt andre.

Midt på måneden løfter vi sløret for bogudfordringen, og der starter tilmeldingen også, men inden da vil vi meget gerne have jeres tilbagemeldinger på hvad I syntes om udførelsen af bogudfordringen 2011.

Vi vil meget gerne høre positiv såvel som negativ respons, så bogudfordringen 2012 kan blive endnu bedre, så efterlad en kommentar til dette indlæg hvis du har nogle input.

Bogudfordringen 2011 - November

2011-11-01T18:12:00.000+01:00

November måneds udfordring er på én gang bred og smal. Bred fordi vi ingen krav har til genre, forfatter, geografi eller lignende, men smal fordi bøgerne I vælger skal være udgivet i jeres fødselsår.

Og det kan måske godt være en større udfordring - fordi hvordan finder man lige ud en bog, der er skrevet i et bestemt årstal? Det har også været et tema for bogklubbens medlemmer, men heldigvis var Rikke snarrådig og fandt frem til nogle links, der måske kan hjælpe os alle på vej:

Her finder du en oversigt over årstal, hvor du ved et enkelt klik kommer videre til dit fødselsår og dermed en oversigt litteraturnyheder i det pågældende år. Det er primært engelsksproget litteratur, men her finder du en (smallere) dansk udgave lige her. Bladr mellem årtierne ude til højre. Derudover giver Litteratursiden lidt hjælp i form af en oversigt over analyser fra de enkelte årtier.

Vi har selv forsøgt os med at finde lidt bøger fra vores egne fødselsår, og selvom det bliver en smal inspirationsliste denne måned, så får I dem her:

Anette, som er født i 1979, overvejer at læse:
Michael Styron: Sophies valg
Agatha Christie: Miss Marple final cases and two other stories.

Mona (1982):
Isabel Allende: Åndernes hus
Stephen King: Different Seasons
Tine Bryld: Pige Liv

Kathrine, som er født i 1983 overvejer at læse: Tine Bryld: Befri dit liv
Danielle Steel: Changes

Rikke, som er født i 1988 overvejer at læse:
Salman Rushdie: De sataniske vers
Martha Christensen: Dansen med Regitze

Vil I dele hvilke bøger I vil læse - og dermed afsløre jeres fødselsår? ;)

Den sidste dag i november måned kommer der som vanligt et opsamlingsindlæg, så vi vil dele vores læseoplevelser med jer - ligesom I kan dele jeres med os, og dermed få optalt jeres tællere.

Opsamlingsindlæg oktober

2011-10-31T21:33:00.000+01:00

Så blev det sidste dag i måneden og derfor er det tid til at samle op på oktober måneds bogudfordring. Udfordringen var en bog om en historisk begivenhed.

Kathrine: Jeg har læst Tøbruddet af Primo Levi. Bogen foregår i tiden efter anden verdenskrig, hvor Primo Levi er sluppet for koncentrationslejeren, men kæmper for at overleve på egen vis. En rigtig rørende og spændende fortælling.

Mona: Jeg har læst Spardame af Helle Stangerup om tiden ved det kongelige hof under henholdsvis Christian 4. og Frederik 3., og har fokus på fem selvbevidste kvinder; Ellen Marsvin, Kirsten Munk, Leonora Christine, Vibeke Kruse og Sophie Amalie. En god roman, hvor Helle Stangerup formår at gøre historien interessant og fangende, men samtidig holde sig til de historiske fakta.

Rikke: Jeg har læst 1793 af Victor Hugo om den franske revolution, og specielt Vendéerkrigen og de royalistiske oprør i det vestlige Frankrig. Jeg fandt bogen meget fængende, men holder generelt af fiktionelle bøger om den franske revolution.

Anette: Jeg har læst Anne Franks dagbog. Dagbogen er den jødiske pige Anne's fortælling om tiden under jorden i skjul for nazisterne i Amsterdam. Bogen er smuk og rørende og en helt anden fortælling om Anden Verdenskrig end dem jeg tidligere har læst.

Hvad har I læst her i oktober? Husk at melde tilbage så I kan få opdateret jeres tæller.

Fredagslegen - Svaret

2011-10-30T18:19:00.000+01:00

I denne uge skulle I gætte en mandlig dansk forfatter ud fra et billede (som så var et udsnit af et billede).

Som Sascha Jensen ganske rigtigt gættede inden nogen *host host* havde glemt at sætte kommentarmoderation på var svaret Kaspar Colling Nielsen, forfatteren til Mount København.

På det fulde billede ses Kaspar i forgrunden, og det gigantiske Mount København i baggrunden

Fredagslegen

2011-10-28T16:00:00.005+02:00

Så er det fredag igen og tid til en fredagsleg!

I denne uge skal I gætte hvem forfatteren på billedet er.

Der er tale om en mandlig dansk forfatter, som havde sin debut med en meget omtalt novellesamling i 2010.

Han har en Cand. Merc. fil fra CBS og har læst filosofi på SDU.

Som sædvanlig er der kommentarmoderation på, weekenden over, så alle har en fair chance for at gætte. Svaret bliver afsløret på søndag.

God weekend!

Jane Austen: Pride and Prejudice

2011-10-25T19:02:00.000+02:00

Ligesom Anette læste jeg også Pride and Prejudice til September måneds udfordring. Jeg har længe haft i tankerne at jeg gerne vil læse bogen - min yndlingsbog - på originalsproget. Siden vi fandt på årets bogudfordring har jeg haft denne bog i tankerne - så valget var egentlig ret nemt.

Bogen om Bennet-døtrenes vej mod kærlighed og ægteskab - eller ihvertfald til ægteskab - har jeg efterhånden læst forfra og bagfra flere gange på dansk, ligesom BBC-serien er blevet set alt for mange gange (og set filmen fra 2006 1,5 gang - men det taler vi ikke om!), så en anbefaling af bogen er vel ikke på helt fair vilkår. Jeg elsker historien fra nu af og til...altid. Men at læse den på engelsk var en fantastisk oplevelse. Sproget var ikke nemt, men det gav helt sikkert nogle facetter til hele historien, som jeg ikke har opdaget igennem den danske udgave. Men det er med at holde tungen lige i munden - det er trods alt engelsk litteratur fra 1800-tallet - og jeg har prøvet det, der var nemmere ;)

Så medmindre du er skrap til engelsk, så tag den danske version i første omgang - og så vælg den engelske senere, hvis du falder for historien. ;)

Bogen er jo en klassiker, hvilket ikke i sig selv er et argument for at læse den, men hvis man skal læse én klassiker i hele sit liv - så læs Pride and Prejudice. Det er en fin og smuk historie om kærlighed i flere former - både den ved første blik og den, hvor man først skal lære hinanden at kende før den blomstre. Og om den fornuftige og om den tvungne. Og så også om den, der måske en gang var fornuftig - men nu bare er helt skæv og lidt forkert.
Den giver oveni et fint billede af datidens England - ihvertfald i den højere klasser. Det skildres både med varme og med humor - som Jane Austen er kendt som.

Som sagt læste Anette samme bog i september. Læs hendes anmeldelse her. Kathrine læste desuden bogen på dansk i foråret - læs hendes anmeldelse her.

Tællerne er opdateret

2011-10-23T11:00:00.002+02:00

Så er tællerne til bogudfordringen blevet opdateret.

Nåede du ikke at få fortalt om, hvilken bog på orginalsprog du læste i september, kan du skrive det som en kommentar til dette indlæg.

Kaspar Colling Nielsen: Mount København

2011-10-22T16:36:00.000+02:00

Jeg har læst Kaspar Colling Nielsens debutroman Mount København. Over en periode på 200 år bliver et 3,5 kilometer højt bjerg opført ved København, og naturligt nok udspiller handlingen sig ved, på og i bjerget. Mount København er en novellesamling, hvor man møder forskellige personer, for hvem bjerget har betydning, eller som har betydning for bjerget.

Selv om en del af handlingen egentlig virker urealistisk, er det lykkedes Kaspar at få det hele til at virke helt naturligt, og han har fået bjerget betydning for hele landet tydeliggjort, i det der flytter masser af fremmedarbejdere til landet.

Bjerget rummer mange muligheder, for eksempel opføres et astronomisk center, og selve bjerget tilfører Danmark flere nye klimazoner, for på toppen er der is året rundt, mens der er subtropiske egne længere ned af bjerget.

Mellem selve novellerne er der beskrevet fakta om bjerget, og de konsekvenser for klima, miljø og demografi, som bjerget har for København.

Jeg kunne rigtig godt lide sproget i bogen, det flyder rigtig godt, og bogen er desværre hurtigt læst.

Jeg læser

2011-10-20T15:10:00.000+02:00

Jeg er lige startet på Christian Mørks De ti herskere. Jeg har kun læst omkring 50 sider, men allerede nu er jeg blevet fanget af bogen. Bogen starter i middelalderens Venedig, hvor en skuespilfamilie bliver dræbt, og et smykke får nye ejermænd. Smykket dukker op i Venedig sidst i 1970'erne, hvor en guldsmededatter får smykket. Hun kan fornemme en form for ond kraft fra smykket.

Jeg er meget spændt på at læse videre i bogen og forhåbentligt finde ud af, hvad det er med det smykke. Jeg har hørt meget godt om bogen, så jeg er meget spændt på at se om mine forventninger til bogen bliver indfriet.

Hvad læser du lige nu ?

Prinsesserne af Anne Marie Løn

2011-10-19T12:00:00.002+02:00

Prinsesserne af Anne Marie Løn handler om de to proprietærdøtre Valborg og Violet. De er født omkring 1900-tallets begyndelse og bor på en stor gård i Vendsyssel. Første gang vi møder de to søstre er i 1923, hvor de bl.a. skal have lavet nye kjoler og tilbehør. Herfra tager fortælligen om de to kvinder, deres forældre, bedstemor og ikke mindst gården de bor på fat.

Jeg har svært ved at skrive denne anmeldelse af Prinsesserne. Bogen er rigtig god, sjov og overraskende. Jeg var meget overrasket over den retning, som handlingen tog, det havde jeg slet ikke forestillet mig, da jeg startede på bogen. Det var en utrolig velkommen og god overraskelse.
Og den helt uventede handling gør det svært for mig at skrive en anmeldelse, da jeg ikke vil afsløre handlingen.

Bogen følger de to kvinder frem til starten af 1980'erne. Som ung forventer de to søstre at få et liv i sus og dus, men livet og skæbnen skal bringe noget helt andet til søstrene.

De to søstre er meget forskellige. Valborg er bestemt, hårdtarbejdende og ikke bange for ret meget, mens Violet er en drømmer og en smule naiv. Udadtil virker de to søstre som et stærkt par, men de bearbejder hinanden psykologisk, så de tror, de ikke kan leve uden den anden. Tit tænkte jeg, at de begge ville have det meget bedre hver for sig, hvis de ellers turde at leve hver for sig.

Bogen er bygget i kapiteler for hvert årstal, hvor man hører om søsternes liv. Det er ikke alle år, der er dækket i bogen, og ind imellem, er der meget store spring i årene imellem. Af og til var der hændelser i bogen, som jeg undrede mig meget over, der var med, da de virkede lidt urelevante for den samlede historie.

Bogen består af tre dele; prinsesserne, pigerne og søstrene, og nu når jeg har læst bogen er der meget god mening med de tre betegnelser for de to søstre, da de beskriver deres situation i livet meget.

Jeg vil anbefale bogen på det varmeste, de to søstre og deres opførsel, der bærer denne bog, og gør den helt speciel.

J.K. Rowling: Harry Potter and the Philosopher´s stone

2011-10-18T21:19:00.000+02:00

Da jeg skulle vælge bog til september måneds bogudfordring var jeg egentlig meget i tvivl om hvad jeg skulle læse. Efter at have været igennem et par overvejelser, blev jeg ret inspireret af resten af bogklubben. Jeg skulle da læse Harry Potter ligesom dem. Det er nok efterhånden 9 gang jeg starter på serien, men det er faktisk første gang jeg læser den på originalsproget.

Jeg er ikke rigtig blevet overrasket over handlingen i bogen, jeg kendte den jo i forvejen. Det der overrasker mig er egentlig hvor meget bedre bogen er på engelsk end dansk. Eller overrasker er måske så meget sagt, jeg havde det jo nok på fornemmelsen, men jeg blev alligevel lidt overrasket over hvor meget bedre bogen er på engelsk.

Jeg synes også jeg bedre på engelsk kan fornemme hvordan sproget er skrevet til Harrys alder, ellers er det bare fordi det efterhånden er længe siden jeg læste de første bøger på dansk.

Som sædvanligt faldt jeg hurtigt ind i Harry Potter universet og blev fuldstændig grebet af bogen, faktisk så grebet at jeg nu er godt igang med resten af serien.

Jeg er måske nok den eneste som ikke før har kastet mig over Harry Potter på engelsk, men skulle der sidde andre derude kan jeg virkelig kun anbefale at I læser den på engelsk næste gang.

Susanne Staun: Hilsen fra Rexville

2011-10-13T19:41:00.000+02:00

Vi fik muligheden for at anmelde Susanne Stauns nye krimi Hilsen fra Rexville udgivet ved Gyldendal.

Hilsen fra Rexville er Susanne Stauns andet bind i krimiserien om retsmedicineret Maria Krause. Mona og Kathrine har begge læst seriens 1’er Døderummet, mens Rikke og Anette ikke havde.

Hilsen fra Rexville har sit omdrejningspunkt om en sag, hvor en lille pige på 2 år kommer på skadestuen med svære forbrændninger. Og ikke bare forsøger Maria Krause at finde frem til svar i sagen på en meget makaber måde, men hun har også flere personlige aktier i sagen.

Da vi skulle diskutere bogens hovedperson, Maria Krause, skabte det en længere debat. Mona mente det var befriende med en hovedperson, der var så skæv og anderledes, som Maria Kruse, og ikke minder om alle andre hovedpersoner, som man møder i andre krimier. Både Rikke, Anette og Kathrine mente hun var FOR mærkelig og brugte ordet psykopatisk om hende. Maria Krause har også en række handlinger, som nok får hende til at være, eller i hvert fald grænse op til, at være psykopatisk. Blandt andet stillede vi alle store spørgsmålstegn til det at ætse sig selv – og nærmest nyde det.

I løbet af bogen får man forståelse for hendes handlinger, selvom de overskrider de moralske grænser. Mona sammenlignede med krimiserien af Hammer-søskendeparret, hvor hun irriteres over at politiet overskrider moralen – det gør hun ikke med Maria Krause. Hvad forskellen er, kan hun ikke sætte en finger på.

Interessant at Sussanne Staun har brugt virkelige begivenheder. Ikke alle kendte til de begivenheder, men dem, der gjorde syntes det lagde et ekstra perspektiv på bogen. Det gør selvfølgelig bogen mere realistisk, selvom forbrydelsen umiddelbart virker voldsommere end man kan have fantasi til. Det affødte en diskussion i bogklubben om at alle krimier jo i en eller anden grad bygger på virkelige hændelser – lige fra voldtægten af en kvinde i parken og til mordet på pædofile. Forskellen er i dette tilfælde at Susanne Staun måske ikke bare har ladet sig inspirere, men direkte brugt en konkret sag, dog med et twist.

Bogen har et levende, spændende og flydende sprog. Det er hele bogklubben enige om. Det gør bogen nem at læse, men uden at man føler man bliver hjulpet igennem.

Mens Anette, Kathrine og Rikke ikke ser dem læse flere af Susanne Stauns krimier, så ser Mona frem til den næste bog i rækken.

Til sidst har vi et lille opråb, som i højere grad er til Gyldendal end til Susanne Staun. Vi har i bogklubben tit diskuteret at der gerne blive afsløret for meget af bøgernes handling på bagsideteksten. Det blev vi hurtig enige om at det ikke var tilfældet for vores udgave af Hilsen fra Rexville. Hvordan det forholder sig for den bog, der er kommet på gaden ved vi ikke, men ved en hurtig googlesøgning opdagede vi at på Gyldendals egen side afsløres store dele af handlingen. Selv begivenheder, som sker i slutningen af bogen. Det må vi synes er meget ærgeligt.

Jane Austen: Pride and Prejudice

2011-10-11T18:07:00.000+02:00

Til bogudfordringen i september måned læste jeg Jane Austens Pride and Prejudice på orginalsprog.

Kathrine læste Pride and Prejudice på dansk i april måned, da vi skulle læse litteratur fra 1800-tallet. Du kan finde hendes anmeldelse af bogen her. Jeg er meget enig med Kathrine i sin anmeldelse af bogen.

Jeg har læst bogen tidligere på dansk og set både BBC's miniserie og filmen, så handlingen havde jeg ret godt styr på på forhånd.

Kort fortalt så handler Pride and Prejudice om familien Bennet, der har fem døtre, de skal have gift bort. En rig gentleman Mr. Bingly flytter til egnen, og Mrs Bennet håber at få en af døtre afsat til Mr. Bingly. Mr. Darcy er en nær ven til Mr. Bingly, og den næstældste datter Elizabeth Bennet får et sært had-kærlighedsforhold til Mr. Darcy. Dette forhold er bogens omdrejningspunkt.

Og det viste sig at være godt, at jeg kendte til handlingen på forhånd, da bogen er svær at læse på engelsk. Det krævede min holde koncentration at læse bogen, for at jeg ikke gik glip af noget i bogen. Da jeg så BBC's miniserie bagefter, jeg havde læst bogen, gik det op for mig, at jeg fuldstændig havde misset en af de vigtigste handlinger i bogen nemlig Mr. Darcys første frieri.

Jeg holder meget af bogen, fortællingen og især de rappe replikker. Mrs Bennet er så sjov, og hun var kun sjovere i den engelske version fremfor den danske oversættelse. Og Mr. Bennets behandling af sin kone er også rigtig sjov.

Jeg er glad for at have læst bogen på engelsk, det har givet et ekstra lag til historien, som man ikke får i den danske version af romanen.

Fredagslegen svar

2011-10-09T23:10:00.000+02:00

I denne uge skulle I gætte hvilken bog, der er tale om, ud fra følgende citat:

"For Tom, the raging fire that was destroying Kingsbridge Cathedral was a beacon of hope. He looked across the green at the huge flames that leaped high in the air from the ruins of the church, and all he could think was: This means work."

Der er tale om Ken Folletts Pillars of the Earth eller Jordens Søjler, som bogen hedder på dansk.

Fredagslegen

2011-10-07T21:50:00.000+02:00

Så er det atter blevet fredag og tid til en lille omgang fredagsleg.

Denne gang skal I gætte, hvilken bog der er tale om ud fra følgende citat:

"For Txxxx, the raging fire that was destroying Kxxxxx Cxxxx was a beacon of hope. He looked across the green at the huge flames that leaped high in the air from the ruins of the church, and all he could think was: This means work."

For at det ikke skal blive alt for let er navne på personer og andet sløret. Citatet er på engelsk, som er det orginale sprog for bogen.

I får også et par ledetråde til at hjælpe jer lidt på vej:

Bogen er udgivet første gang i 1989
Bogen hører til blandt de bøger "man bør læse"
I 2008 udkom den længe ventede efterfølger til denne bog
I 2010 kom en miniserie over bogen
Flere af bogklubbens medlemmer har læst bogen

Kom med jeres bud på, hvilken bog der er tale om. For at alle kan lege med på lige vilkår, er der moderation på kommentarerne.

J. K. Rowling: Harry Potter and the chamber of secrets

2011-10-04T16:30:00.002+02:00

I kombination med min ambition om at genlæse Harry Potter bøgerne hen over sommeren (skete ikke rigtigt) bestemte jeg mig for at læse nummer to I serien på engelsk, så fik jeg lidt slået to fluer med et smæk.

Anden bog i serien starter lige som den første hjemme hos Harrys moster og onkel, men handlingen flytter sig hurtigt til slottet Hogwarts, hvor Harry er ved at uddanne sig til troldmand, sammen med vennerne Ron og Hermione.

Dette skoleår har onde kræfter samlet sig på Hogwarts, og flere af eleverne bliver angrebet af en ukendt ”gerningsmand” mens ingen kan finde ud af hvad der foregår. Endnu en gang bliver Harry konfronteret med de onde kræfter, og da der er syv bøger i serien, kan vi nok regne ud at det ikke ender helt skidt.

Jeg tror Harry Potter er en af de ”nemmere” bøger at læse på originalsproget. I hvert fald i forhold til klassikere, selv om man skal have tungen lige i munden når man for eksempel læser navne, eller skal afkode en besværgelse.

Inspirationsindlæg: Læs en bog om en historisk begivenhed

2011-10-01T20:45:00.002+02:00

Så er det blevet oktober og vi skal have gang i endnu en udfordring. Denne måned skal der læses en bog omhandlende en historisk begivenhed. Der er selvfølgelig frit valg blandt alle historiske begivenheder om det så er anden verdenskrig, Vietnamkrigen, Den kolde krig, Cuba krisen osv.

Derudover kan der både læses skønlitteratur og biografier, meningen er ikke at der skal læses pensum fra historiestudiet. Slet slet ikke.

Som sædvanligt har vi i bogklubben fundet lidt forskellig inspiration. Vi har skrevet hvilken historisk begivenhed som den passer under, så vi på den måde evt. også kan inspirere. I er som sædvanlig velkommen til at læse en masse andet.

Anden verdenskrig

Levi Primo: Hvis dette er et menneske

Anne Franks dagbog

Chil Rajchmann: Jeg er den sidste jøde

Den Franske revolution

Victor Hugo: 1793

Victor Hugo: Les Miserables

Den amerikanske borgerkrig

Margaret Mitchell: Borte med blæsten

Afrika

Paul Rusesabagina: En helt almindelig mand (Folkemordet i Rwanda)

Chimamanda Ngozi Adichie: En halv gul sol (Nigeria)

Royale begivenheder

Stella Tillyard: En kongelig affære (Om Caroline Mathilde, gift med Christian 7., og hendes søskende)

Per Olov Enquist::Livlægens besøg (Om Struensee og Caroline Mathilde)

Helle Stangerup: Christine (Om Christian 2.s datter)

Rose Tremain: Music and Silence (Om livet ved Christian 4.s hof)

Den russiske revolution

Boris Pasternak: Dr. Zivago

Dan Brown: Morderisk bedrag

Der er altså frit valg mellem alle historiske begivenheder og genre.

Hvad har I tænkt jer at læse? Fortæl gerne både forfatter og hvilken historisk begivenhed bogen passer under.

Den 31 oktober udkommer opsamlingsindlægget for måneden, hvor vi vil fortælle hvad vi har læst og I har mulighed for at fortælle hvad I har læst.

Opsamlingsindlæg september

2011-09-30T14:00:00.000+02:00

Nu er det blevet tid til at samle op på september måneds bogudfordring, hvor vi skulle læse en bog på orginalsproget - ikke dansk.I bogklubben valgte vi alle at læse noget på engelsk.

Anette:

Jeg læste Pride and Prejudice af Jane Austen til udfordringen. Bogen er god og underholdende. Rent sprogligt er bogen i den sværere ende af, hvad jeg normalt læser på engelsk. Jeg skulle være vågen, da jeg læste bogen, men så var det også en rigtig god oplevelse at få de rappe replikker serveret på engelsk fremfor en dansk oversættelse.

Rikke:

Jeg havde jo en ambition om at få læst Harry Potter serien hen over sommerferien. Det gik ikke så godt, så jeg har valgt at genlæse Harry Potter og hemmelighedernes kammer, men på engelsk. Så har jeg da fået læst de første to bøger i serien. Jeg syntes det er sjovt at læse bøgerne på engelsk, da nogen navne desværre er blevet lidt kedeligere i den danske oversættelse.

Mona:
Jeg har også læst Pride and Prejudice af Jane Austen. Det har været min plan hele året, da det er min favoritbog, men som jeg stadig manglede at læse på originalsprog. Det var en fornøjelse at læse bogen på engelsk - selvom det ikke altid var helt nemt. Det var nok en fordel at jeg både har læst bogen på dansk og har set BBC-serien MANGE gange og derfor kendte handlingen, samt sproget fra BBC-serien, der lægger sig meget tæt op ad bogen.

Kathrine:
Jeg har ligesom Rikke kastet mig over Harry Potter. Det var egentlig ikke helt min plan, men da jeg ikke rigtigt kunne komme igang med mit første valg, besluttede jeg at det var på tide med et gensyn med Harry. Jeg kom helt igennem den første bog, Harry Potter and the philosopher´s stone, og er pt. godt i gang med anden bog i serien. Det er bestemt et glædeligt gensyn og det er faktisk første gang jeg læser serien på engelsk. Hvilket vidst var det jeg skulle have startet med.

Hvad har I læst her i september måned? Meld gerne tilbage senest den 10. oktober så bliver jered tællere opdateret efterfølgende.

Jørgen Leth: Det uperfekte menneske

2011-09-29T23:35:00.001+02:00

Jeg var egentlig ikke særlig meget i tvivl om at jeg skullelæse Jørgen Leth i August måneds bogudfordring. Jeg må indrømme at jeg ertemmelig meget fascineret af Jørgen Leth. Jeg kan ikke sætte en finger på hvaddet er – men jeg besluttede mig i hvert fald for at det var for dårligt at jegaldrig havde læst noget af ham, men at jeg egentlig kun kendte ham fra somkommentator ved cykelløb (hvor han er fantastisk!). Jeg valgte at læse hansselvbiografi, Det Uperfekte Menneske, fordi jeg gerne ville se hvad alt uroenomkring bogen dog var for noget.

Jeg blev nok lidt overrasket, da jeg begyndte at læse bogen.Og det forstår jeg egentlig ikke, sådan set i bakspejlet. Det, der overraskedemig, var hans sprog. Han er enormt poetisk i sin skrivemåde – jeg havde nokforventet en mere ”almindelig” biografi-skrivestil….og det er måske lidtmærkeligt – det ér jo Jørgen Leth. Så selvfølgelig skal det være poetisk. ;)

Undertitlen ”Scener fra mit liv” er på mange måder rammende.Jørgen Leth beskriver ikke sit liv fra A til Z. Eller han starter ved A ogbevæger sig kronologisk fremad, men efterhånden som vi kommer frem i bogen, såhopper han frem og tilbage i tiden, og beskæftiger sig i højere grad med temaerend med kronologien. Det kan til tider være ret forvirrende – især når han ligehar beskrevet hvordan han går fra sin kone for at være sammen med en andenkvinde, og derefter bevæger sig fremad – og mange kapitler efter pludselig gårtilbage til hændelsen, hvor han flytter sammen med den nye kvinde.

Jørgen Leth er jo ikke kendt for at sætte sit lys under enskæppe – og det gør han heller ikke sin selvbiografi. Han er utroligselvsmagende og han elsker at fortælle om alle de folk han har mødt og hararbejdet med. Og så elsker han lange beskrivelser. Sådan lidt ala, når folkbare godt kan høre sig selv tale. F.eks. kan det som læser måske blive lidtlangtrukken, når han beskriver cykelløb i nærmest alle detaljer. Han er ogsåutrolig ærlig – om alt og alle. Og jeg håber godt nok at han har spurgt sigomkring inden han fortæller ting som at hans ven er utro eller at hans koneblev lejet ud som escort som en del af deres fælles sexlege.

Og så til det, som mange måske vil spørge om. Og som joegentlig også var derfor jeg valgte selvbiografien. Nemlig afsnittet om KokkensDatter. Ærlig talt, så er der ikke meget fugls føde på den sag. Ja, hun er ung,meget ung, og han er ikke særlig ung. Og det er på mange måder et skævt forholdi og med at han er arbejdsgiveren. Men da jeg læste de følgende kapitler, såsad jeg overvejede hvem, der mon udnytter hvem? Han de unge kvinder til sexeller dem til de materielle goder? Jørgen Leth er en livsnyder, ja, jeg vilnæsten kalde ham hedonist. Det er nydelsen, der er i højsæde – både erotisk, menogså hvordan han ellers indretter sit liv. Mange af bogens scener er nærmest enoptakt til hvordan han er endt på Haiti, hvor han lever det ”søde liv”. Det ergennem beskrivelserne af hans ægteskab og hvordan de opløses, og også igennembeskrivelserne af hans arbejde, som ikke altid former sig som han vil. Men påHaiti får han det som han vil – på alle mulige måder.

Skal du læse bogen? Tjo…hvis du synes Jørgen Leth er en spændendeperson, så læs bogen. Hvis ikke – så lad være. Så tror jeg bare du vil finde bogen utrolig uinteressant - men sådan er det måske nok med alle biografier. Men en lille ting – hvis du villæse afsnittet om Kokkens Datter, så skylder du både dig selv og Jørgen Leth atlæse hele bogen – for afsnittet kan ikke stå alene.

Kathrine har også på et tidspunkt anmeldt Jørgen Leths DetUperfekte Menneske – læs anmeldelsen lige her.

Kim Jørgensen: Den røde boomerang

2011-09-28T13:00:00.002+02:00

Bogklubben Mener har fået bogen Den røde boomerang til anmeldelse af forfatteren Kim Jørgensen.

Den røde boomerang er en krimi der tager udgangspunkt i et møde mellem to personer på en iskold vinteraften. Mødet bliver fatalt for begge, og gennem bogen bliver læseren præsenteret for baggrunden for dette møde, hvad der ligger bag, og hvor mange personer, der reelt er indvolveret i hændelserne forud dette møde.

Persongalleriet i bogen er stort og broget. For hver enkelt person bliver læseren indført i personens fortid. I flere tilfælde virker dette overflødigt, og der er også flere personer i bogen, der virker overflødige for handlingen i bogen. Fx får vi en baggrundsviden om politibetjenten, der er på sagen, og dette er helt overflødigt for handlingen. Og vi får også en del oplysninger om avisbuddet, der heller ikke har nogen betydning for historien.

Ligeledes er der mange detaljerede beskrivelser af begivenheder, steder og andet. I nogle tilfælde er det godt for at beskrive en stemning, men i flere tilfælde i bogen virker det også overflødigt og forstyrrende for historien.

Forfatteren har bogen igennem forsøgt at bevare spændingen for, hvad der er sket, og hvem gerningsmanden er. Dog stod det hurtigt klart for os, hvem gerningsmanden er, og dermed havde vi gennemskuet en del af plottet. Og forsøget på at bevare spændingen og holde læseren fanget mislykkedes også lidt, da de spændende ting, der blev lagt op til aldrig skete, og der var mange løse ender i bogen.

Blev bogen strammet op både med mængden af hændelser og personer, kunne det blive til en god og spændende bog.

JosefineO

2011-09-23T13:00:00.001+02:00

Hos JosefineO finder gamle bøger et nyt hjem. Josefine Ottesen har startet et online antikvariat, hvor alverdens brugte bøger er til salg.

Siden er bygget flot op som et stort hus, hvor de forskellige værelser i huset indeholder en kategori af bøger. Så i køkkenet findes koge- og vinbøger; i havestuen bøger om haven; i biblioteket de klassiske romaner osv.

Det er spændende at se, hvad der er til salg i de forskellige værelser. Der er masser af spændende bøger, som er helt ukendte for mig.

Det er tydeligt at siden er bygget op af en bogelsker, og det er skønt at se.

Jan Wallentin: Strindbergs stjerne

2011-09-22T09:09:00.001+02:00

Idag udkommer den svenske roman Strindbergs Stjerne. Bogen er den svenske forfatter Jan Wallentins debutroman, og er solgt til udgivelse i flere lande, herunder Danmark. I starten af sommeren tilbød Gyldendal et anmeldereksemplar til Mona og Rikke, hvilket vi begge tog imod. I den anledning har vi begge skrevet en anmeldelse, der også vil blive udgivet på Gyldensdals side om bogen. Og så har vi selvfølgelig også lavet en fælles anmeldelse til bloggen. ;)

En dykker finder et lig i en gammel kobbermine. I håndenholder liget et kors, der skal vise sig at sætte gang i en jagt rundt i Europa. Det er starten på en hæsblæsende tur for den forhutlede historiker Don Titelman. En tur gennem Europa, der trækker historiske spor og sætter gang i store kræfter. En tur, hvor han i selskab med sin advokast Eva Strand, bliver jagtet, men også får mere og mere viden om det kors der blev fundet sammen med liget.

Her følger vores individuelle anmeldelser:

Mona

Der er fart på feltet helt fra start. Så meget at jeg var nødt til at komme med små udbrud af ren spænding og endda gribe min kærestes hånd, da det på et tidspunkt blev lidt for uhyggeligt. Desværre går pusten lidtaf ballonen et stykke henne i bogen, da der skal bruges en masse sider på atforklare baggrundshistorien for hele romanens plot. Det er nok ikke sider mankunne have undværet i bogen, men det er svært, som læser at blive sat ned ifart, når der først er kommet gas på. Heldigvis kommer der fart på igen og denholdes helt til romanens slutning.

Der er rigtig mange historier man som læser skal holde styr på. Både de små historier, der er flettet ind hist og her, historiske begivenheder, triste personskæbner og så den store historie. Jan Wallentin formår heldigvis at holde styr på det hele vejen igennem og romanen fremstår derfor utrolig gennemarbejdet og gennemresearchet. Man bliver præsenteret for en række personskæbner, som alle er triste. Ingen i romanen har haft et nemt liv, men forsøger alle at lappe på det på forskellig vis. Hovedpersonen DonTitelman igennem et større pillemisbrug, mens andre ønsker sig døde, søger lykken gennem det mystiske kors eller lægger deres skæbne i andres hænder.

Romanen foregår i nutiden, men inddrager historiske begivenheder fra slutningen af 1800-tallet og både 1. og 2. verdenskrig – men Jan Wallentin holder sig ikke kun til de historiske fakta, men lægger et ekstralag på de enkelte begivenheder og giver dem derved et lille twist i forhold til romanens plot. Det var noget, der til at starte med irriterede mig som historiker, men da det viste sig at fungere formåede jeg at lægge irritationen til side og blot lade mig underholde.

Strindbergs Stjerne er en konspirationsteoretisk krimi ala Stieg Larsson blandet op med overnaturlige fænomener og historiske referencer.Romanen er underholdende, skræmmende, yderst medrivende og fanger sin læser fra side 1.

Rikke

I starten var det svært at overskue de forskellige personer, specielt på grund af den lange tidsperiode som persongalleriet er spredt over. Men som man kommer længere ind i bogen, og får en bedre ide om hvor i historien de forskellige hører til, bliver det nemmere, og beskrivelserne af hovedpersonerne er rigtig gode, og gør det efterhånden nemmere at forstå hvordan den hele hænger sammen.

Helt generelt om handlingen fandt jeg den lidt for urealistisk. Efter bagsideteksten havde jeg forventet et handlingsforløb lidt ala Da Vinci Mysteriet, hvor Strindbergs stjerne ville være nøglen til at finde en form for fysisk skat eller noget gammel viden, og jeg endte egentlig også med at syntes at Strindbergs stjerne netop minder meget om Da Vinci Mysteriet. En bog jeg ikke selv var voldsomt begejstret for. Jeg var dog væsentlig mere underholdt af Strindbergs Stjerne, selvom en del hændelser generede min naturvidenskabelige baggrund. En del passagerer var svære at forholde sig til, og visualisere, da der sker meget unaturlige ting undervejs. Men så skal man jo huske at det bare er en bog, og på den baggrund er underholdningsværdien i top!

Jeg kan godt lide at handlingen er baseret på historiske begivenheder, og at Wallentin ikke afviger fra de historiske fakta, men kun arbejder med formålet med ekspeditionen. I løbet af historien syntes jeg også det nogenlunde fremgår, hvad der er fakta, og hvad der er fiktion, og det er tydeligt at Wallentin har lavet god research, både om selve ekspeditionen, men også om fundet af den 33 år senere, og de ting er er blevet fundet.

Sprogligt er nogle beskrivelser en smule kluntede. Det kan selvfølgelig skyldes at det drejer sig om ting der er svære at forholde sig til. Det gør desværre bare at man hænger fast et par steder, og spekulerer over detaljer der måske er uvæsentlige, i stedet for at få fat i den store sammenhæng. Overordnet er bogen dog skrevet i et sprog der ikke kræver for meget koncentration, læsningen flyder fint, og bogen kan snildt læses på et par aftener. Sproget og formuleringerne er dog på ingen måde nytænkende.

I forhold til mange andre bøger føler jeg desværre ikke rigtig at det har givet mig noget væsentligt at læse Strindbergs stjerne, men jeg har fået et par dages god underholdning!

Erling Jepsen: Kunsten at græde i kor

2011-09-20T20:36:00.000+02:00

Til august måneds udfordring kiggede jeg min reol igennem for at finde inspiration. Der faldt jeg over Erling Jepsens Kunsten at græde i kor, som jeg for længe siden har købt på et loppemarked.

Jeg har set filmen der bygger på bogen, og den rørte mig meget, så mine forventninger til bogen var store, og de blev bestemt indfriet.

Kunsten at græde i kor handler om en sønderjysk familie. En meget speciel sønderjysk familie. Familien har en lille købmandsbutik, og desværre svinger omsætningen i butikken meget, hvilket kan gøre faderen meget trist. Faderen er begavet med et stort talent for at holde taler, og han tager ofte den yngste søn ved hånden, når der er begravelser i byen. En god og rørende tale skaber nemlig kunder i butikken, i hvert fald i tiden efter begravelsen. Hvis der er længe mellem begravelserne, og det er småt med kunder i butikken bliver faderen ked af det. Det er der imidlertid en løsning på. Sønnen har nemlig opdaget af faderen kan blive i godt humør igen, hvis han ligger en nat på sofaen, sammen med søsteren Hanne. Det lyder rigtig mærkeligt, men forfatteren får det, på den måde han forklarer det hele gennem sønnen, til at lyde helt almindeligt.

Da familiens ældste søn kommer hjem på besøg og finder ud af hvad der foregår prøver han at hjælpe Sanne, selv om den yngste søn ikke kan se problemet. Sanne ryger frem og tilbage til lægen, og ender med at komme ud på et hospital og bo.

Inden Sanne kommer på hospitalet sker der nogle meget mærkelige dødsfald i byen. Det er øjensynligt Sanne der står bag, og igen får forfatteren det til at lyde som en helt naturlig ting.

I mellemtiden går det dårligere og dårligere derhjemme, og den yngste søn sætter sig for at hente Sanne hjem, og så kan de besøge den ældste bror. De kommer selvfølgelig begge hjem igen og hvad det hele ender med skal jeg ikke afsløre her.

Kunsten at græde i kor indfriede i den grad mine forventninger. Historien er så bizar, og alligevel er den skrevet på den måde, så det hele på en eller anden måde virker helt naturligt. Kunsten at græde i kor er helt klart en bog jeg vil anbefale andre at læse.

Erling Jepsen har skrevet efterfølgeren Med venlig hilsen som foregår 9 år senere, den vil jeg helt klart læse når jeg finder den. I mellemtiden har jeg fundet Frygtelig lykkelig, som jeg snart vil kaste mig over.

I fornemt selskab

2011-09-18T10:00:00.001+02:00

Overraskelsen og glæden var stor, da vi i går pludselig så vores blog nævnt i politikens bogtillæg. Det havde vi bestemt ikke regnet med, men dejligt er det bestemt. At de så har misforstået at det er bogklubben og ikke bogbloggen som startede i 2008, snakker vi ikke om. Det betyder jo ikke så meget.

Inspiration til nye læseoplevelser

2011-09-17T11:42:00.000+02:00

Af og til er jeg helt ideforladt over hvilken ny bog, jeg skal læse, når jeg er blevet færdig med en bog.

Den amerikanske hjemmeside Booklamp kan nu hjælpe mig med dette problem. For nylig blev jeg færdig med at læse Jane Austens Stolthed og Fordom, og jeg vil nu se, hvilke bøger Booklamp foreslår mig

Booklamp finder bogens DNA, som er familie og lignende relationer. Ud fra dette kommer Booklamp så med forslag til bøger med lignende DNA, og som jeg måske også vil kunne lide.

Forslagene som Booklamp kommer med ud fra Stolthed og fordom er først og fremmest Jane Austens andre bøger som fx Fornuft og følelse og Manfield Park. Forfattere som Anne Bronte, Charlotte Temple og James Henry bliver også foreslået.

Den såkaldte DNA som en bog har kan bestå af kun en ting som familie og relationer som Stolthed og fordom eller have flere forskellige.

Dette er mit første besøg på Booklamp. Det er en side, som jeg gerne vil benytte i fremtiden til at få inspiration til nye læseoplevelser.

Har I prøvet Booklamp? og kender I til andre sider, hvor man også kan få inspiration til nye bøger?

Knud Romer: Den som blinker er bange for døden.

2011-09-14T11:01:00.000+02:00

Da jeg skulle vælge bog til august måneds bogudfordring var jeg rimelig blank. Jeg havde ikke lige en bog som lå og ventede på mig, og derudover var min læselyst ikke særlig stor. Jeg valgte så at kigge efter inspiration i min venindes bogreol, og der opdagede jeg så Knud Romers Den som blinker er bange for døden. Jeg har før overvejet at læse den, men er bare aldrig kommet dertil, men nu var chancen der jo. Så det blev den jeg valgte.

Bogen handler om Knud Romers opvækst i Nykøbing Falster i 1960érne. En opvækst som var præget af mobning og isolation pga. moderen var tysker. I bogen præsentere Knud Romer sine forældre og bedsteforældres opvækst, samtidig med at han husker tilbage på sin egen opvækst. Der er ingen tvivl om, at Knud Romer og hans forældre havde det hårdt i Nykøbing Falster.

Jeg synes bogen var en smule forvirrende med de forskellige spring rundt i stamtræet. Men efterhånden blev min læserytme ikke så ofte ødelagt af det. Jeg blev dog aldrig så fanget af bogen som jeg forventede jeg ville. Jeg blev da berørt af den opvækst som Knud Romer havde, og det fik mig da til at tænke lidt på hvordan det egentlig er at være fremmed i Danmark i dag.

Om jeg vil anbefale folk at læse bogen ved jeg ikke rigtigt. Den er fin nok, og den får da en til at tænke lidt over tingene. Men jeg synes ikke den er videre fantastisk, og jeg har det nok sådan at jeg sagtens kunne have undværet at læse den.

Månedens bog: John Irving: Verden ifølge Garp

2011-09-12T16:41:00.000+02:00

Verden ifølge Garp af John Ivring var bogklubsbogen til juli måned. Bogklubsmøderne i juli og august blev aflyst pga. først sygdom og derefter ferie, så det var først her i september, vi fik talt om bogen. Den lange ventetid på at diskutere bogen betød desværre, at vi havde glemt ret meget af handlingen i bogen, så derfor bliver anmeldelsen også lidt kortere end normalt.

Vi var helt enige om, at bogen var rigtig god. Det havde været en rigtig god oplevelse at læse Verden ifølge Garp, og bogen var rigtig underholdende. Vi kunne lide John Ivrings måde at beskrive Garp og alle de sjove og mærkelige oplevelser, som Garp har gennem livet.

Kort fortalt så handler Verden ifølge Garp om Garps verden fra før han bliver født til hans død som 33-årig. Garp vokser op med en enlig mor, der ønskede et barn men ikke en mand, så hun sørgede for at blive gravid på egen hånd. Som voksen bliver Garp forfatter og flere af hans værker er også gengivet i bogen. Det virker ret godt at Garps værker er med i bogen som en ekstra fortælling i fortællingen.

Da vi som sagt er enige om, at bogen er rigtig god, har vi valgt ikke at skrive individuelle kommentarer til bogen denne gang.

Vi vil give bogen fire til fem stjerner.

Dig og din bogreol

2011-09-10T18:03:00.000+02:00

Når man nu er så glad for bøger, som jeg og de andre i bogklubben trods alt er, så får man efterhånden samlet sig en pæn samling. Især hvis man som jeg har svært ved at lade bøger gå bøger i systemet (mine bøger bliver ikke smidt ud, men givet videre enten til venner og familie eller til genbrugen i håb om at andre kan få glæde af bøgerne.).

Men at have en så stor samling bøger kræver vel også et system? Nogle folk farveordner deres bøger, andre sætter dem i størrelseforhold. I bogklubben sværger vi alle til det gode gammeldags system - det alfabetiske. Altså efter forfatterens efternavn.

Anette og Kathrine stiller deres bøger i udgangspunkt, ligesom de lader deres bøger stå i flere lag bag hinanden for at have plads til deres samling. Anette deler dog sine bøger op efter ulæste og læste - og lader de ulæste ligge klar i sit sengebord, altid klar ved hånden.

Rikke er også vokset ud af sin reol og lægger bøger ovenpå hinanden - men stadig alfabetisk, og med håbet om mere reolplads.

Jeg var så heldig at få en hel bogreolvæg til rådighed, da jeg flyttede sammen med min kæreste - og selvom det snart er tid til noget omrokering fordi bøger rykker tættere sammen, så er der stadig god plads til udvidelse. Skønlitteraturen står i alfabetisk orden, mens faglitteraturen er omdelt efter emne og derefter forskellige systemer jeg vist kun selv kan finde ud af (og det kniber til tider).

Jeg har indimellem måtte høre for de mange bøger i vores stue - og ikke mindst kommentarer på mit valg for at have sat dem iorden. Og nåja, det tager tid - men efter én gang at have prøvet at farveordne dem i en ungdoms kådhed og senere have dem i tilfældig rækkefølge pga. en hurtig flytning og senere dovenskab, så fastholder jeg mit alfabetiske system - jeg kan simpelthen ikke finde mine bøger ellers. Jeg kan ikke huske om en bog var grøn, blå eller rød - men jeg kan huske hvem forfatteren var - og hvis ikke, så kan det hurtig googles. Min kæreste havde tidligere et tilfældig system - han nød at gå "på opdagelse" hver gang han skulle finde en bestemt bog. Men så flyttede han sammen med mig... ;)

Hvordan er dine bøger ordnet? Har du et bestemt system eller lader du tilfældighederne råde?

Hvis du mangler inspiration til indretning med bøger, så er Bookshelf Porn måske noget for dig? En masse billeder med bøger, bøger og bøger - og hvordan man indretter sig med dem. Aaaaah!

Tom Kristesen: Hærværk

2011-09-06T11:00:00.001+02:00

Til bogklubbens bogudfordring i august måned, der bød på danske mandlige forfattere læste jeg Tom Kristensens Hærværk. Det er en bog, som jeg har villet læse længe, så det var godt at få det gjort.

Bogen handler om Ole Jastrau, der anmelder litteratur på et dagblad. Bogen er udgivet første gang i 1930 og bogen foregår på samme tid. Jastrau er træt af det hele, arbejdet tiltaler ham ikke og ægteskabet er heller ikke alt for godt. En dag banker en meget gammel bekendt på døren, og her starter Jastruas hærværk på sig selv ved hjælp af alkohol.

Jeg blev hurtigt meget fasineret af bogen, både pga handlingen men ikke mindst pga det flotte og farverige sprog, som bogen er skrevet i.

Handlingen var utrolig fængslende, og jeg var meget spændt på, hvordan det ville ende med Jastrau. Og bogens sprog var med til at gøre bogen endnu mere fængslende og levende.

Det var en meget stor fornøjelse at læse Hærværk. Det er en bog, som jeg gerne vil læse igen.

Fredagslegen - afsløring af svaret

2011-09-04T11:17:00.000+02:00

I denne uges fredagsleg skulle I gætte, hvem denne forfatter er:

Og der er selvfølgelig tale om Jan Guillou, som I også kunne gætte.

Fredagslegen

2011-09-02T10:57:00.000+02:00

Nu står weekenden for døren, og så er det tid til en lille fredagsleg.

I denne uge skal I gætte, hvem denne forfatter er:

Og I får lige et par ledetråde:

Han er fra Sverige
Han er journalist
Han har bl.a. skrevet kriminalromaner og en historisk serie
Flere af hans bøger er blevet filmatiseret
Bogklubben har læst en af hans bøger

Kom med jeres bud på, hvem der er tale om!

Som altid er der moderation på kommentarne så alle kan lege med på lige vilkår. På søndag afslører vi, hvem forfatteren er.

Inspirationsindlæg: Læs en bog på orginalsproget

2011-09-01T18:00:00.001+02:00

Udfordringen for september måned er at læse en bog på orginalsproget - ikke danske bøger.

Baggrunden for at vi valgte denne udfordring er, så vi får muligheden for at læse en bog på det orginale sprog fremfor en oversættelse til dansk. Når en bog bliver oversat til dansk, mister sproget nogen gange nogle af de fine nuancer, og det er synd for læseoplevelsen.

Bøgerne I skal læse i denne måned må ikke været skrevet på dansk, og ellers er der frit slag mellem alle andre sprog, genrer, emner osv.

I bogklubben har vi talt om at læse nogle af følgende bøger:
Jane Austen: Pride and Prejudice
Daniel Defoe: Robinson Crusoe
Charles Dickens: Oliver Twist
Liza Marklund: Hendes krimiserie
Marian Keyes
Jonathan Franzen: Freedom
Paul Auster: Moon Palace
Chimamanda Ngozi Adichie: Purple Hibiscus

Som det kan ses på listen er vi i bogklubben ikke de største genier indenfor sprog, vi har holdt os til bøger på enten engelsk eller svensk.

Hvilke bøger har I tænkt på at læse her i september måneds udfordring?

Har du lige opdaget vores bogudfordring, kan du stadig nå at være med til udfordringens sidste fire måneder. Send en mail til bogklubbenmener@hotmail.com, så tilføjer vi dig til vores deltagerliste. Du kan også læse mere her.

Opsamlingsindlæg: Læs en bog en mandlig dansk forfatter

2011-08-31T20:30:00.000+02:00

Så er august måned, og dermed også sommeren forbi. Det er derfor tid til at fortælle hvad I læste til august måneds udfordring, og hvad I syntes om den! August måneds udfordring var relativt bred, og for mange sikkert slet ikke en udfordring, men vi glæder os til at høre hvad I læste!

Dette var hvad Bogklubben Mener fik læst:

Anette:
Jeg valgte at læse Tom Kristensens Hærværk. Det er en bog, som jeg i flere år gerne vil læse, og nu skulle det være. Bogen var en stor fornøjelse at læse, sproget er fantastisk og selve handlingen i bogen er så fængelsende.

Rikke:

Jeg har læst en bog jeg har haft på læseønskelisten længe, nemlig Kunsten at græde i kor af Erling Jepsen. Jeg så filmen som bygger på bogen for mange år siden, og de rørte mig meget, så havde store forventninger til bogen, og de blev heldigvis indfriet

Kathrine:
Jeg har læst Knud Romer: Den som blinker er bange for døden. Det er en bog som jeg længe gerne vil have læst, og nu var muligheden der så. I begyndelsen var jeg lidt små skuffet over bogen, men det ændrede sig heldigvis relativt hurtigt.

Mona:
Jeg læste Jørgen Leths Det Uperfekte Menneske. En mand jeg i mange år har været fascineret af og så var jeg da nødt til at læse en bog af ham. Og så en bog, der skabte meget debat - jeg skulle også lige finde ud af om der mon var noget om snakken med den der pige. ;)

Hvad med jer? Hvad fik I læst? Meld tilbage (gerne inden 9. september) så opdaterer vi jeres tællere :)

Har I lyst til at komme med en anmeldelse af jeres skuespil, eller andet I har læst, her på bloggen, så er I meget velkomne til at komme med en gæsteanmeldelse. Skriv en mail til os på bogklubbenmener@hotmail.com

Ludvig Holberg: Barselstuen

2011-08-30T16:13:00.000+02:00

Når nu august byder på en tirsdag mere, er det jo heldigt at jeg læste 2 skuespil i juli måned!

Efter Jeppe på Bierget læste jeg nemlig Barselstuen, også af Ludvig Holberg.

Barselstuen foregår primært i en und kvindes barselstue. Kvinden får mange besøg, rigtig mange besøg. Og hun virker ikke tilfreds med det, men det er kun hendes mand der ved det, for det er åbenbart normal underholdning at gå på barselsvisit, og drikke den nybagte mors kaffe, og spise hendes tobak (den var nok ikke gået i vore dage!).

Kvinderne der kommer på besøg sladrer også så meget om den nybagte mor, at sladderen bredder sig, og da barnets far havde gemt sig under bordet, da han ikke gad snakke med alle damerne, tror de at det er en anden mand, og at det i virkeligheden er ham der er far til barnet. Den sladder når kvindens mand, og selv han begynder at tvivle på om han er far til barnet (hvis man kan tælle til 40 uger ville man ikke være i tvivl, ud fra historien). Heldigvis forstår han sagens rette sammenhæng inden han konfronterer sin unge kone, og det hele ender godt!

Jeg fandt Barselstuen væsentlig mere læsevenlig end Jeppe på Bierget, og er glad for at jeg fik læst den, så jeg også havde en god skuespilsoplevelse med mig i udfordringen!

Vindere og svarene til konkurrencen Vind billetter til Vild med ord

2011-08-27T13:55:00.000+02:00

De heldige vindere af konkurrencen er Agnes og Frederik

Et stort tillykke og vi kontakter jer.

Svarene til spørgsmålene er:

Hvem skrev den første femi krimiserie Kathrine læste?
2.Liza Marklund

Hvornår var den første Vild med Ord festival?

X. 2009

Hvem er Monas yndlingsforfatter?
X.Jane Austen

Hvilken islandsk forfatter deltager i Børnenes bogdag torsdag d. 1. september

X.Thórarinn Leifsson

Hvilken bogklubsbog er Anettes yndlings?
1.Under en strålende sol

Hvad hedder den norske nationale poetry slammer mester, der deltager i Spoken Words om fredagen på Vild med Ord?
X. Peter Dyreborg

Hvad er Rikkes yndlingsbog?
1. Borte med blæsten

Hvilken mandlig forfatter kan du møde til et personlig forfattermøde?

1. Ib Michael

Hvilken bog læste bogklubben som den første?
2. Jysk Fitness

Hvilke to forfattere kan du møde under optakten onsdag d. 31. august i kunstbygningens café klokken 20.00
2. Søren Ulrik Thomsen og Josefine Klougart

Hvem satte i sin tid en efterlysning på medlemmer til en bogklub op i et internetforum?

2. Mona

Hvilken film vises i Øst for Paradis lørdag d. 27. august kl. 14., hvor den amerikanske forfatter Rick Moody svarer på spørgsmål efter filmen
1. The Ice Storm

Hvem læste flest bøger i bogklubben til bogudfordringen 2010?
1. Anette

Konkurrencen - Vind billetter til Vild med ord

2011-08-26T21:05:00.001+02:00

er nu slut.

Tak til alle deltagerne. Vi offentlig gør vinderne i morgen og samtidig vil vi også give svarerne på de forskellige spm.

Ludvig Holberg: Jeppe på Bierget

2011-08-23T14:31:00.001+02:00

Til juli måneds udfordring valgte jeg at læse en gammel klassiker, nemlig Jeppe på Bierget. I gymnasiet læste jeg Erasmus Montanus, og huskede den som relativt okay at læse, på trods af det gammeldags sprog. Derfor faldt valget på Jeppe på Bierget, da jeg vidste at jeg ville kunne forstå sproget, og så er den jo lidt en klassiker.

Læsevenligt var den ikke så nem som jeg huskede Erasmus Montanus, men efter lidt tilvænning flød det heldigvis ret godt.

Skuespillet handler om Jeppe, der er lidt af en drukkenboldt, og som da også drikker for de penge han har fået til at købe sæbe for. Da Jeppe er gået kold finder godsejeren og hans folk Jeppe liggende på en mødding og vælger at lave lidt sjov, så de klæder ham ud som godsejeren og lægger ham i dennes seng. Da Jeppe vågner er han selvsagt meget forvirret, men lever sig hurtigt ind i sin nye rolle, og drikker sig fuld i fin vin. Da han igen går kold klæder de ham om igen, og efterlader ham på møddingen, så Jeppe er meget forvirret da han vågner. Men godsejerens sjov er ikke slut her. De anklager nu Jeppe for at trænge ind på godset, og udgive sig for godsejeren selv.

Selve skuespilgenren passer nok ikke rigtig til mig, jeg bryder mig ikke rigtig om den måde som dialogen bliver udpenslet, mens man ingen beskrivelser af tanker og bevægelser får.

Jeg læste et andet skuespil fra Holberg-samlingen, nu jeg har den stående, men fremover tror jeg ikke lige at skuespil er noget jeg vil kaste mig over.

Tællerne er opdateret!

2011-08-21T09:00:00.000+02:00

Tællerne for bogudfordringen er (omsider) blevet opdateret med juli måneds bogudfordring. Bedre sent end aldrig. :)

Smut evt. forbi og se om jeres tæller er rigtig opdateret - og hvis du endnu ikke har nået at melde tilbage med dit læste skuespil, så er der endnu tid! Bare smid en kommentar eller mail, så kommer det med i regnskabet. ;)

Mit litterære verdenskort

2011-08-20T21:05:00.000+02:00

Ovre hos Michael faldt jeg over hans litterære verdenskort. En rigtig sjov idé, som jeg straks fik lyst til at kopiere. Og det gjorde jeg så... Eller det vil sige at jeg lod mig inspirere. Hvor Michael har valgt at sætte stederne, hvor de bøger han har læst foregår, ind på kortet, så har jeg valgt at sætte forfatternes oprindelse af mine læste bøger ind.

Efter vores udfordring i juni måned, hvor vi skulle læse bøger fra andre steder end Nordamerika eller Europa, var jeg nemlig blevet nysgerrig over, hvor forfatterne af de bøger jeg læser, egentlig er fra. Er jeg geografisk ensidig i mit valg af bøger? Jeg har valgt at sætte de bøger ind, som jeg har læst det sidste halvanden år.

Se det fulde kort her

Og som man hurtig kan se på kortet, så ER jeg meget geografisk ensidig i mit valg af bøger. Ja, for ikke bare er de gerne fra Nordamerika og oftest Europa, men 40 ud af 60 bøger er skrevet af danske forfattere. Nå ja - men så er jeg da dækket af på den front. ;)

Hvad med jer - formår I at læse litteratur fra hele verden? Og synes I det er vigtigt at komme rundt på litterære globus?

Henrik Ibsen: Et dukkehjem

2011-08-16T22:03:00.000+02:00

I juli måneds bogudfordring læste jeg Et dukkehjem af Henrik Ibsen. Jeg havde ikke helt de store ideer til hvad jeg kunne læse, men huskede Et dukkehjem fra dansk og det kunne egentlig godt klare en genlæsning. Overvejelserne gik også på Hamlet, men ja, det blev så Ibsen. Måske jeg en dag får begyndt på Shakespeares samlede værker.

Et dukkehjem er jo, ligesom resten af Ibsens fortællinger, meget dystert. Selve historien er jo egentlig fin nok, og det er jo en historie som behandler nogle grundlæggende træk i menneskers forhold til hinanden. Jeg tror dog ikke, at jeg vil genlæse Et dukkehjem endnu en gang, for ligesom i gymnasiet synes jeg stadig stykket var lidt langt og kedeligt. Jeg fik også endnu en gang lyst til at ryste Nora og slå Helmer.

Selve oplevelsen med at læse skuespil var heller ikke noget specielt. Jeg synes, at det på en måde ødelægger min læseoplevelse at det hele er forklaret og jeg ikke kan få lov at danne mit eget indtryk. Derfor går der nok også lidt tid til at jeg vil læse flere skuespil, men jeg vil da ikke afvise at det er noget jeg vil tage frem engang i fremtiden - skal jo igennem Shakespeare.

Husk vores Konkurrence - Vind billetter til Vild med Ord

2011-08-16T13:53:00.002+02:00

Har I set vores konkurrence, hvor I kan vinde 2x2 billetter til litteraturfestivalen Vild med Ord? 2 af vores læsere kan vinde 2 billetter hver - det er da ikke helt fjollet. ;)

Og vi kan afsløre at vinderchancerne pt. er meget gode - så skynd dig at udfylde "tips-sedlen" og sende den til os på bogklubbenmener@hotmail.com.

Erlend Loe: Doppler

2011-08-14T12:46:00.000+02:00

Efter vi i bogklubben læste Stille dage i Mixing part af Erlend Loe har jeg haft lyst til at læse noget mere af Erlend Loe. Valget faldt ret hurtigt på Doppler fordi det er den som flere nævner når de snakker Erlend Loe.

Doppler handler om Doppler som efter sin fars død flytter ud i skoven. Han forlader simpelthen job, familie, ja hele hans velfungerede liv for at bo i et telt i skoven. Bogen handler om så de overvejelser omkring livet som Doppler gør samt de forskellige personligheder han møder under sit ophold i skoven. Gennem sit ophold i skoven gør Doppler sig rigtig mange tanker om hvordan han ønsker at leve livet og hvad han mener om den måde andre lever livet.

Jeg blev endnu engang meget hurtigt viklet ind i Erlend Loes fantastiske univers og fortæller evne og grinte mange mange gange virkelig højt over bogen. Jeg synes måske ikke den var helt så god som Stille dage i Mixing part, men den var næsten på højde med den. Jeg har i hverfald planer om at læse forsættelsen, Volvo Lastvagner.

Hvis I ikke allerede har læst Erlend Loe vil jeg anbefale jer at komme igang. Bøgerne er hurtigt læst og der er efter min mening grine garanti. Så bare kom igang.

Vind billetter til Vild med Ord

2011-08-12T10:12:00.000+02:00

Den 1.-4. september er der litteraturfestival i Århus, Vild med Ord, med optakt d. 26.-31. august. I den anledning har vi fået lov til at udlodde 2x2 billetter til vores læsere. Det vil sige at 2 læsere kan tage en udvalgt person og deres litteraturelskende hjerte under armen og tage på litteraturfestival i Århus.

For at vinde billetterne skal du tippe en 13'er på følgende spørgsmål:

Hvem skrev den første femi krimiserie Kathrine læste?
1. Sara Blædel X.Camilla Läckberg 2.Liza Marklund
Hvornår var den første Vild med Ord festival?

1. 2008 X. 2009 2.2010

Hvem er Monas yndlingsforfatter?
1. Emily Brontë X.Jane Austen 2. Louise M. Alcott

Hvilken islandsk forfatter deltager i Børnenes bogdag torsdag d. 1. september

1.Kristín Marja Baldursdóttir X.Thórarinn Leifsson 2. Gyrðir Elíasson

Hvilken bogklubsbog er Anettes yndlings?
1.Under en strålende sol X. Alt bliver oplyst 2. Bitterfissen
Hvad hedder den norske nationale poetry slammer mester, der deltager i Spoken Words om fredagen på Vild med Ord?

1. Olivia Bergdahl X. Peter Dyreborg 2. Taro Vestøl Cooper

Hvad er Rikkes yndlingsbog?
1. Borte med blæsten X. Jane Eyre 2. Kongens fald
Hvilken mandlig forfatter kan du møde til et personlig forfattermøde?

1. Ib Michael X. Jørgen Leth 2. Morten Sabroe

Hvilken bog læste bogklubben som den første?
1. Hundrede og en dag X. 1984 2. Jysk Fitness
Hvilke to forfattere kan du møde under optakten onsdag d. 31. august i kunstbygningens café klokken 20.00

1. Carsten Jensen og Naja Marie Aidt X. Erlend Loe og Maise Njor 2. Søren Ulrik Thomsen og Josefine Klougart

Hvem satte i sin tid en efterlysning på medlemmer til en bogklub op i et internetforum?
1. Anette, X. Kathrine 2. Mona
Hvilken film vises i Øst for Paradis lørdag d. 27. august kl. 14., hvor den amerikanske forfatter Rick Moody svarer på spørgsmål efter filmen

1. The Ice Storm X. Brokeback Mountain 2. Tiger på spring, drage i skjul

Hvem læste flest bøger i bogklubben til bogudfordringen 2010?
1. Anette X. Kathrine 2. Rikke

Svar på spørgsmålene kan findes enten her på bloggen eller på Vild med Ords hjemmeside.

Det gælder selvfølgelig om at få alle 13 rigtige - og hvis flere end 2 får 13 rigtige, så trækker vi lod.
Send dine svar til bogklubbenmener@hotmail.com inden d. 26. august kl. 21.00. Vinderne bliver annonceret her på siden sammen med de rigtige svar d. 27. august.

Dario Fo: Marcolfa

2011-08-09T22:40:00.000+02:00

I juli måneds bogudfordring læste jeg Marcolfa af Dario Fo. Valget faldt efter at have kigget bogreolen igennem for skuespil (ej, jeg lyver - jeg satte kæresten til det) dagen før vores ferie. Valget kom til at stå mellem Hamlet, nogle græske tragedier og Marcolfa. Jeg besluttede mig for at læse Marcolfa istedet for de andre, da jeg i min gymnasietid læste både Hamlet og et par græske tragedier - jeg ville gerne prøve noget andet og noget nyere.

Et udemærket valg vil jeg sige. Når det skulle være - jeg må indrømme at jeg ikke syntes skuespil var det mest tiltrækkende tema i vores udfordring. Mens jeg læste kunne jeg se stykket blive spillet for mig, mens jeg læste. Egentlig ville jeg foretrække det spillet på en scene - at læse skuespil sat op med replikker og beskrivelser af kulisser, rekvisitter m.m. er en lidt spøjs oplevelse, hvis du spørger mig.

Stykket er mest af alt et forviklingsdrama, hvor alle misforstår alle - og hvor alle snyder alle. Eller forsøger ihvertfald på det. Stykket var morsomt, nemt at læse og det gav mig da helt sikkert mig lyst til at se flere skuespil af Dario Fo - hvilket jeg kun har oplevet et par gange.

Fredagslegen - svar

2011-08-07T22:06:00.000+02:00

Denne uges fredagsleg var vist for svær - der er ihvertfald ingen, der har svaret. Det er rigtig ærgeligt for det er absolut ikke vores intention med fredagslegen - vi forsøger blot at komme rundt om litteraturen på en lidt anden måde end normalt. :)

Anyway, svaret på denne uges fredagsleg er Robert Zola Christensen. Den forside vi brugte var fra hans bog "Jysk Fitness", som var den allerførste bog bogklubben læste, og som satte gang i en højbølgede diskussion om jyder vs. københavnere - og da bogklubben dengang havde flere deltagere end de fem vi er nu og der var en god blanding af både "jyder, nu bosat i København" og "Folk fra København og omegn", så blev det en diskussion om fordomme og aflivning af samme. Vældig fornøjeligt! Og selvom vi ikke var syndelig vilde bogen, så husker vi den stadig idag, da den absolut satte kulør på vores første møde, hvor ingen kendte hinanden.

Fredagslegen

2011-08-05T15:41:00.000+02:00

Det er fredag og tid til fredagslegen - findes der en bedre måde at starte weekenden på? ;)

Denne gang skal I gætte hvilken forfatter, der har skrevet denne bogen, som bærer denne forside:

Jep, både forfatter og titel er slettet, men lidt hjælp får I:

Bogklubben har læst denne bog og husker den mest for den diskussion, der fulgte. Som var meget mindeværdig. ;) Måske kan bloggen hjælpe jer til svaret.

Kom med et bud på svaret - så giver vi jer svaret på søndag. Husk at der er kommentarmoderation indtil da.

Liv for liv

2011-08-04T13:00:00.000+02:00

Liv for liv er en række kriminal- og spændingsnoveller skrevet af en række danske forfattere; Jussi Adler-Olsen, Elsebeth Egholm, Anna Grue, Jens Henrik Jensen, Christian Mørk og Jeanette Øbro & Ole Tornbjerg. Bogen støtter Dansk Flygtningehjælp i deres arbejde.

Jeg kan rigtig godt lide at læse krimier - det har jeg vist skrevet herinde et par gange. ;) Jeg lærte også i februar at jeg godt kunne lide at læse novellesamlinger. Ergo må denne bog jo være en perfekt bog for mig. Og det var rigtig nok en god oplevelse at læse novellerne. Jeg læste den på min ferie - og det var vist et meget godt valg. Jeg vil nemlig betegne det som en god feriebog, som man kan sidde med, mens man slapper af og ~~nyder solen~~ kigger ud på regnen. Bogen er hurtig læst, men er en rigtig god intro til de deltagende forfattere.

Som det altid er, så er nogle af krimierne bedre end andre. Men især er det interessant at se hvordan de forskellige forfattere formår at jonglere med novellegenren fremfor deres sædvanlige romangenre. Som udgangspunkt er der ikke mulighed for at gå i dybden med novellernes personer, hvilket giver et større fokus på kriminalgåden end man måske er vant til. Hvis der er fokus på personerne, så har det en relevans for historien. Og det er måske det mest særlige ved disse noveller sammenlignet med kriminalromaner.

Jeg synes novellerne fungerede hele vejen igennem - selvom jeg dog gættede plottene et par gange. ;) Jeg blev dog irriteret over Anna Grues valg af at bruge hendes sædvanlige hovedperson Dan Sommerdahl i hendes novelle. Det betyder at os, der ikke har læst hendes krimiserie, ikke kender til nogle af perspektiverne for novellen - f.eks. at Dan Sommerdahl er kendt for blive blandet ind kriminalgåder fra tid til anden, ligesom vi ikke kender til hans forhold til vicepolitikommisær Frank Janssen, som han uden videre kontakter, da han bliver blandet ind i (endnu en) kriminalgåde.

De andre noveller er selvstændige historier, hvor man ikke behøver et forhåndskendskab til personerne. Det fungerer langt bedre, og giver helt sikkert også én lyst til at kigge nærmere på de forskellige forfatterskaber. Især Christian Mørk gjorde mig nysgerrig på hans forfatterskab med hans spændingsnoveller, der holdt mig ude på kanten på samme tid med at den talte til vores fælles dårlige samvittighed. Jeg vil også gerne fremhæve forfatterparret Jeanette Øbro og Ole Thornbjerg for at give mig en krimihistorie, der gav et sug i maven. De formåede at levere en historie, der viste sig at have et andet fokus end man lige regnede med - og det var helt sikkert en af de historier, hvor jeg ikke havde gættet plottet på forhånd.

Jeg vil anbefale at læse bogen, hvis du har lyst til en hurtiglæst feriebog, som fører dig rundt i forskellige skrivemåder og introducerer dig til nye forfattere. Og ikke mindst at støtte et godt formål (noget jeg ikke helt kan blære mig med, da bogen var en fødselsdagsgave. :) ).

Ludvig Holberg: Eramus Montanus

2011-08-02T15:00:00.001+02:00

Til bogudfordringen i juli måned læste jeg Ludvig Holbergs Eramus Montanus. Det er vist første gang, jeg har læst et helt skuespil.

Udgaven som jeg læste var i det orginale sprog fra dengang Holberg skrev komedien, så der var dels mange gamle udtryk og masser af latinske vendinger. Heldigvis var der et bilag til forklaringer til mange udtrykkene, så jeg var ikke helt på herrens mark.

Eramus Montanus handler om studenten Rasmus, der studerer i København. Han skal hjem på besøg hos sine forældre et sted på Sjælland. Forældrene er meget stolte af Rasmus, der er blevet så belæst af studierne i København. Eramus som Rasmus bliver kaldt i København, kommer hjem og straks begynder at han at fremføre sin viden og overbevisninger til dels sine forældre, svigerforældre og andre. Han vil rigtig gerne vise, hvor meget han har lært ved at skulle have videnskabelige diskussioner med bl.a. byens degn.
Han fortæller bl.a. at jorden er rund, og det falder ikke i god jord hos de kommende svigerforældre, så den aftalte forlovelse bliver trukket tilbage. Til sidst må Eramus dog erkende, at han ikke skal komme for godt i gang med være klogere end resten af landsbyen, da de ikke vil finde sig i det.

Komedien var sjov at læse, omend det var lidt omstændigt med de mange latinske udtryk.

Jeg er ikke særlig begejstret for skuespil som læsegenre. Jeg savner de mange beskrivelser af omgivelser, følelser m.m., som en roman kan give, og som er svært at få ud af at læse et skuespil, hvor man kun har dialogen at holde sig til.

Bogudfordringen - August 2011

2011-08-01T20:44:00.003+02:00

Så er vi igen gået indi en ny måned, og det er dermed tid til en ny udfordring. August månedsudfordring er at læse en bog af en mandlig dansk forfatter. Der er ingenbegrænsninger på hvornår eller hvordan bogen ellers er skrevet.

Som sædvanlig har vi samletlidt inspiration til måneds udfordring.

det er ikke lige til at se det, men klik på forfatternavnet for link, der skulle være et på dem alle.

Adam Oehlensläger Nordiske digte

Steen Steensen Blicher Hosekræmmeren

Herman Bang Stuk
Gustav Wied Livsens ondskab
Johannes V Jensen Kongens fald
Tom Kristensen Hærværk
Hans Scherfig Det forsømte forår

Ib Michael Kilroy, Kilroy

Erling Jepsen Kunsten at græde i kor

Jakob Ejersbo Nordkraft

Jørgen Leth Det uperfekte menneske

Knud Romer Den som blinker er bange for døden

Christian Mørk De ti herskere

Morten Sabroe Du som er i himlen

Lars Husum Mit venskab med Jesus Kristus

Jussi Adler Olsen Serien om afdeling Q
Kaspar Colling Nielsen Mount København

Morten Ramsland Sumobrødre
Kasper Syhler Patterson -Sort ko, hvid mælk

Vi glæder os til at høre, hvad du har tænkt dig til læse her til august måneds udfordring!
Den 31. august udkommer et opsamlingsindlæg, hvor vi vil fortælle, hvad vi har læst i august måned, og her får I også mulighed for at fortælle, hvilken bo af en mandlig dansk forfatter som I har læst.

Der er nu 62 deltagere i bogudfordringen, men der er stadig plads til flere. Så har du ikke tilmeldt dig, kan du stadig nå det. Skriv enten en kommentar til dette indlæg eller send en e-mail tilbogklubbenmener@hotmail.com. Du kan læse mere om bogudfordringen lige her.

Opsamling på bogudfordringen juli måned

2011-07-31T20:52:00.000+02:00

Juli måned er forbi og vi er spændte på at høre, hvilke skuespil I har læst - og endnu mere: hvad I syntes om dem. Da vi besluttede os at sætte skuespil på programmet for den samlede udfordring, så var det absolut også for udfordre os selv. Det er det selvfølgelig for alle månedernes udfordringer, men måske især skuespil vidste vi på forhånd ville give os mulighed for udfordre os indenfor et felt, som vi ikke havde rørt meget ved siden skolebænken.

Men vi gik på med krum hals og dette var hvad vi fik læst:

Anette
Jeg kan ikke huske, at jeg nogen sinde har læst et helt skuespil.Jeg har læst har Ludvig Holbergs Eramus Montanus. Skuespillet var holdt i sproget og stavning, som det var på Holbergs tid. Der var også masser af latinske udtryk i skuespillet. Derfor var det en udfordring at forstå, hvad der egentligt skete. Det bliver ikke skuespil, jeg kommer til at kaste mig over i fremtiden. Jeg savner muligheden for beskrivelse af tanker, omgivelser og stemning, som romaner har, og det oplevede jeg ikke i dette skuespil.

Rikke

Jeg har læst Jeppe på Bierget eller Den forvandlede bonde og Barselsstuen af Luvig Holberg. Jeppe på Bierget fandt jeg i en gammel samling med Holbergs komedier, som jeg en gang har købt på loppemarked, og Barselsstuen fulgte lige bagefter i samlingen, så den røg med, da jeg undrede mig over hvad titlen mon dækkede over. Selv om jeg fik læst to skuespil i juli er jeg ikke lige sikker på at skuespil er noget jeg vil kaste mig så meget over i fremtiden,.

Kathrine
Jeg har læst Et dukkehjem af Henrik Ibsen. Jeg fik det aldrig læst da vi i gymnasiet havde om skuespil, så nu var der jo lige en oplagt mulighed. Jeg bliver aldrig den store fan af at læse skuespil, men altså det var fint at læse og så er det jo meget skægt at læse noget anderledes end sædvanligt.

Mona
Jeg læste Marcolfa af Dario Fo efter anbefaling fra kæresten. Den anbefaling er jeg rigtig glad for, da det var en god oplevelse at læse. Beskrivelser af sindsstemninger, setup m.m kører så klart igennem, at jeg nærmest så stykket for mig, mens jeg læste. Om skuespil om er noget for mig i fremtiden ved jeg nu ikke - jeg foretrækker dem på en scene fremfor at læse dem. ;)

Hvad med jer? Hvad fik I læst? Meld tilbage og vi opdaterer jeres tællere. :)

Har I lyst til at komme med en anmeldelse af jeres skuespil, eller andet I har læst, her på bloggen, så er I meget velkomne til at komme med en gæsteanmeldelse. Skriv en mail til os på bogklubbenmener@hotmail.com

Serielæsning

2011-07-30T13:00:00.003+02:00

Foran mig ligger lige nu Viveca Stens krimiserie, som jeg overvejer skal være det næste jeg skal læse. Serien er en triologi, og de to første i serien har stået i vores bogreol i nogle måneder. Før ferien valgte jeg at købe den sidste i serien, så alle tre kom med til den svenske skov. Og det undrer mig lidt. Jeg har nemlig ikke læst Viveca Sten før. Overhovedet. Så jeg ved ærlig talt ikke om hun skriver godt eller dårligt. Det eneste jeg ved er at kæresten kan lide begyndelsen af første bog.

Blandet med at jeg indledte et større ridt efter hele Harry Potter serien før ferien, da jeg ønskede at læse dem alle i streg, fik mig til at tænke over min måde at læse serier på. Jeg vil helst læse bøger i serier lige efter hinanden og dermed også i den rette rækkefølge. Jeg kan faktisk være lidt autistisk omkring det. F.eks. passede det mig ikke særlig meget at jeg har læst Hammer-parrets nr. 2 Alting har sin pris før deres første bog Svinehunde. Alting har sin pris var dog en anmelderbog fra Gyldendal, så valgte at få den læst og anmeldt istedet for at læse bøgerne i rækkefølge.

Jeg kender flere, der er ligeglade med rækkefølgen af hvordan de læser bøgerne. Jeg forstår det ikke - man lærer jo mere og mere om hovedpersonerne undervejs. Da jeg var barn læste jeg en masse Puk-bøger. I tilfældig rækkefølge afhængig af hvornår jeg fik dem. Det kunne godt være forvirrende til tider, når nu Puk pludselig var bedste venner med Karen, som ellers hadede hende i de første mange bøger. Hvis jeg skulle genlæse serien vil jeg helt klart læse dem i rækkefølge (og skaffe de bøger jeg aldrig nåede at få til min samling).

Til gengæld læser jeg ikke nødvendigvis serierne til ende. Elsebeth Egholm og Camilla Läckberg er begge faldet for ikke at levere varen, selvom de har skrevet flere bøger, der kunne rette op på misæren. Førstnævnte fik dog 4 bøger til at rette op, inden jeg opgav. Til gengæld holder jeg ved Sara Blædel og valgte endda i efteråret/vinteren at genlæse hendes første bøger, således jeg var bedre "klædt på" til hendes sidste bøger i serien, som jeg manglede at læse. Det var iøvrigt en rigtig god oplevelse at læse dem lige efter hinanden og gav mig blod på tanden ift. at holde ved mit princip om at læse seriebøger i rap og i rigtig rækkefølge.

Hvordan har du det med at læse serier? Er du ligeglad med rækkefølgen? Og læser du serien til ende? Og kan du finde på at genlæse bøger, for at "læse op" på serien?

Haruki Murakami: Efter midnat

2011-07-29T17:15:00.001+02:00

Jeg deltager jo i The Murakami Challenge hvor min plan er, at jeg i år skal have læst fem bøger af den fantastiske forfatter. En plan som det desværre går lidt sløvt med, jeg er nemlig kun kommet igennem to og er igang med en tredje, som jeg dog ikke rigtig synes fanger mig.

Den her, Efter midnat, fangede mig heller ikke til at starte med, men efter et stykke tid blev jeg hevet med ind i det fantastiske univers som Murakami endnu engang formår at få bygget op. Bogens handling finder sted en enkelt nat i Tokyo. Hovedpersonen er Mira, som er ikke har lyst til at tilbringe natten derhjemme pga. hendes søster. Hun planlægger i stedet at tilbringe natten med en bog på en cafe. I stedet ender hun med at blive involveret i et volddigt overfald, starte nye vendskaber og blive udfordret.

Historien er lidt mystisk og jeg var flere gange i tvivl om hvordan det hele hængte sammen, men stille og rolig fik jeg fat i mere og mere - selvom jeg stadig ikke er sikker på at jeg har forstået det hele. Men en af styrkerne ved bogen er helt klart den smukke skrivestil som tager en med på en fantastisk rejse. Efter min mening er det, det bedste ved Murakami. Hans evne til at skrive så smukt og gribende, at det føles som om at når man først har læst en af hans bøger, så er det en bog man tager med i meget langtid.

Selvom eg er fan af den smukke skrivestil, blev jeg meget irriteret på at fortælleren i bogen var så tydelig. Som et kamera der zoomede ind og ud i forskellige situationer og gengav hvad det så. Det var lidt mystisk og ødelagde en lille smule af læseoplevelsen.

Jeg vil helt klart anbefale fans af Murakami at læse bogen, jeg tror ikke det er den bog man skal starte med. Jeg tror i hverfald ikke jeg var blevet Murakami fan hvis det var mit første bekendtskab med ham.

Herdis Møllehave: Le

2011-07-28T12:00:00.001+02:00

For et års tid siden læste jeg en boganmeldelse af en af Herdis Møllehaves bøger på en blog, og den gjorde mig nysgerrig efter at læse noget af Herdis Møllehave. Jeg købte bogen Le på et loppemarked sidste efterår, og nu har jeg fået læst bogen.

Bogen handler om den 30-årige Le, der forsøger at finde sin plads i livet. Hun er alenemor, hun underviser på et seminarium og leder efter den store kærlighed. I første kapitel i bogen får man at vide, at Le har psykiske problemer, og hun begår selvmord. Gennem bogen forsøger Le at finde ud af, hvorfor hun håndtere kærligheden, som hun gør, og hun deltager aktivt i samfundsdebatten om de to køn gennem kronikker og foredrag.

Bogen foregår sidst i 1970'erne, og det sætter sit præg på bogen. Bag på bogen skriver Herdis Møllehave at bogen ikke skal ses som et indlæg i debatten om kvinder, men at hun håber, at bogen vil være en del af den debat om mænd, der så småt var ved at starte på det tidspunkt.

Gennem Le's kronikker og foredrag får man også et indblik i den debat, der var tilbage i 1970'erne, og det var meget interessant at læse.

Jeg synes, bogen til tider var hård at komme igennem rent psykisk. Jeg var ret sur på Le flere gange gennem bogen, da jeg synes, hun ikke var god ved sig selv. Det var også hårdt at følge Le's sidste tid, hvor hun bliver dårligere og dårligere.

Jeg vil bestemt anbefale jer at læse bogen, da den er uhyre interessant.

Paul Rusesabagina: En helt almindelig mand

2011-07-27T20:40:00.002+02:00

Til juni måneds udfordring læste jeg En helt almindelig mand af Paul Rusesabagina. En helt almindelig mand handler om Paul Rusesabagina selv, der under folkedrabet i Rwanda i 1994 havde 1268 personer boende på det hotel i Kigali, som han var direktør for. Ved hjælp af bestikkelser og overtalelse reddede alle disse mennesker.

Jeg syntes Pauls historie er meget rørende, og når man læser hans beskrivelser af folkedrabet virker det helt utroligt hvordan oprørerne har ladet så mange mennekser blive boende på hotellet. Selve bogen var jeg dog ikke så begejstret for. Jeg manglede at blive rigtig rørt, og skrivestilen fængede mig ikke, den var mere oplysende end den var fortællende, desværre.

Den Oscarnominerede film Hotel Rwanda bygger på Paul Rusesabaginas bog.

Lotte og Søren Hammer: Svinehunde

2011-07-23T20:50:00.002+02:00

To børn finder 5 lig hængt i skolens gymnastiksal. Drabsafdelingen med Konrad Simonsen i spidsen tilkaldes og jagten går nu ind efter morderen - eller er der flere? Sagen får stor politisk og folkelig bevågenhed og pludselig står drabsafdelingen med en befolkning, der modarbejder politiarbejde.

Bogen sætter flere gange spørgsmålstegn til den gængse moralopfattelse. Både igennem kriminalgådens tema, men også med politiets opførelse. Det første giver også læseren mulighed for at stille sig selv en række moralspørgsmål - for hvordan ville man selv forholde sig? Politiets opførelse irriterer mig gang på gang, og det gjorde det også, da jeg læste søskendeparret Hammers 2. bog i serien (ja, jeg har taget dem i omvendt rækkefølge). Måske har jeg en naiv opfattelse af politiets arbejdsmetoder, men uanset hvad så irriterer det mig at "heltene" bevæger sig så meget på lovens grænser - når det er dem, der skal opretholde samme love.

Når det er sagt, så formår Hammer-søskendeparret at skrive en krimi, der er spændende og giver en lyst til at læse mere og mere efterhånden som man vender bogens sider. Bogen virker gennemarbejdet og researchet, men desværre formår de ikke at binde sløjfen på den berømte røde sløjfe til slut. Den personlige historie inde bag krimi-historien får lov til at få en egnet afslutning, men selve krimihistorien står utrolig meget åben. Desværre. Jeg ville gerne have fået en bedre afslutning, hvor politiets arbejde blev fulgt til dørs med tilfangetagelsen af mordenes bagmænd og også fået mere af vide hvad forfatterparret forestiller sig at sandheden vil påvirke den folkelige opbakning. Derudover ville et overblik over bagmændenes personlige historie have været en fin sløjfe, således man kunne sætte det i perspektiv med deres ugerninger. Tilbage står man kun med en egentligt forståelse af enkelte af bagmændenes forhistorie.

David Nicholls: One day

2011-07-21T20:18:00.000+02:00

Jeg har længe overvejet at læse bogen, jeg er næsten sikker på at den engang har været foreslået til bogklubsbog - som den jo så ikke vandt. Jeg syntes egentlig historien virkede ret sød og som sådan en bog jeg altid kunne læse. Derfor har jeg da også stået med den i diverse boghandlere flere gange, men den er aldrig kommet med hjem. En dag fandt jeg den dog vildt billigt og så kom den med hjem.

Bogen handler om Emma og Dexter som vågner sammen efter deres dimissionsfest. De har aldrig rigtig snakket sammen før, men alligevel opbygger de hurtigt et vendskab. Bogen handler som om de næste 20 år i deres liv, hvor vi altid møder dem på den samme dag. Nemlig den 15 juli.

Hvert år hører vi om hvad de laver lige nu og lidt om hvad der er sket det seneste år. Vi følger dem i deres drømme, deres nederlag, deres succeser osv.. Deres liv former sig bestemt ikke som de forventede den morgen i 1988 og det kræver lidt tilvendning for dem.

Bogen er altså en klassisk Chick lit og er utolig nem og hurtig at læse. Alligevel synes jeg bogen har nogle flere lag end forventet. Jeg både græd, grinte og råbte lidt at hovedpersonerne så længe jeg læste den. Så den kan virkelig anbefales hvis I ikke allerede har læst den, den vil være perfekt til en dag i parken (ja, jeg har stadig tiltro til at vi får sommer).

Jiro Taniguchi: Min fjerne barndomsby

2011-07-19T22:14:00.000+02:00

Da jeg skulle beslutte hvilken bog jeg skulle læse til junis bogudfordring, læs en forfatter fra et andet kontinent end europa og nordamerika, var jeg egentlig ret mange forfattere igennem. Flere som jeg længe gerne har ville læse, men jeg synes bare ingen af dem skulle være min bogklubsbog. Jeg stiller måske lidt højere krav til mine bogudfordringsbøger, men de skal gerne udvide min horisont og give mig nye indtryk.

Nå men enden på det hele blev Jiro Taniguchi, en forfatter en bekendt anbefalede mig. Udelukkende fordi jeg har snakket så pænt om Murakami og han mente denne japanske forfattere havde et ligeså smukt sprog og gjorde et ligeså stort indtryk. Jeg bed ret hurtigt på.

Jeg synes egentlig historien lød okay, og måske en smule langt ude. Den handler om en mand som ved en fejl ender i sin gamle barndomsby og ender med at besøge sin mors grav. Herefter vågner han op som teenager og skal forsøge at ændre nogle ting som sker i familien.

Jeg glædede mig dog ret meget til at læse bogen og modtog den med store forventninger. Som den store Murakami fan jeg er, håbede jeg jo på en ligeså fantastisk oplevelse. Jeg åbnede den derfor med stor begejstring og blev mødt af dette syn

Det undrede mig lidt med billedet - det er ikke ofte jeg oplever det når jeg læser. Men efter at have bladret en side længere gav det hele lidt mere mening. Jeg mødte nemlig den her side

Jeg havde åbenbart fået fat i en manga bog. Overraskelsen var stor. Efter flere overvejelser besluttede jeg dog alligevel at læse bogen, jeg syntes egentlig det var lidt spændende med manga og jeg ved godt, at jeg nok ikke ville få den læst senere.

I begyndelsen var bogen dog virkelig svær at læse, det kommer sig nok af, at jeg overhovedet ikke er den store tegneserielæser og derfor slet ikke har rutinen i at læse på den måde. Men efter at være kommet igang blev jeg grebet af den fine historie og ikke mindst de utrolig fine illustrationer. Kombinationen af illustrationerne og teksten var virkelig fangende og meget smuk.

Så måske jeg en anden gang vil give mig i kast med mere manga, men lige nu er jeg nu mest til "normale" bøger. Jeg kan godt lide den mulighed min fantasi har for at udvikle sig når jeg læser. Det mister jeg lidt ved billederne, for pludselig skal jeg ikke forrestille mig universet jeg kan se det foran mig. Og eftersom forestillingen af universet er noget af det jeg holder aller mest af ved at læse, så sandsynligheden for at jeg bliver stor manga læser er nok minimal.

Svar på Fredagslegen

2011-07-18T18:09:00.000+02:00

Så blev det mandag og tid til afsløringen af ugens ~~fredags~~lørdagsleg. I skulle gætte hvilken figur, der havde sagt følgende citat:

"I hope you're pleased with yourselves. We could all have been killed - or worse, expelled."

"Jeg håber, at I er tilfredse med jer selv. Vi kunne være blevet dræbt eller det, der er værre - udvist!"

Der var ikke nogen, der var i tvivl om, hvilket univers vi var i, men det var ikke alle, der ramte helt præcis med svaret - som er Hermione fra Harry Potter. Citatet stammer fra den første bog (eller film....men nu er det her jo en BOGblog. ;) ).

Tak til alle, der legede med! Vi håber, at I synes det er lige så sjovt som vi gør. :)

Fredagslegen - nu om lørdagen

2011-07-16T18:32:00.000+02:00

Nogle gange er der så meget andet at huske på at man glemmer nogle ting....denne gang gik det udover Fredagslegen, der selvfølgelig skulle have været smækket på bloggen igår fredag. Men er det ikke noget med at man siger "bedre sent end aldrig", og så kalder vi den da bare Lørdagslegen i denne uge. ;)

I denne uge skal I gætte et citat. Bare et lille kort et. Eller I skal ikke gætte citatet, men hvem, der har sagt følgende:

"I hope you're pleased with yourselves. We could all have been killed - or worse, expelled."

Og så også på dansk:

"Jeg håber, at I er tilfredse med jer selv. Vi kunne være blevet dræbt eller det, der er værre - udvist!"

En lille ledetråd er at figuren er temmelig aktuel i biografen lige nu. ;)

Kom med dit bud. Svaret kommer ligesom selve legen også en dag senere - nemlig på mandag istedet for søndag. Til gengæld er der kommentarmoderation på helt ligesom der plejer at være. ;)

Jeg læser

2011-07-14T12:02:00.000+02:00

Noget af det at læse er også at dele vores læseoplevelser med hinanden. Det er det vi især gerne vil med vores serie Jeg læser her på bloggen. Her fortæller en af os hvad vi læser og hvorfor vi læser denne bog - i håb om at I, vores læsere, vil følge trop, så inspirationen kan flyde imellem os. Idag fortæller Kathrine hvad hun læser.

Overraskende nok er jeg blevet ramt af en meget stor læselyst den her sommer, jeg kan slet slet ikke få nok. Jeg klager bestemt ikke eller jov, det ville være rart med noget mere ferie så jeg faktisk kan få læst alle de bøger jeg har stående på min Must read liste.

I de her dage slapper jeg af i selskab med Murakami "Efter midnat" og Orhan Pamuk "Det nye liv".

Det er nok ingen overraskelse at jeg har kastet mig over endnu en Murakami bog. Det er ikke den bedste jeg har læst, men langtfra den værste og jeg er godt underholdt. Jeg satser dog med at blive færdig med den senere i dag, hvorefter jeg kan give Orhan Pamuk bogen lidt mere opmærksomhed. Indtil videre har jeg kun læst en lille smule i den, men jeg synes den lover godt. Det er faktisk en jeg fant inspiration til at læse efter at have læst vores inspirationsindlæg til bogudfordringen i juni. Så kommer der da lidt ud af de indlæg :D

Når de her bøger er læst skal jeg igang med The Game af Neil Strauss, det er jo vores bogklubsbog - så den skal læses. Endvidere skal jeg jo også have læst et skuespil, men jeg har endnu ikke besluttet hvad jeg skal læse.

Hvad læser I?

Haruki Murakami: Sønden for grænsen og Vesten for solen

2011-07-12T21:25:00.003+02:00

Jeg var egentlig ikke i tvivl, da jeg skulle beslutte mig for, hvilken bog jeg ville læse i Juni måneds bogudfordring; Læs en bog fra et andet kontinent end Europa eller Nordamerika. Valget faldt meget hurtig på forfatteren Haruki Murakami og dernæst på bogen Sønden for grænsen Vesten for solen. Nu skulle jeg nemlig finde ud af hvad det var "alle" talte sådan om og hvorfor de mon var så vilde med ham.

Måske var det fordi jeg havde så høje forventninger til bogen efter alles lovprisninger. Måske fik jeg fat i den forkerte bog (det er der flere, der har sagt til mig efterfølgende). Måske var det fordi min læselyst ikke var særlig stor i den periode. Men uanset hvad det skyldes, så blev jeg nok lidt skuffet. Den ramte mig ikke i nogle følelser eller gav mig lyst til at dukke yderligere ned i hans forfatterskab.

Jo, bogen gav en fin beskrivelse af hovedpersonens liv. Især kunne jeg godt lide hans beskrivelse af hans teenageår, som gav et meget godt indblik i en forvirret teenagedreng, der på overfladen ikke virker forvirret, men nærmere lettere hensynsløs. Og hans år i tyverne fungerede også ok i mine øjne. Dog mere overfladisk end beskrivelsen af teenageårerne. Desværre blev det mere overfladisk derfra, hvis du spørger mig (og det her er min anmeldelse så det gør du ;) ). Jeg tror aldrig jeg forstod om han vitterlig forelskede sig hans kone eller om hun blot var et "værktøj" til et liv, der på overfladen virkede bedre. I det hele taget stod jeg tilbage med en masse spørgsmål efter læsning af bogen. Især slutningen var mere åben end jeg egentlig bryder mig om i en bog.

Når det så er sagt....så læs Kathrines anmeldelse af samme bog her. Hun har en helt anden holdning til bogen end mig. Så helt tosset er bogen nok ikke. ;)

Nu læser bogklubben

2011-07-11T08:00:00.000+02:00

Til august skal bogklubben læse Neil Strauss' bog Spillet

Det var Rikke der foreslog bogen med følgende begrundelse

Som sædvanlig gennemrodede jeg reolen for at finde inspiration til hvilke bøger jeg skulle foreslå til næste omgang bogklubsbøger. Denne gang søgte jeg også over i min kærestes (korte) boghylde og faldt over Spillet. Efter at have læst og hørt en del om det miljø tænkte jeg at det kunne være sjovt at læse bogen der beskriver det jeg tænkte det kunne være ret sjov at snakke med bogklubspigerne om den.

Hvad de andre forventer af bogen følger her

Anette:
Spillet var den af Rikkes bøger, som jeg havde mindst lyst til at læse. Jeg har hørt lidt om, hvad The Game går ud på, og det var ikke særligt tiltalende for mig. Så det at jeg nu skal læse en hel bog om det, er jeg ærlig talt ikke særlig begejstret for.

Mona:
Jeg ser frem til at læse Spillet, da bogen og hele setuppet har været omtalt af flere gange i medierne. Og så er det heller ikke fjollet at vide, hvis man bliver udsat for Spillet, når man bevæger sig ud i bybilledet. ;) Jeg glæder mig dog allermest til at diskutere bogen med de andre i bogklubben - som jo som bekendt kun består af piger. ;)

Kathrine
Da vi skulle vælge bøger var jeg meget i tvivl om hvorvidt jeg skulle stemme på The game eller et af Rikkes andre forslag og da bogen blev valgt var jeg egentlig lidt ligeglad. Men jeg glæder mig alligevel til at læse den, da det jo er en bog der har været ret omdiskuteret. Derudover bliver det sikkert lærerigt at læse den og ikke mindst diskutere den med de andre.

Når vi har læst og diskuteret bogen bringer vi selvfølgelig en anmeldelse her på bloggen. Anmeldelsen af "Verden ifølge Garp", som vi har læst til juli måned, bliver anmeldt her på bloggen i løbet af sommeren, lige nu har vi lidt svært ved at få koordineret et møde hvor vi alle kan være med, sommerferie kalder nemlig på os, på forskellige tidspunkter.

Hvis du vil vide mere om hvordan vi vælger bogklubsbøger kan du læse her

Arundhati Roy: The God of Small Things

2011-07-05T19:00:00.000+02:00

Bogudfordningen i juni måned var bøger af forfattere, der stammer fra andre kontinenter end Europa og Nordamerika. Jeg valgte at læse The God of Small Things af den indiske forfatter Arundhati Roy. Handlingen foregår i staten Kerala, der ligger i det sydvestlige Indien.

Bogen handler om tvillingerne Estha og Rahel, deres mor, morbror, mormor og tante. Handlingen i bogen er bygget op om en tragisk hændelse, der medfører at tvillingerne bliver skilt fra hinanden som børn. Fortællingen foregår både tilbage sidst i 1960'erne, hvor Estha og Rahel er 6-7 år, samt i slutningen af 1990'erne, hvor både Estha og Rahel vender tilbage til deres barndomshjem som voksne.

Historien er skrevet uden en rød tråd, hvor man starter ved A og slutter ved B. Her er springer handlingen frem og tilbage i tiden. Som læser bliver man hurtig klar over, at der er sket noget tragisk, men man får ikke at vide, hvad og hvordan det er sket.

Jeg var tryllebundet af bogen og dens handling, og jeg sad spændt og ventede på, hvad det dog var der var sket, og hvorfor det skete. Arundhati fortæller historien på en fantastisk måde, og der er så fine beskrivelser af de forskellige personer i bogen, og man skifter hele tiden synsvinkel og følger de forskelllige personer. Det giver bogen rigtig meget liv, og man kommer tæt på bogens personer.

Sproget i bogen er noget helt særligt. Det er noget så smukt og flydende og virkelig en stor fornøjelse at læse. Jeg læste bogen på engelsk, og det var ikke noget problem.

Mit valg af bogen stammer dels fra de positve omtaler, bogen har fået. Derudover er valget også personligt, da handlingen foregår i den indiske delstat Kerala, hvor min kæreste er vokset op. Det var interessant at læse om Indien, og hvad der skete i delstaten på det tidspunkt. Derudover kunne jeg også genkende en del af stednavnene, også havde jeg altid en tolk ved hånden, når jeg ikke forstod udtrykkene der var gengivet i det lokale sprog malayalam.

Det var en stor fornøjelse at læse The God of Small Things, og det er endnu en bog, som jeg vil se frem til at se læse igen.

Sissel-Jo Gazan: Dinosaurens fjer

2011-07-04T19:14:00.000+02:00

Jeg havde egentligt besluttet mig for at holde en pause fra krimierne, da jeg har været ret skuffet over de seneste krimier, jeg har læst. Heldigvis valgte jeg at se bort fra min beslutning, da jeg bestemte mig for at læse Dinusaurens fjer, for det er en fantastisk bog.

Jeg vil starte med at sige, at jeg har haft virkelig svært ved at skrive denne anmeldelse. Uanset hvad, jeg skrev, så kan jeg bare ikke beskrive, hvor god og underholdende denne bog er.

Sissel-Jo Gazan er uddannet biolog, og hun har brugt sin biologiske baggrund til bogen. Dinusaurens fjer foregår på Biologisk institut på Københavns Universitet, hvor hovedpersonen Anna er ved at forberede sit specialeforsvar om sammenhængen mellem fugle og dinusaurer. Anna's specialevejleder findes død under mystiske omstændigheder, og politet efterforsker dødsfaldet som en mordsag.

Mere vil jeg ikke fortælle direkte om handlingen, da handlingen er kompleks, og jeg vil ikke afsløre noget.

Bogen består overordnet set af tre dele: Krimidelen med opklaring af et muligt mord; en videnskabelige del om Anna's speciale og en del, hvor mange af personernes opvækst og tidligere oplevelser bliver fortalt. De tre dele flettes sammen på smukkeste vis i krimien.

I andre romaner er jeg af og til stødt på, at en beretning om fx en mistænkts, en opklarers og en "fortællers som Anna" barndom kan virke forstyrrende. Men i dette tilfælde giver fortællingerne bogen en god sammenhæng, og jeg fik virkelig stor forståelse for personerne, og hvorfor de reagerer og handler som de gør. Barndomsfortællingerne er beskrevet så godt og indlevende, og jeg sad flere gange med ondt i hjertet over personernes oplevelser.

En del krimier har også romantik i større eller mindre grad mellem to af personerne i bogen. Undervejs var jeg bange for, at dette også ville ske i denne bog, og det ville være synd, synes jeg. Heldigvis var der kun en svag antydning af det, og det er jeg meget tilfreds med.

Den videnskabelige del med fuglenes udvikling og kontroverserne omkring forskningen var spændende at læse. Og det gav bogen et ekstra indhold udover efterforskningen.

Faktisk føltes det som om, at krimidelen af bogen var den mindste. Den dannede baggrund for handlingen, mens menneskelige skæbner og videnskabelige spørgsmål blev fortalt og forsøgt udredt.

Jeg var fantastisk godt underholdt af bogen, og den var vanvittig spændende at læse pga. at både plottet, biologien og de mange menneskeskæbner, der blev fortalt om i bogen. Alt i alt en af de bedste bøger, jeg har læst i et stykke tid.

Bogtema: Tour de France

2011-07-02T14:13:00.000+02:00

Lige nu er første etape af det fantastiske cykelløb Tour de France igang. De fleste fra bogklubben mener er store fans og sidder gerne foran skærmen i hele juli. Faktisk blev vores Femina interview lavet sidste år i juli og vi sad selvfølgelig og så lidt af fjerde etape inden interviewet startede, hvilket vist overraskede journalisten en smule.

På baggrund af vores store interesse for cykelløb besluttede vi, at vi ville undersøge bøger omhandlende cykelløb og i sær Tour de France. Der findes selvfølgelig et utal af biografier om diverse cykelryttere og mange af dem kan anbefales. Vi har dog været lidt snævre og taget udgangspunkt i danske bøger og om danske cykelpersonligheder. Vi har ikke læst alle bøgerne, men det er en blanding af bøger som vi har læst og som vi gerne vil læse.

Vores bud på lidt cykellitteratur som kan læses så længe TdF kører i baggrunden er

Riis af Bjarne Riis i samarbejde med Lars Steen Pedersen.

Alle danske tour de france fans husker vel TdF i 1996 da vi så Bjarne Riis give dem allesammen baghjul i bjergene. Det var store tider og et lille vendepunkt for hvor stort TdF er blevet i Danmark.

Siden hen har Riis startet sit eget cykelhold og indrømmet brugen af doping. I biografien Riis kommer man tæt på cykelrytterne igennem hele hans liv, hans opture og nedture. Biografien skulle være rigtig interessant og står derfor højt på listen over TdF biografier som bogklubben medlemmer gerne vil læse.

Løgn over Løgn af Verner Møller

Løgn over Løgn er en debatbog om doping i professionel cykelsport og om mediernes moralske korstog mod dopingsynderne. Der er i de senere år sket en væsentlig omvæltning i hvordan medierne takler at cykelsporten bliver mere uren. Verner Møller tager udgangspunkt i Michael Rasmussen sagen og undersøger mediernes dækning af den sag.

Debutantens dagbog af Chris Anker Sørensen og Dennis Ritter.

Efter at Jesper Skibby stoppede sin karriere har der været langt i mellem de danske cykelryttere med en tør humor. Det var ligeindtil Chris Anker kom ind i Tour de France. Humoren og ærligheden skinner ud af Chris Anker og han er altid god for en lille kommentar. I hans første TdF skrev han dagbog under TdF og den bog er efterfølgende blevet udgivet i samarbejde med Dennis Ritter.

Bogen giver et rigtig godt indblik i hvordan det foregår i Touren både bagved og foran kameraet. Samtidig skriver Chris Anker med så meget humor, at man slet ikke kan lade hver med at sidde og grine lidt af det hele. Det er fantastisk læsning og det kan anbefales alle at læse den - læs vores anmeldelse her.

Hvis man er til Chris Anker kan det anbefales at besøge hans blog her under touren. De seneste par år har han i hverfald været god til løbende at lave små sjove opdateringer om hvad der foregår i Frankrig. Så vi håber selvfølgelig på en gentagelse i år.

Hvis nogen af jer læsere sidder inde med inspiration til en god Tour de France bog må I selvfølgelig hellere end gerne dele dem med os andre. Vi har jo udelukkende taget udgangspunkt i dem som pt. er oppe i Danmark og slet ikke internationale bøger.

Bogudfordringen - juli 2011

2011-07-01T12:00:00.001+02:00

Juli måned og sommeren er over os. Juli måned byder på en bogudfordring, der helt sikkert også bliver en udfordring for os bag Bogklubben Mener; nemlig skuespil.

Til dette indlæg startede vi med at søge i vores hukommelse - hvilket skuespil og drama havde vi været "udsat" for i vores folkeskole- og gymnasietid. Vi kom frem til denne liste:

William Shakespeare
Henrik Ibsen
Ludvig Holberg
Oehlenschläger

Derefter søgte vi ud i vores netværk, der arbejder med teater til hverdag - på både teoretiske og praktiske plan. For der skulle også gerne dukke noget nyere skuespil og drama op i dette indlæg. Derefter kunne tilføje følgende dramatikere til listen:

Arne Ibsen (hvor "Himmerig, en skizofren komedie" fra 1992 skulle være anbefalesværdig!)
Line knutzon
Thorbjørn Krebse
Joachim Rode
Howard Barker
Sarah Kane (og her kan anbefales "4.48 Psykose")
Heiner Müller

Men ellers har bibliotekerne gerne hele afdelinger med drama og skuespil, så måske kan man bruge denne måneds bogudfordring til at gå på jagt mellem bibliotekernes hylder. Om I vælger komedie, drama eller andet bestemmer vi ikke, men for at sætte lidt rammer for denne bogudfordring, så er det værd at understrege at vi ikke skal læse en bog, der sidenhen har dannet plot for en film, teaterstykke eller lignende. Det skal været noget, der fra starten er skrevet som drama/skuespil, og dermed også sat op som et skuespil med forklaring af set-up, replikker m.m.. Der er en lille forskel. :)

Hvad har DU tænkt dig at begive dig ud i juli måneds bogudfordring? Del med os i kommentarfeltet. Som altid afslutter vi måneden med et opsamlingsindlæg, hvor vi fra Bogklubben Mener vil fortælle hvad vi har læst i juli måned, og hvor vi håber I vil dele jeres læseoplevelse med os! :)

Der er nu 62 deltager i bogudfordringen, men der er stadig plads til flere. Så har du ikke tilmeldt dig, kan du stadig nå det. Skriv enten en kommentar til dette indlæg eller send en e-mail til bogklubbenmener@hotmail.com. Du kan læse mere om bogudfordringen lige her.

Opsamling på bogudfordringen.

2011-06-30T20:49:00.000+02:00

Nu er juni måned gået og det er tid til at få samlet op på bogudfordringen i denne måned. Udfordringen bød jo på en forfatter fra andre kontinenter end Europa og Nordamerika.

En ret bred udfordring, men alligevel en smule svær da de fleste fra bogklubben primært læser europæiske og nordamerikanske forfattere, men endnu en gang glædede vi os selvfølgelig til at udvide vores horisont en smule.

Bogklubben har læst følgende bøger

Rikke

Jeg har læst En helt almindelig mand af Paul Rusesabagina. Under folkedrabet i Rwanda lykkedes det ham at redde over 1000 mennesker på sit hotel. Meget rørende læsning! Og havde du ikke gættet det, så er det en bog af en afrikansk forfatter.

Anette

Jeg har læst Arundhati Roy's The God of Small Things. Arundhati Roy er en indisk forfatter. Bogen var fantastisk. Handling, sproget og det hele gik op i en højere enhed. Som sådan er det ikke nyt for mig at læse bøger af forfattere fra andre kontinenter end Europa og Nordamerika, men det var et godt spark til at få læst denne bog.

Mona

Efter anbefalinger fra flere, men især Kathrine, brugte jeg Juni måneds bogudfordring på at få læst noget af Haruki Murakami. Helt præcis læste jeg Sønden for grænsen Vesten for solen. En fin bog, men jeg er desværre ikke blevet så bjergtaget af Murakami som jeg havde forventet.

Kathrine

Eftersom jeg er stor fan af Murakami besluttede jeg at jeg vil læse endnu en japansk forfatter. Efter flere anbefalinger faldt valget på Min fjerne barndomsby af Jiro Taniqushi. En bog som slet slet ikke var hvad jeg forventede, da det faktisk var manga. Men jeg tog udfordringen op og historien var faktisk rigtigt god. Derudover besluttede jeg at udforske sydamerika og læste derfor 100 års ensomhed af Grabriel Garcia Márquez. En bog som jeg ikke helt ved hvad jeg skal mene om.

Hvad har I læst i juni? På baggrund af jeres tilbage meldinger vil vi opdatere jeres tæller. Vi glæder os til at høre hvad I har læst.

J. K. Rowling: Harry Potter og de vises sten

2011-06-29T20:08:00.000+02:00

Ligesom Mona læste jeg til maj måneds udfordring Harry Potter og de vises sten. Det er efterhånden 12 år siden jeg læste den for første gang, og selv om den også en sommer blev genlæst på engelsk er den stadig lige så god! Historien om Harry der mister sine forældre og vokser op hos den onde familie Dursley fanger stadig, selv om jeg ikke er 11 år længere.

Jeg har besluttet mig for at genlæse hele Harry Potter serien i løbet af sommeren, for jeg havde helt glemt hvor hyggeligt universet er (i hvert fald i de første par bøger) og de sidste har jeg kun læst på engelsk da de udkom, så kan ikke afvise at der er røget lidt forståelse i svinget..

Når man læser kan man godt fornemme at bogen er skrevet til et lidt andet publikum end en voksen, men ikke mere end at jeg gladeligt læser videre i serien. Så vidt jeg husker bliver serien også mere og mere voksenagtigt, både i sprog og i handling.

Harry Potters mor J. K. Rowling åbner I øvrigt siden www.pottermore.com til oktober. Her kan man læse hvordan karakterne videre har udviklet sig.